Anonym skriver:
jeg har sat noget til salg på en facebook side. Der er en person der henvender sig og spørger til prisen. Jeg svarer og så går der et par timer hvor jeg ikke hører mere. I mellemtiden skriver en anden at hun gerne vil købe varen og jeg siger ja idet jeg regner med at den første spørger er sprunget fra da hun får prisen. Nu efter endnu et par timer henvender første spørger sig og siger at hun gerne ville købe men bare var ude at handle i mellemtiden.
Jeg har før oplevet at folk spørger til stand og pris og derefter ikke svarer mere, derfor troede jeg at hun sprang fra.
Hvem har så ret til varen?
Du burde have ventet lidt med at give tilsagn til nr. 2. Det er dig selv der har valgt ikke at skrive en mindstepris, og så må du også forvente ekstra tid med spørgsmål og svar frem og tilbage. Ellers skulle du have skrevet en pris fra starten. Jeg synes at en dags venten er rimeligt, da man ikke kan forvente at folk er på nettet konstant. Og nr. 2 ville højst sandsynligt have haft tålmodighed til at vente en dag.
Men når du har givet tilsagn til nr. 2, bliver du nødt til at sælge til nr. 2. Og give nr. 1 en undskyldning.

Anmeld