Tror jeg har stress

Jeg har meget længe ignoreret min krop og de signaler den har sendt. Jeg er lige startet på nyt arbejde og det skifte har nærmest fået mig til ikke at kunne være i mig selv. Jeg har konstant tankemyller - vågner mange gange om natten og bruger lang tid på at falde i søvn igen. Min krop sitre - jeg har hovedpine, knude i maven, trykken for brystet og nok meget mere (hvis jeg tænker mig om har det nok stået på i et ½ år men rigtig meget de sidste 2 mdr.) Jeg bekymre mig om alt - jeg bliver jo fyret fra mit nye arbejde da jeg ikke engang har det været der en uge.. jeg har dårlig samvittighed over for min kæreste - jeg føler mig som et nederlag der ikke bare kan tage sig sammen og blive glad. Og jeg er allermest bange for lægen siger jeg bare skat tage mig sammen og jeg ikke fejler noget men er dovnen..

Jeg ved godt den er helt gal når jeg skriver alt det her, men jeg er så bange for hvad der skal ske. Jer der har været stresset vil I ikke fortælle jeres historie, vil I ikke fortælle om hvordan I kom tilbage til arbejdsmarkedet igen..

Det er ikke fordi jeg ikke gerne vil, men jeg får ikke svaret på ret mange af jeres svar, på nuværende tidspunkt kræver det for meget, jeg tænker over alt og vil bruge alt min energi på at gennemtænke hvert svar.. 

Anonym skriver:

Jeg har meget længe ignoreret min krop og de signaler den har sendt. Jeg er lige startet på nyt arbejde og det skifte har nærmest fået mig til ikke at kunne være i mig selv. Jeg har konstant tankemyller - vågner mange gange om natten og bruger lang tid på at falde i søvn igen. Min krop sitre - jeg har hovedpine, knude i maven, trykken for brystet og nok meget mere (hvis jeg tænker mig om har det nok stået på i et ½ år men rigtig meget de sidste 2 mdr.) Jeg bekymre mig om alt - jeg bliver jo fyret fra mit nye arbejde da jeg ikke engang har det været der en uge.. jeg har dårlig samvittighed over for min kæreste - jeg føler mig som et nederlag der ikke bare kan tage sig sammen og blive glad. Og jeg er allermest bange for lægen siger jeg bare skat tage mig sammen og jeg ikke fejler noget men er dovnen..

Jeg ved godt den er helt gal når jeg skriver alt det her, men jeg er så bange for hvad der skal ske. Jer der har været stresset vil I ikke fortælle jeres historie, vil I ikke fortælle om hvordan I kom tilbage til arbejdsmarkedet igen..

Det er ikke fordi jeg ikke gerne vil, men jeg får ikke svaret på ret mange af jeres svar, på nuværende tidspunkt kræver det for meget, jeg tænker over alt og vil bruge alt min energi på at gennemtænke hvert svar.. 

Ring til din læge, det skal du ikke være bange for, han/hun er der for at hjælpe dig

Ved godt det er svært, troede også jeg havde stress, tog mig sammen og fik ringet til lægen. Havde også tankemylder, ondt i maven og hovedpine, men kom så frem til, at jeg lider af noget angst og skal snart i gang med behandling.

Lyt til din krop og til dig.

Et af de bedste råd jeg engang fik: Du kan først begynde at ændre på din situation, når du har accepteret den.

Hvis du har det, som du har det nu, så er det aller vigtigste at få det bedre - ellers får du ikke overskud til det andet. Du er nødt til at prøve at lade være med at tænke for meget på fremtiden lige nu. Det vigtigste er, at ændre den situation du står i nu og her.

Ja, den er gal - Forstået på den måde, at man ikke skal gå rundt og have det sådan i så lang en periode.

Det lyder rigtigt nok som om, at du er i en stress-tilstand og den skal du hurtigst se at komme af med. Jeg vil ikke gøre dig mere nervøs, men det kan altså sætte sig sådan noget skidt. SÅ - Ring til din læge - Jo før jo bedre.

Pas på dig selv