hej
jeg har et dillema..
min mand var mig utro for noget ti siden. vi valgte at kæmpe for forholdet... Før når vi skændes blev han så rassende at han altid slog op med mig... Det sagde jeg skulle blive anderledes. Jeg har selv siden slået op et par gange når jeg følteat nu ville han gøre det.. Han siger han forstår det godt og det jo bare er panik og at han nok skal hjælpe mig igennem...
Han siger han godt magter at tage tigene og at jeg pt. ingen tillid har og der skal lidt til før jeg går i panik...
MEN MEN hver gang vi skændes går han igen fra mig og så skal jeg være den der taler ham ned og får ham til at blive selvom det burde være omvendt.. an går ud af huset trods løfter om ikke at gøre det da jeg ikke ved hvad han laver ( det er ret nyt med utroskaben er kommet frem)
Hver gang han bliver rasende mister han kontakten til sine følelser, og så er alt andet ligegyldigt kun hans vrede tæller. Når han er kølet ned ja så fortryder han og elsker mig over alt på jorden og han vil aldrig gå osv..
Ved bare ikke om jeg magter det igen. Ser ingen forandring i ham når vi skændes kun når vi ikke gør, men før troede jeg jo også at tingene var ok, så det er bare ikke nok mere med at han fortryder senere... Jeg har brug for en forandring også når han er sur...
Han råber så naboerne hørrer det og bruger det om våben. Hver gang han slår op mister jeg noget kærlighed til ham.. Nu kan jeg ikke mere nyde de gode tider for tænker hele tiden ( han var mig gentagne gange utro og slår op næste gang alligevel)
dog kan jeg ikke lade ham gå når det sker.. Hvorfor ved jeg ikke men hader mig selv for det..
Ved godt det kun er mig der ved om jeg vil blive men har brug for et råd eller to...
er jeg helt tosset når jeg gerne vil se forandring? bør jeg tage mig sammen og gå?
Vi har en 3 måneder gammel datter ( jeps var mig utro mens jeg var gravid... der startede det )
????
Anmeld
