Mit forhold til min mand har vagt mig mange sorger, Jeg er ikke blot Mor til vores børn men også til ham, Jeg kan ikke tillade mig ting som at se veninder eller besøge mine søstre uden at spørge ham om lov + at det slet ikke er en mulighed at jeg kunne overlade vores tre børn til ham. Jeg er kørt helt død i alle vores problemer, alt ansvar for bolig børn og økonomi, og det faktum at jeg skal tie stille altid for husfredens skyld, hvis han bliver oprørt smadre han mine ting. Og jeg savner bare at være mig, har ikke været uden børn siden vi fik den første for 5 år siden. Jeg har sagt det er slut, Jeg vil skilles, han skal flytte, og han flipper jo ud siger jeg er en so og at jeg bare har at finde mig i alt, at jeg er for krævende, og så lover han bod og bedring for 10000 gang. Jeg står fast, flyt, (det er mit hus da jeg betalte indskud i sin tid) men når han kommer hjem fra arbejde har han glemt det, det har stået på i 100 år og en sommer at han glemmer at ringe og søge bolig, og så kommer han hjem og vi er sammen om ungerne og hver aften siger han ting som, nu behøver jeg ikke flytte vel, og bare fordi vi er gode forældre, og jeg nægter at skændes og få ham til at smadre ting foran dem flere gange end han allerede har gjort betyder det ikke at jeg vil forsætte sammen. Han tvinger sig også til sex, men jeg giver altid op mht modstand fordi Ja, han ved altså godt hvordan man tænder en pige, Jeg faldt jo for hans temperament og gode evner i sengen dengang for 7 år siden, men jeg har bedt ham lade være og fortalt ham at sexen er fantastisk, men at det ikke betyder jeg elsker ham, og at han er galt på den og respektløs! Hvordan fanden får jeg ham til at fatte det er slut og han skal flytte?!
Anmeld