Jeg skriver anonymt i dag, da der er flere aspekter indover, og jeg ikke ønsker at blive fundet af evt. familliemedlemmer herinde.
Jeg er enlig mor til en skøn pige, som heldigvis har det helt fantastisk, og som bare blomstre for tiden 
Jeg er ked af det og rasende over en lille ting, og det går mig virkeligt meget på, hvordan jeg er blevet overvældet af mine følelser, omkring alt i mit liv lige nu. Der er bare intet der går i min retning.... eller i hvertfald ikke meget...
Lad mig starte, med da det hele væltede. For 4 mdr siden, var jeg lykkelig sygeplejerske studerende med et 1/2 år tilbage. Jeg havde desværre fået udsat min udd. da jeg havde en eksamen jeg havde svært ved at gennemføre pga. eksamens angst, som jeg lider virkeligt meget under. Desværre ville skæbnen det sådan at jeg dumpede endnu engang.
Svaret fra skolen lød derefter på at jeg ikke kunne fortsætte på skolen, og at hvis jeg skulle have den mindste chance for at komme ind igen, skulle jeg tage udd. som SOSU-assistent og så kunne jeg muligvis komme tilbage. Men jeg skulle ikke tage det som en selvfølge, og jeg skulle ikke regne med at andre skoler ville tage mig ind :-O
Jeg var knust. Tænk sig at det havde så stor en konsekvens.
Hele sommeren gik med at tude og forsøge at få det hele til at passe sammen. (bortset fra en skøn ferie, hvor jeg kunne ligge alt på hylden).
Jeg startede så her i sep. på SOSU-ass. udd. Jeg skal kun have 7 mdr pga. det jeg har med fra sygeplejerske udd. og jeg var så heldig at komme i klasse med 3 jeg kender og er nære med, fra en tidligere praktik :-)
Men eftersom jeg ikke har arbejdet tidligere inden for sundhedssektorern foruden alt det jeg har fra sygeplejerske studiet, vil de ikke gå med til at give mig den store elevløn. Så jeg måtte gå ned i indkomst, og har ikke mulighed for at få su-lån som vanligt.
Jeg har faktisk måtte tage et lån på 15000 for at kunne få tingene til at køre rundt, som elev.
Men der er ikke andet end problemer.....
Jeg fik kun 3/4 af hvad jeg skulle have i løn, da jeg først startede på skolen 7/9 og ikke den 1/9. Jeg skal holde ferie i okt. og dec, men uden løn, da jeg ikke har opsparet ferie, jeg er blevet sat på i juleferien til at arbejde dage, hvor børnehaven har lukket, og har ikke særligt meget netværk hernede......
Lige nu har vi 900 kr. til resten af måneden.... kontoen burde egentligt stå i minus 3000.... men jeg har undladet at betale alt til budgettet....
Jeg hader at gå på den udd. ikke fordi det er en dårlig uddannelse... islet ikke pga. folkene..... men fordi at jeg jo skulle være sygeplejerske, så jeg senere kan udd. mig til sundhedsplejerske.....
Nå, men så i tirsdags, får jeg beskeden om at min onkel (51 år), der har en tumor i hjernen, er blevet sendt hjem med beskeden om at hans tumor er vokset, og han er terminal.... (døende). De kan ikke gøre mere for ham, end at give ham smertestillende. :'-( :'-( Det er så skrækkeligt..... Han fortjener det slet ikke.
Hans far/min farfar havde fødselsdag i onsdags, og har længe planlagt at holde hans 80 års fødselsdag i dag (han blev 80).... Det er så vores mulighed for alle at samles om min onkel, og få muligheden for at sige farvel, uden han egentligt er klar over at det er derfor. Så selv. skal vi afsted......
Men med 900 kr på lommen, og skulle have købt gave, er det ikke nemt...... :'-( Der kommer faderbridrag senere på måneden, en lille løn for 3 dages arb, og børnepenge..... men de er alle en del af næste måneds budget, for at kunne leve.... jeg kan bruge lidt af dem, men det vil stille mig i helt samme situation i næste mdr. Desuden er de nødt til at stå til rådighed hvis vi skal til begravelse :'-( :'-(
Jeg har selvf. købt masser af kød, brød og frosne grøntsager til fryseren, og der er masser af pasta, ris, tun og nudler i skabene.... så vi kommer ikke til at sulte.... Men der er 3 andre (+ min egen) familie førdselsdage i denne mdr, som jeg må aflyse. Det hele er noget rod, og kommunen, mener ikke at de kan hjælpe mig med evt. at give mig kontanthjælp ell. enkelt ydelse for den uges løn der manglede.
En anden ting er at vi her i eftermiddag skal til fødselsdagen. med tog... byen ligger over i den anden side af jylland. Min far, og faster har slået sig sammen til en gave, som de skal ud og købe i dag... Jeg fik i onsdags, besked på at jeg gerne måtte være med i den, hvis jeg gav 500 kr til den.
I dag snakker jeg så med min søster, som er 7 år yngre end jeg men som heller ikke bor hjemme, men bor med sin kæreste, og som ikke har et barn at forsørge....... Hun har fået at vide at hun ikke skal betale så meget... og da jeg nu giver udtryk for at jeg er lidt utilfreds med den fordeling, var det andet jeg fik at vide lige pludselig ironi.... Så nu må jeg slippe med 150 kr.
Lige nu er jeg bare træt af det HELE, og orker slet ikke at skulle afsted..... men vil gerne se min kære onkel, så selvf. gør jeg det.
Men nøj hvor jeg dog træger til en dag på sofaen, hvor jeg ikke skal tænke på noget som helst 
Jeg ved heller ikke hvad jeg ville med det indlæg. Trænger bare lige til at komme ud med noget af alt det sorg og vrede, som langsomt fortærer mig indvendig.....
Tak fordi i læste med....
