Jeg har en søn på 3 år som startede i børnehave i juni måned og en datter på 19 måneder som går i dagpleje. Jeg er desværre lige blevet skilt, derfor er jeg nu enlig mor. Jeg står i en kæmpe dilemma. Jeg ønsker selvfølgelig det bedste for mine børn, og derfor kan jeg ikke finde frem til en beslutning, om jeg kan tillade mig at flytte kommune (ca. 15-20 km væk fra vores nuværende bopæl) Sagen er den, at min mand er fra vores nuværende by og han har hele hans familie og vennekreds her. Jeg er fra en by 15-20 km væk, og jeg vil være meget mere lykkelig der, frem for i en by hvor jeg INGEN kender, ud over min x-mands venner. Jeg vil have 25 km til arbejdet dagligt - og pt. har han taget vores bil - jeg ved slet ikke om der bliver råd til en bil og benzin hver dag. Derfor lyder mit spørgsmål på, om jeg kan tillade mig at flytte mine børn 15-20 km væk, og dermed også flytte dem i nye institutioner? Jeg ønsker det bedste for dem, men lige nu er det meget svært at se en løsning. Min arbejdsplads ligger i den kommune jeg vil flytte til, hvis jeg beslutter mig for dette.
Et andet stort problem er, at min x-mand har et krav, og det er at jeg lader mine børn blive i deres institutioner og så er han ligeglad med hvor jeg bosætter mig med dem. Hvis jeg ikke gør som han vil, så vil han gå i statsforvaltningen, og forsøge at få børnene - og jeg er såååå bange for, at han kan få dem, når han har beholdt bopælen som de er vand til. Jeg føler at jeg er den primær omsorgsperson for børnene, men det ved jeg ikke hvordan jeg skal bevise, ud over at institutionerne altis kontakter mig først ved sygsom eller ligende. Jeg sørger for alle daflige ting i hjemmet og jeg er en god og kærlig mor!
Nogen der kan komme med et råd, lidt opbagning eller lignende 
Håber jeg får en masse svar på denne tråd!
Hilsen en meget frustreret mor.
Anmeld
