Hej Alle
Vi er lige startet i behandling. Jeg er ret frustreret og min mand tror vi bliver gravide i første "hug" ligesom han også troede vi ville blive det på naturligvis.
Han prøver at trøste mig med at når der ikke er noget galt med mig så skal det nok lykkedes. Men hvad er jeres erfaringer?
- Er der større chance for det lykkedes når det "bare" er ham?
- Og når jeg stadig ikke er ovre min stress? Formindsker det så mulighederne?
Ved godt jeg er ret pesimistisk men håber der er større chancer end jeg frygter. Lægen siger jo 60-65% chance.
Og ved I hvad koster det at bliver i privat klinikker?
Håber på jeres opmuntring og hjælp. 
Vi har været igennem ICSI, pga. dårlig sædkvalitet hos kæresten. Jeg havde selv en lille forventning/forhåbning om at det ville ske i første forsøg, for jeg fejlede jo intet. Tværtimod, jeg fik så meget ros når de scannede mig.
Men bare fordi jeg ikke fejlede noget, er det desværre ikke ensbetydende med at det kommer til at gå hurtigere. Husk på alt den medicin du skal tage også. Det gør jo også noget ved kroppen. Vi fandt f.eks. ud af at de hormoner jeg fik, reagerede jeg ikke helt korrekt på, så trods der blev taget 14 æg ud første gang, var der kun 3 der blev til noget. Her fik vi så et lagt op og to i fryseren. Det blev til en negativ bp. I andet forsøg fik jeg igen taget 14 æg ud, men ingen af dem var brugbare, netop pga. hormonerne. Vi valgte så at forsøge med fryseæggene, og de overlevede begge og blev lagt op, og nu er jeg 26 uger henne 
Og selvfølgelig skal det nok lykkedes for jer, selvom i skal direkte til ICSI (det kom vi også!). Der skal jo altså kun bruges én sædcelle til hvert af dine udtagne æg, så det skal der nok være.
Mht. stress. Så er det jo aldrig en god forudsætning at være stresset. Det er meget vigtigt at du kan slappe af igennem forsøgene.
Mit råd til jer; Ta' en dag af gangen. Det er en ny verden i skal til at forholde jer til, og det kan være hårdt indimellem. Og hvis det ikke skulle lykkedes i første forsøg, så skal det nok komme.
Anmeld