aktivering? har man noget at sige??

jeg startede i aktivering går, i min kommune komme alle på plejehjems, og ja, jeg troede sagtens jeg kunne. Jeg har været i praktik på et plejehjem for 10 år siden og det var ganske forfærdeligt. Men tænkte jeg er blevet ældre, det skal nok gå. Men nej, har været på raden til gråd hele dagen, turde næsten ikke snakke i frygt for at hyle. Jeg føler mig så tappet for energi, jeg har SÅ ondt at de mennesker, og kan næsten ikke rumme det, jeg kan slet ikke finde min plads, jeg er gravid og de mener derfor jeg bare skal snakke med de ældre og lave lidt let køkkenarbejde, men de ældre er så dårlige de knap kan snakke, og jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, anden end bare at sidde, og kæmpe mod tårende..

Nu sidder jeg så og skal ringe til kommunen, har det skrækkeligt, for hvad skal jeg sige, føler mig totalt til grin, at jeg ikke engang kan det, men bare tanken om at skal afsted i morgen gør at jeg tuder... kan siimpelthen ikke...

men har man overhovedet noget at sige, har man ret til at ønske noget andet? jeg er klar til alt andet, som i alt andet.

Du ringer til sagsbehandler og snakker med hende om det, det er kun hende der kan gøre noget....

Det kommer desværre helt and på hvordan din kommune eller sagsbehandler ser på det. I min kommune er der mange forskellige ting man kan. Men nogle af sagsbehandlerene er ligeglade og sætter bare en på noget færdig basta, mens andre går op i at få en ind i noget man interessere sig for og muligvis kan bruge i forhold til job og uddannelse osv. :-)

Anonym skriver:

jeg startede i aktivering går, i min kommune komme alle på plejehjems, og ja, jeg troede sagtens jeg kunne. Jeg har været i praktik på et plejehjem for 10 år siden og det var ganske forfærdeligt. Men tænkte jeg er blevet ældre, det skal nok gå. Men nej, har været på raden til gråd hele dagen, turde næsten ikke snakke i frygt for at hyle. Jeg føler mig så tappet for energi, jeg har SÅ ondt at de mennesker, og kan næsten ikke rumme det, jeg kan slet ikke finde min plads, jeg er gravid og de mener derfor jeg bare skal snakke med de ældre og lave lidt let køkkenarbejde, men de ældre er så dårlige de knap kan snakke, og jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, anden end bare at sidde, og kæmpe mod tårende..

Nu sidder jeg så og skal ringe til kommunen, har det skrækkeligt, for hvad skal jeg sige, føler mig totalt til grin, at jeg ikke engang kan det, men bare tanken om at skal afsted i morgen gør at jeg tuder... kan siimpelthen ikke...

men har man overhovedet noget at sige, har man ret til at ønske noget andet? jeg er klar til alt andet, som i alt andet.

Mit umiddelbare bud er at ringe til din sagsbehandler, hurtigst muligt... og simpelthen forklare at du ikke har psyken til det job for det er sådan jeg hører det di siger og jeg syntes det er fair nok, for det er altså ikke alle der har det...

Hvordan din sagsbehandler så reagerer er jeg dig svar skyldig på.... det tror jeg kommer meget an på sagsbehandleren og måske endda også lidt om du er i aktivering med KH eller DP... det har jeg da hørt før ihvertfald vist noget med forskel på hvilke muligheder de har i forhold til aktiveringsprojekter.... men det er måske også forskelligt fra kommune til kommune...

Hvis din sagsbehandler ikke er lydhør, ville jeg måske kontakte lægen og forklare situationen, for at se om du kan sygemeldes med baggrund i det psykiske pres du føler at det er

Håber virkelig du finder en løsning, for at have det som du har det er ikke holdbart

Qnuz

Anonym skriver:

jeg startede i aktivering går, i min kommune komme alle på plejehjems, og ja, jeg troede sagtens jeg kunne. Jeg har været i praktik på et plejehjem for 10 år siden og det var ganske forfærdeligt. Men tænkte jeg er blevet ældre, det skal nok gå. Men nej, har været på raden til gråd hele dagen, turde næsten ikke snakke i frygt for at hyle. Jeg føler mig så tappet for energi, jeg har SÅ ondt at de mennesker, og kan næsten ikke rumme det, jeg kan slet ikke finde min plads, jeg er gravid og de mener derfor jeg bare skal snakke med de ældre og lave lidt let køkkenarbejde, men de ældre er så dårlige de knap kan snakke, og jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, anden end bare at sidde, og kæmpe mod tårende..

Nu sidder jeg så og skal ringe til kommunen, har det skrækkeligt, for hvad skal jeg sige, føler mig totalt til grin, at jeg ikke engang kan det, men bare tanken om at skal afsted i morgen gør at jeg tuder... kan siimpelthen ikke...

men har man overhovedet noget at sige, har man ret til at ønske noget andet? jeg er klar til alt andet, som i alt andet.

