når håbet svigter

jeg ved ikke rigtig hvad formålet med denne tråd er, men jeg bliver nødt til at have nogle tanker "fri".....

sagen er den at vi igen er i gang med fryseforsøg, dette er første gang i det private, så der er selvfølgelig sat ekstra ind på medicinen...... Og det er dejligt at de gerne vil gøre "noget", det efterlyste vi nemlig i det offentlige men "Det gør vi ikke" var svaret.

men den her medicin bliver jeg bare dårlig af, jeg har konstant kvalme, hovedpine som ikke går væk, jeg kan næste ikke klare noget i hjemmet og det at skulle på arbejde er helt vildt kræfttagende. Jeg er gået grædende hjem fra arbejde i disse dage, ikke fordi arbejdet har været slemt, men fordi det har vret så hårdt for mig at klare.

Og helt ærligt så er jeg modløs, helt vildt, hr grædt og grædt idag, det ligner ikke mig, men jeg har helt mistet håbet på det lykkes.........

og et surt og urimeligt opstød, så er det så frustrende at læse 4 kollonner om bivirkninger af det givne medicin, som jeg skal tage, når det er mandens svømmere der er svage! Jeg ved godt det er urimeligt, men øv! altså! det er mig der får alle bivirkningerne og angsten for fremtiden...... Der står så meget omkring kræft at jeg under alle andre omstøndigheder aldrig ville røre det!
Og ja det er et fælles projekt, men lige idag er alt realisme og fælleskabsfølelse rget en tur i toilettet

Og nej det at få børn er nok ikke en menneskeret, men noget at kæmpe for, men øv for en dag, jeg har i dag.


tak fordi du læste med!

Anonym skriver:

jeg ved ikke rigtig hvad formålet med denne tråd er, men jeg bliver nødt til at have nogle tanker "fri".....

sagen er den at vi igen er i gang med fryseforsøg, dette er første gang i det private, så der er selvfølgelig sat ekstra ind på medicinen...... Og det er dejligt at de gerne vil gøre "noget", det efterlyste vi nemlig i det offentlige men "Det gør vi ikke" var svaret.

men den her medicin bliver jeg bare dårlig af, jeg har konstant kvalme, hovedpine som ikke går væk, jeg kan næste ikke klare noget i hjemmet og det at skulle på arbejde er helt vildt kræfttagende. Jeg er gået grædende hjem fra arbejde i disse dage, ikke fordi arbejdet har været slemt, men fordi det har vret så hårdt for mig at klare.

Og helt ærligt så er jeg modløs, helt vildt, hr grædt og grædt idag, det ligner ikke mig, men jeg har helt mistet håbet på det lykkes.........

og et surt og urimeligt opstød, så er det så frustrende at læse 4 kollonner om bivirkninger af det givne medicin, som jeg skal tage, når det er mandens svømmere der er svage! Jeg ved godt det er urimeligt, men øv! altså! det er mig der får alle bivirkningerne og angsten for fremtiden...... Der står så meget omkring kræft at jeg under alle andre omstøndigheder aldrig ville røre det!
Og ja det er et fælles projekt, men lige idag er alt realisme og fælleskabsfølelse rget en tur i toilettet

Og nej det at få børn er nok ikke en menneskeret, men noget at kæmpe for, men øv for en dag, jeg har i dag.


tak fordi du læste med!

esioul skriver:

tak

Anonym skriver:

jeg ved ikke rigtig hvad formålet med denne tråd er, men jeg bliver nødt til at have nogle tanker "fri".....

sagen er den at vi igen er i gang med fryseforsøg, dette er første gang i det private, så der er selvfølgelig sat ekstra ind på medicinen...... Og det er dejligt at de gerne vil gøre "noget", det efterlyste vi nemlig i det offentlige men "Det gør vi ikke" var svaret.

men den her medicin bliver jeg bare dårlig af, jeg har konstant kvalme, hovedpine som ikke går væk, jeg kan næste ikke klare noget i hjemmet og det at skulle på arbejde er helt vildt kræfttagende. Jeg er gået grædende hjem fra arbejde i disse dage, ikke fordi arbejdet har været slemt, men fordi det har vret så hårdt for mig at klare.

Og helt ærligt så er jeg modløs, helt vildt, hr grædt og grædt idag, det ligner ikke mig, men jeg har helt mistet håbet på det lykkes.........

og et surt og urimeligt opstød, så er det så frustrende at læse 4 kollonner om bivirkninger af det givne medicin, som jeg skal tage, når det er mandens svømmere der er svage! Jeg ved godt det er urimeligt, men øv! altså! det er mig der får alle bivirkningerne og angsten for fremtiden...... Der står så meget omkring kræft at jeg under alle andre omstøndigheder aldrig ville røre det!
Og ja det er et fælles projekt, men lige idag er alt realisme og fælleskabsfølelse rget en tur i toilettet

Og nej det at få børn er nok ikke en menneskeret, men noget at kæmpe for, men øv for en dag, jeg har i dag.


tak fordi du læste med!

det er sgu også en hård tur, at være i behandling!

Giv dig selv lov til at tude!! for fuld smader!!
jeg har siddet og brølet som en abekat, i frustrationer på p-pladsen foran hospitalet... og hamret minen hænder i rattet, så mazdaen dyttede omkap med mig!! Det var pinligt, lamt,underligt -men hold kæft det hjalp!

Jeg er også super modtagelig overfor samtilige "mulige bivirkninger" det medicin kan gi.....og det er bare pisse tavligt altså!!...... kan kun trøste dig med at det ikke er sikkert at du får dem alle sammen hver gang.
En af bivirkningerne er at jeg bliver lidt depri..ja hurra...så har man da virkelig kampgejst!...........læs ironien
Hovedpine.... prøv at drikke en masse vand og få din kæreste til at masere din nakke.
Kvalmen kan afhjælpes lidt med en rulle mariekiks

Kan godt forstå du føler at det er lidt uretfærdigt, når det jo ikke er dig der fejler noget.... men jeg vil æde min hat på at din kæreste lider med dig...

kæmpe til dig!!!!!