Det har været vikingespil, og min mor og min farmor har passet børn mange aftener.
Det har fungeret sådan her: De fleste aftener (næsten alle) er jeg blevet hjemme til Bastian er lagt i seng, hvorefter jeg har afleveret babyalarmen til min mor/farmor, og så har jeg taget Felix med mig på vikingepladsen.
Bastian vågner ikke og har brug for noget om natten, derfor er det mest for sikkerheds/trygheds -skyld at vi har babyalarm på ham når vi ikke selv er hjemme hos ham.
En dag var Felix en lille smule sløj, og havde et par dage forinden været gal oven på varmen. Min mor siger så at hun gerne vil passe ham, på trods af at min mor og far skal spise hos min søster, og også passe deres 3 børn. Jeg siger til hende at det må hun gerne hvis hun vil, men om hun så er forberedt på, at min far vil blive skide sur over at hun tager mine børn også, og jeg fortæller hende i øvrigt, at Felix ikke er rigtig syg, blot lidt varm og utilpas. Min mor insisterer på at hun gerne vil have ham med (og også Bastian selvfølgelig), og at hun sagtens kan klare det hele. Jeg siger fint nok, og pakker diverse ting de skal bruge, og weekendseng til Bastian, så han kan lægges til normal tid.
De tager så af sted klokken 17:00, hvor alt er fint med ungerne, men det er snart spise tid for Felix, som fik en flaske klokken 15:00 (Felix er træt af de flasker, og de mætter ham ikke så meget længere). Jeg giver hende færdiglavet mad med til Felix, og siger at det skal han have næste gang han skal spise, fordi han tidligere fik en flaske. min mor siger ja ja, jeg har styr på det, og jeg siger fint nok.
Da de er kørt, 1½ time før vi egentlig skal køre, griber vi chancen til at spise ude, uden unger at skal skynde sig hjem til, og i dejlig fred og ro.
Men lige som vi får sat os med vores mad, ringer min søster på min mors vegne, og siger at vi må hente Felix for han skriger og har feber (39.08) jeg siger at det skal jeg selvfølgelig nok, men om vi kan nå at spise, da vi jo lige har fået maden på tallerkenerne. Jamen det kan vi sagtens, de skulle nok klare det så længe.
Da vi næsten har slugt maden ringer de så igen, og spørger hvornår vi har tænkt os at dukke op, for Felix er meget dårlig (tonelejet siger nærmest død,)og at de forlanger vi tager ham til vagtlægen. Jeg har selvfølgelig spurgt ind til hvordan han ter sig, ud over at være ked af det og ikke ville sove. og jeg sammenholder det med at han har haft lidt slemt bleudslæt, varmen, og det faktum at der er 4 andre børn omkring ham, og at de alle skulle spise samtidig. Jeg lover at ringe til vagtlægen, som overhovedet ikke er bekymret (heller ikke jeg), og vi bliver enige om at der nok er tænder på vej, og at han i øvrigt ellers er ret utilpas i denne hede, og ellers bare har lidt "almindelig ufarlig feber", og hverken lægen eller jeg synes det er nødvendigt at komme til undersøgelse
Jeg kører hjem efter Felix, og erfarer at her klokken 19:30 (han har maks kunnet holde sig mæt til klokken 18:00) har han stadig ikke fået mad, andet end en ½ flaske kold mælk, som hans fætter ikke gad drikke tidligere. Og at han i øvrigt er faldet i søvn af ren udmattelse, over at græde så meget, men først efter min mor har taget ham udenfor, og væk fra alle de andre.
Jeg fortæller selvfølgelig min mor, at han faktisk ser helt normalt TRÆT ud, og at han i øvrigt nok er hunde hamrende sulten. Min mor siger nåh og jamen og altså, og mener stadig at vagtlægen er svaret.
På restauranten mødte vi Kenneths onkel og tante, som med det samme efter jeg havde talt med min mor, og vagtlægen, sagde at de altså gerne ville passe ham, hvis jeg ville have det.
og vi aftalte at jeg hentede ham og kørte hjem til dem. Så det gjorde jeg. Jeg blev der selvfølgelig med ham, og gav ham den mad min mor ikke havde givet ham, og lagde ham i seng. han ville dog ikke sove med det samme, fordi det var en fremmed seng. men det lykkedes til sidst, og de nærmest smed mig ud, og forlangte at jeg tog til vikingespil. De havde selvfølgelig også haft ham i hænderne, og de mente bestemt heller ikke han fejlede noget, på dette tidspunkt er han ikke længere feberagtig.