Jeg var os i aktivering inden for plejen, men blev fritaget for området... Dette skyldtes dog at grunden var min mor var uhelbredelig syg..... Du må einge og forklare hvordan du har det... Hverken du eller dem du skal pleje kan være tjent med du skal afsted sådan som du har det 

da jeg var ledig, var jeg også i praktik på et plejehjem, men kan absolut heller ikke det med plejen. Jeg hjalp derfor til i køkkenet og hyggede om de ældre, og de nød det, se,vom det ikke var dem alle man kunne føre en samtale med. Men det gjorde så meget en forskel i deres liv og hver dag, tag dem med på en gåtur,  snak med dem, bare vær der for dem, det at du er der, og kan tage dig tid til det, som det faste personale desværre ikke har tid til, det betyder så meget. 

Anonym skriver:

jeg startede i aktivering går, i min kommune komme alle på plejehjems, og ja, jeg troede sagtens jeg kunne. Jeg har været i praktik på et plejehjem for 10 år siden og det var ganske forfærdeligt. Men tænkte jeg er blevet ældre, det skal nok gå. Men nej, har været på raden til gråd hele dagen, turde næsten ikke snakke i frygt for at hyle. Jeg føler mig så tappet for energi, jeg har SÅ ondt at de mennesker, og kan næsten ikke rumme det, jeg kan slet ikke finde min plads, jeg er gravid og de mener derfor jeg bare skal snakke med de ældre og lave lidt let køkkenarbejde, men de ældre er så dårlige de knap kan snakke, og jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, anden end bare at sidde, og kæmpe mod tårende..

Nu sidder jeg så og skal ringe til kommunen, har det skrækkeligt, for hvad skal jeg sige, føler mig totalt til grin, at jeg ikke engang kan det, men bare tanken om at skal afsted i morgen gør at jeg tuder... kan siimpelthen ikke...

men har man overhovedet noget at sige, har man ret til at ønske noget andet? jeg er klar til alt andet, som i alt andet.

Jeg arbejder selv med ældre i beskyttede boliger og jeg synes det er så livsbekræftende. De ældre får styrket deres livskvalitet når der er nogen ser har tid til at tale med dem selvom de måske ikke kan svare helt igen. De ældre kender deres situation og er afklarede omkring derea hverdag, så der er ingen grund til a blive ked pp deres vejne. Men når d er sagt er vi jo forskellige og jeg blir så arrig når nogle siger ej vasker du bare røv på de gamle. For det er faktisk et krævende job psykisk. Håber du kan få noget andet som gør sig glad

Jeg tænker om du kunne se på det fra en anden side end at det er synd for de ældre. Du har muligheden for at snakke med dem og hygge med dem, som det faste personale højst sandsynligt ikke har tid til. Du kan gøre en forskel for beboerne. Give dem en lidt bedre hverdag. Og selvom det er en snak på 15min så er jeg sikker på at de sætter pris på det
Men det er jo blot et forslag. Og kan du ikke, jamen så kan du ikke. Så må du forklare din sagsbehandler at du rent psykisk ikke kan håndtere arbejdet.

Anonym skriver:

jeg startede i aktivering går, i min kommune komme alle på plejehjems, og ja, jeg troede sagtens jeg kunne. Jeg har været i praktik på et plejehjem for 10 år siden og det var ganske forfærdeligt. Men tænkte jeg er blevet ældre, det skal nok gå. Men nej, har været på raden til gråd hele dagen, turde næsten ikke snakke i frygt for at hyle. Jeg føler mig så tappet for energi, jeg har SÅ ondt at de mennesker, og kan næsten ikke rumme det, jeg kan slet ikke finde min plads, jeg er gravid og de mener derfor jeg bare skal snakke med de ældre og lave lidt let køkkenarbejde, men de ældre er så dårlige de knap kan snakke, og jeg kan slet ikke finde ud af hvad jeg skal gøre, anden end bare at sidde, og kæmpe mod tårende..

Nu sidder jeg så og skal ringe til kommunen, har det skrækkeligt, for hvad skal jeg sige, føler mig totalt til grin, at jeg ikke engang kan det, men bare tanken om at skal afsted i morgen gør at jeg tuder... kan siimpelthen ikke...

men har man overhovedet noget at sige, har man ret til at ønske noget andet? jeg er klar til alt andet, som i alt andet.

hvis du psykisk ikke kan klare den type job, mener jeg din sagsbehandler skal gøre noget ved det... dog kan det godt være de i første omgang kommer med gode råd til hvordan du takler det

herudover vil jeg fortælle dig at selvom det ikke er nemt, kan du godt finde din praktikplads selv, som vil være mere relevant for dig og din fremtidige jobsituation

mor:) skriver:

Jeg tænker om du kunne se på det fra en anden side end at det er synd for de ældre. Du har muligheden for at snakke med dem og hygge med dem, som det faste personale højst sandsynligt ikke har tid til. Du kan gøre en forskel for beboerne. Give dem en lidt bedre hverdag. Og selvom det er en snak på 15min så er jeg sikker på at de sætter pris på det
Men det er jo blot et forslag. Og kan du ikke, jamen så kan du ikke. Så må du forklare din sagsbehandler at du rent psykisk ikke kan håndtere arbejdet.

Super skrevet