Så utrolig skuffet

Jeg er så træt af at der ingen er, udover min mand, der tager hensyn til mine følelser. Altid får jeg af vide at jeg overreagerer, at jeg er for meget eller at det er min egen skyld.
F.eks. den ene gang min svigermor overfaldt mig fordi hun troede at jeg ikke stolede på hende, da hun så fandt ud af at det var en forkert opfattelse måtte jeg HIVE en undskyldning ud af hende.
Eller da min far ikke gider komme til mine børns fødselsdag, hans undskyldning er at bilen ikke virker. Når jeg så siger, at det er for dårligt så får jeg af vide at han har mange endnu.
I morgen tager Mathias og jeg til Paris og er 3 dage. Yazmin skal passes for første gang i flere dage og overnatte et andet sted. Jeg havde aftalt med Mathias' mor at vi kom imellem 3 og 4 og lige få de sidste detaljer på plads. Jeg har været meget bekymret for det hele, om amningen gik i stå, om Yazmin kan klare det og om mine tøser kan klare sig.
Jeg har snakket meget med hende om det og idag ville jeg endnu en gang bekræftes i det nok skulle gå. Men hun kom ikke som aftalt.
Hun ringer ikke eller noget. Hun er taget til Næstved storcenter og er først hjemme halv 6. Dvs den bekræftigelse som jeg gerne ville have, de sidste detaljer som jeg gerne ville have på plads har jeg ikke fået. Jeg er nu ekstremt ked af det og føler at den tur som skulle være dejlig er nu ekstremt usikker.

MorpåSjælland skriver:

Jeg er så træt af at der ingen er, udover min mand, der tager hensyn til mine følelser. Altid får jeg af vide at jeg overreagerer, at jeg er for meget eller at det er min egen skyld.
F.eks. den ene gang min svigermor overfaldt mig fordi hun troede at jeg ikke stolede på hende, da hun så fandt ud af at det var en forkert opfattelse måtte jeg HIVE en undskyldning ud af hende.
Eller da min far ikke gider komme til mine børns fødselsdag, hans undskyldning er at bilen ikke virker. Når jeg så siger, at det er for dårligt så får jeg af vide at han har mange endnu.
I morgen tager Mathias og jeg til Paris og er 3 dage. Yazmin skal passes for første gang i flere dage og overnatte et andet sted. Jeg havde aftalt med Mathias' mor at vi kom imellem 3 og 4 og lige få de sidste detaljer på plads. Jeg har været meget bekymret for det hele, om amningen gik i stå, om Yazmin kan klare det og om mine tøser kan klare sig.
Jeg har snakket meget med hende om det og idag ville jeg endnu en gang bekræftes i det nok skulle gå. Men hun kom ikke som aftalt.
Hun ringer ikke eller noget. Hun er taget til Næstved storcenter og er først hjemme halv 6. Dvs den bekræftigelse som jeg gerne ville have, de sidste detaljer som jeg gerne ville have på plads har jeg ikke fået. Jeg er nu ekstremt ked af det og føler at den tur som skulle være dejlig er nu ekstremt usikker.

Det lyder meget som om, at folk føler de kan trampe lidt på dig.
Er du en meget usikker person normalt? ...
Jeg havde en veninde som havde det på akkurat samme måde som du, og jeg var så led og ked af det ved den måde folk behandlede hende på, for hun var jo ikke en skidt person, hun havde bare svært ved at sige noget igen, og det udnyttede folk godt og grundigt.

Men nu ved jeg ikke om det er tilfældet med dig?

Kan godt forstå du er ked af det, det lyder ikke helt til dine nærmeste respektere dig så meget som de burde ..

Stort

lige det sidste vil jeg gerne kommentere da jeg stod i samme situation- forresten hvor gammel er din pige der skal passes?

Jeg ville ogsaa blive specielt nervos og ked af det, hvis man ikke giver besked og holder en aftale naar det drejer sig om ens vigtigeste menneske i livet: ens barn. det undrer mig meget og en person der skal varetage pasningen burde vide dette, saa af den grund giver det mig en daarlig smag i munden. kan du ikke faa en bedre pasningsmulighed? din mor f.eks?

Haaber det hele gaar iorden