RosaSofia skriver:
Føler mig ærlig talt som en ravnemor lige nu. Vi flyttede i sidste måned og i starten af denne var vi på kæresteferie uden barn. Bad idea. Det har været en alt for stor omvæltning for vores søn på 3 år. Men sket er jo sket og han har altid været nem og haft nemt ved at omstille sig.
Nu er han i midlertid utrøstelig, når han skal i børnehave og grænsesøgende herhjemme. Børnehaven anbefaler dage fra kl 8-12, jeg er så bare alene om at hente og passe, for min mand kan ikke tage fri og jeg trænger selv til at skrive på mine projektopgaver. For at sige sandheden synes jeg, det er hårdt at være forælder pt. Med tre-fire timer til alt det praktiske og lektier, inden min søn kommer hjem og vi har konflikter og skrigeri. Øv for en trodsalder, vil så gerne at min dreng har det godt og det er jo også derfor han får de ultrakorte dage i børnehave, men det er bare hårdt for overskud og ens egne opgaver. Andre der kender følelsen?
JA! Den følelse kender jeg godt! Vores børn har altid haft korte dage, og det bliver jo endnu kortere for mig, for jeg skal også trække transporttiden fra (så hvis de er i institution i 4 timer, giver det reelt mig 3½ time alene).
Det der har fungeret bedst her, er at jeg er sammen med vores børn og vi i fællesskab laver de huslige pligter. Så i stedet for at ligge på gulvet og lege med biler, så sortere vi vasketøjet, og min søn får lov til at putte det ind i maskinen. Jeg fylder sæbe på og han trykker på start-knappen. Det giver masser af samvær samtidig med at man får lavet noget. Det går selvfølgelig ikke lige så hurtigt som hvis man gjorde det alene, men pointen er jo at være sammen med barnet. Jeg har endnu ikke oplevet noget som jeg ikke kunne lave sammen med vores børn.
Vi gør alt sammen, almindelig rengøring både hus og badeværelse, lægger tøj sammen, vasker, rydder op, renser afløb (jep! Det er min søn på nu 6 år blevet så godt til, at han næsten kan selv. Vores afløb stopper tit
) , pudse vinduer, handle ind (de går med mini-indkøbs kurv, og tager ting ned fra hylderne (dem de ikke kan nå, lægger jeg ned på en hylde hvor de kan nå dem), de lægger op på bånden, men jeg pakker i poser. Det er super sjovt for dem at være med, når de får lov til at gøre noget, men det er surt og kedeligt for børn, hvis de bare skal gå ved siden af og ikke må selv)).
Men selvom vi ordne det praktisk sammen, så er det stadig korte dage!!!