Senere da vi henter ham, er han alligevel blevet lidt varm igen, men er i rigtig godt humør, og leger og griner, og har opført sig helt normalt. på trods af det får han lige lidt børnepanodil for at slå feberen ned, og for at være sikker på han får en rolig nat. han sover som sædvanligt hele natten, og er frisk og frejdig da han står op, og er glad og tilfreds hele dagen.
Næste dag skal jeg så til Britney koncert, og min mor skal passe Felix (noget der blev aftalt da hun selv var med til at give billetten i fødselsdagsgave). Min far og mor kommer herind klokken ca. 15:00, og hun får de sædvanlige madinstruktioner, og besked på at det måske er på tide at give lidt panodil igen (½ døgn siden sidst), da han er ved at blive lidt utilpas. hun siger ja ja, og vi bliver nærmest sparket ud af døren. Jeg har i øvrigt selvfølgelig fortalt hende, hvordan Felix havde opført sig efter han blev hentet hos dem dagen før.
Kenneth skulle køre os ind til parken, og så kørte han hjem igen. Da han kom hjem havde mine forældre været ved vagtlægen med Felix, uden at sige det til mig. Og vagtlægen havde så sagt til dem, at det her barn altså bare havde helt almindelig feber, og ellers ikke fejlede noget som helst. både ører, næse, mund og hals var blevet tjekket, og man havde lyttet på lunger og tjekket maven, men fandt overhovedet ikke det mindste tegn på nogen former for sygdom. De blev derfor ordineret flydende panodil efter behov, og ellers normale rytmer og god hvile. Præcis som jeg havde bedt dem om!
Det er så HER jeg mener de har været respektløse. De havde simpelthen bestemt sig for turen til vagtlægen, INDEN vi tog ud af døren og MED VILJE ikke fortalt mig om det, og da vi snakkede sammen da jeg kom hjem OG dagen efter, synes de alligevel jeg var meget uansvarlig, og anerkendte overhovedet ikke, at lægen havde givet dem nøjagtig samme besked som jeg gav dem. Og stadig væk er de smækfornærmede over, at jeg har sagt til dem, at det var sindssygt frækt at gøre den slags bag om ryggen på mig.
Det er helt fint hvis de havde sagt inden vi tog ud af døren, at de for deres egen sindsro, gerne ville en tur til vagtlægen, så havde jeg sagt til dem at det måtte de selv styre, og bedt dem sms'e når de var færdige hos lægen. Men det gjorde de ikke. De valgte bevidst at gøre det uden mit vidende, og så ikke engang anerkende at det jeg havde fortalt dem var helt rigtigt, og GODT NOK!
uuuuh jeg er arrig... Og det bedste er at min mor så til vikingernes afslutningsfest, sætter sig og klager til min svigermor, over at hun nu har passet børn (mine mener hun så), i 3 hele uger, og at der i øvrigt havde været det med at Felix var forfærdeligt syg. Min svigermor er heldigvis ikke bange for at sige hvad hun mener, og hun siger til min mor, at det i hvert fald ikke passer, hvad hun sidder og siger. Men at hun jo har set, at jeg i hvert fald 50% af tiden har haft Felix med mig dernede, og at hun VED Bastian har sovet 90% af dagene, INDEN vi har overladt ham til hende. OG at hun i øvrigt også udemærket ved, at min farmor har haft alarmen på Bastian mindst 1/3 af dagene.
Og min mor valgte så der at holde sin klagesang for sig selv, og mellem hende og min far. For som min sviger mindede hende om, har hun alle dagene meldt sig frivilligt til at passe de unger.
Er det bare mig der en snot forkælet møgunge, eller har mine forældre bare lige pisset mig godt og grundigt op og ned af ryggen. Jeg er i hvert fald gal over det.
Og min far især har brokket sig over, at DE skulle passe de unger, han er bare fuld af lort, for han har allerhøjest haft Bastian, i vågen tilstand, 3x2 timer i den periode, og det er sgu min mor der har gjort alt arbejdet med dem. Min far har måske lige underholdt Bastian lidt, og hjulpet ved maden, ellers har min mor ordnet resten. Så han kan sgu da ikke brokke sig. Det drejer sig kun om at han er fornærmet over at min mor ikke sidder og glor på ham hele aftenen.
Anmeld
