Anonym skriver:
Men det er et svært valg da jeg ikke har mange veninder
Hun har simpelthen det vildeste temperament og vi har efterhånden kendt hinanden nogle år, men tror ikke jeg orker mere.
Jeg skal altid passe på med hvordan jeg formulerer tingene for hun ser nærmest spøgelser alle vegne og er utrolig usikker. Hvis ikke jeg sender en smiley i en sms tror hun straks jeg er sur. Jeg tager mig selv i at undskylde noget hun er blevet sur over selvom der intet er at være sur over
Har man så ikke tabt sig selv?
Jeg går altid og har ondt i maven over om hun nu er sur over noget. Hvad er det så for et venskab??
Jeg tøver bare fordi at hvis jeg nævner det, bliver der virkelig ballade! Det synes jeg bare heller ikke at jeg magter for det skal være det helt store drama når det er hende.
Jeg ville til en hver tid foretrække sandheden. Den gør ondt, men at lade som ingenting eller lade det glide ud i sandet, når det er en bevidst plan, synes jeg faktisk ikke er særlig pænt gjort.
Nogle gange udvikler man sig i forskellige retninger og kan man ikke rumme den forskellighed, så kan man jo stoppe det venskab. Jeg tror jeg ville gøre en indsats for at redde det venindeforhold, hvis den pågældende veninde var en nær veninde. Måske er der ting der gør, at du måske kan være den der Har overskuddet til at pleje venskabet for en periode, hvis veninden er meget hængt op. Det er vel også noget rigtige venner gør for hinanden. At den ene er stærk for den anden i en periode? På trods af temperamentet, så ville jeg igen prøve at tale med hende og fortælle hende ærligt hvordan du har det.
Håber I finder ud af det.
Kh. Malene
Anmeld