21 år og gravid for første gang.

Hej 

Jeg er en 21 årige ung kvinde, som er gravid i 11 uge.
Der sker så mange ting lige nu, og man får så mange ting og holdninger og nye indtryk fra folk.

Jeg føler jeg har en masse jeg gerne vil spørge om og snakke om, men dem jeg har at snakke med det om udover min mor, kan ikke rigtig sætte sig ind i det. F.eks min kæreste på 32, som har en datter fra et tidligere forhold, kan sagtens sætte sig ind i nogle ting, men slet ikke alt.

Jeg synes bare jeg er så fortvivlet i denne her tid, er jeg ene om det? 

Jeg føler ikke han forstår hvordan det er for mig, jeg er uden tvivl lykkelig over jeg er gravid, og glæder mig virkelig meget. Men der er jo rigtig mange ting for mig at tænke på, med f.eks min videregående uddannelse o.s.v.
Ved ikke om det er pågrund af hans alder og det at han har prøvet at bliver forældre før?

Men bare det at få nogle af de her ting skrevet ned, har lettet en smule

Sandra

Velkommen til siden og stort tillykke med graviditeten!

Jeg tror du vil blive rigtig glad for at være herinde for der er mange der har det ligesom dig, hvilket fremgår af de mange tråde om alverdens følelser og oplevelser man kan opleve gennem graviditet og de første år som mor. Jeg har ihvertfald fået svar på mange spørgsmål, også dem jeg ikke anede jeg havde

Jeg glæder mig til at lære dig bedre at kende og høre mere om din verden og skulle du have brug for hjælp så spørg endelig, eller kig tilbage i arkivet, for der er garanteret mange der har stillet de samme spørgsmål

Sandra21 skriver:

Hej 

Jeg er en 21 årige ung kvinde, som er gravid i 11 uge.
Der sker så mange ting lige nu, og man får så mange ting og holdninger og nye indtryk fra folk.

Jeg føler jeg har en masse jeg gerne vil spørge om og snakke om, men dem jeg har at snakke med det om udover min mor, kan ikke rigtig sætte sig ind i det. F.eks min kæreste på 32, som har en datter fra et tidligere forhold, kan sagtens sætte sig ind i nogle ting, men slet ikke alt.

Jeg synes bare jeg er så fortvivlet i denne her tid, er jeg ene om det? 

Jeg føler ikke han forstår hvordan det er for mig, jeg er uden tvivl lykkelig over jeg er gravid, og glæder mig virkelig meget. Men der er jo rigtig mange ting for mig at tænke på, med f.eks min videregående uddannelse o.s.v.
Ved ikke om det er pågrund af hans alder og det at han har prøvet at bliver forældre før?

Men bare det at få nogle af de her ting skrevet ned, har lettet en smule

Sandra

Tror det er meget normalt der køre en masse ting igennem hovedet på en når man finder ud af at man venter sig, det er jo et helt nyt kapitel i ens liv, specielt med den første

Jeg havde både gode og dårlige dage i starten, gik lidt i panik nogle dage, og andre dage tænkte jeg at det selvfølgelig nok skulle gå.

Nu hvor jeg er ved slutningen, kan jeg bare slet ikke vente med at have min lille prinsesse i armene, det bliver helt fantastisk! 

Velkommen til...kaos og kludder i knolden hører med til processen i at blive en mor..smiler- om man er 20 eller 30 år...
Held og lykke med den bette...håber du bliver glad for at være herinde..
Knus...

Som Eva skriver, så har det ikke noget med alder at gøre. Jeg var førstegangs gravid som 28 årig, og var igennem samme proces som du er nu. Så stort tillykke med maven og du skal nok klare det. Der er alligevel så meget mænd ikke forstår

Tillykke med graviditeten

Kan godt forstå du har en masse tanker omkring det at skal være mor og alt det der høre med.. det er ganske normalt

Tag nogen gode snakke med dine veninder, din mor, kæresten, så du kan få lettet dit hjerte

Hej Sandra

Jeg kan godt følge din usikkerhed og tanker vedr. det hele...
Da jeg ventede mit første barn var jeg lige blevet 22 år, og følte flere gange at jeg ikke havde så mange at snakke med.
Mine veninder havde slet ikke tid i deres liv til baby snak, og de var ikke helt med på alle de tanker der rører sig i en når man er gravid. De var mere til druk og byture.
Mine forældre var gode at snakke med, men det er begrænset hvor meget ens mor alligevel kan snakke med om følelser, tvivl og tanker vedr ens "nye" liv.
Jeg fandt så netbaby.dk og kom i en mødregruppe derinde, og det var bare fantastisk. Den bedste gruppe med de sødeste piger som var i samme situation som mig, nogle af dem ældre, nogle af dem på samme alder. Det vigtigste var dog at de var forstående og lyttede til ens tanker og bekymringer. Jeg snakker stadig meget med dem, og vi ses indimellem med vores efterhånden store piger og drenge...

Vedr udd kan det sagtens lade sig gøre, det er selvfølgelig lidt hårdere at lave lektier og opgaver når man også skal passe en lille baby, men jeg læste selv til sygeplejerske da jeg fik vores datter, og det gik fint og jeg har i dag været færdig i 3½ år...

Ved ikke om du kan bruge det til så meget, men bare lidt opmuntrende ord og tanker fra mig :-)

Knus Kathrina 26+1