Bare for at høre om jeg er den eneste der har det sådan..
min kæreste og jeg har været sammen i lidt over 1 år nu, jeg er 23 og han er 27 år. Jeg har et barn fra tidligere forhold.
Jeg føler virkelig at han er manden i mit liv, jeg har aldrig følt mig bedre tilpas og har aldrig følt jeg er faldet til ro før nu.. -det føles rart og betrygende..
vihar faktisk prøvet et stykke tid på projekt baby. -folk vil mene at det er skide ånssvagt fordi vi ikk har været sammen længere.
Jeg har nu fået 30 timer fast ugentlig på jobbet- ret fedt for så er vi da et skridt videre mod en ok tilværelse. Klresten er lige pt. På dagpenge -minuset der fylder i mit hoved. :-(
vi har nu fået aflagt en sædprøce på sygehuset-med svar mandag. Er ekatrem spændt. Vi har kørt 2 cykluser på æl-test.. Forhåbentlig denne gang lykkedes :-)
Eks kæresten har allerede fået barn med en anden pige, hvordor får han bare bomus uden at ønske det lige nu? Føler man bliver lidt snydt...
det er så frustrende at man har et brændende ønske om barn Nr.2 som bare er skide svær at få til at lykkedes. Hvordan kan det være så svært når man har en i forvejen? Jeg forstår det ikke. Så mange tvivls spørgsmål og ønsker uden held og svar. Jeg bliver ked af det hver gang og i sær fordi alle andre bliver gravide som jeg ved ikke hvad..
vulle sådan ønske at det snart er vores tur... 1uge og 6 dage til næste testdag... Forsøger at væbne mig med tålmodighed.
følte bare at jeg trængte til at dele med her og høre jeres mening :-)
god aften til jer alle.
hilsen den utålmodige :-)
Anmeld
