Kræft - forbandet sygdom

Jeg vælger at være anonym af hensyn til familie.

sidste år var et meget kært familiemedlem ramt af kræft, og vedkommende blev gudskelov helbredt. Men jeg synes siden man fik det at vide og faktisk stadigvæk at det er frygtelig hårdt.

jeg har og er så bange for at miste vedkommende som betyder utroligt meget for mig. Vedkommende kæmpede og overlevede og det var jeg så lykkelig for. Men indeni sidder frygten for det kan ske igen og hvad så hvis vedkommende ikke bliver rask. Jeg kan ikke bære det i mit hjerte. 

jeg ville egentlig ikke noget med det her indlæg. følelsen af at man intet kan gøre er bare så svært og havde brug for at komme ud med det. 

 åhh hvor jeg føler med dig.. og ja det er en modbydelig sygdom....

jeg tror mange der har haft kræft tæt på vil være mærket af det resten af sit liv... frygten er så skrækkelig... uvisheden er modbydelig...

Anonym skriver:

Jeg vælger at være anonym af hensyn til familie.

sidste år var et meget kært familiemedlem ramt af kræft, og vedkommende blev gudskelov helbredt. Men jeg synes siden man fik det at vide og faktisk stadigvæk at det er frygtelig hårdt.

jeg har og er så bange for at miste vedkommende som betyder utroligt meget for mig. Vedkommende kæmpede og overlevede og det var jeg så lykkelig for. Men indeni sidder frygten for det kan ske igen og hvad så hvis vedkommende ikke bliver rask. Jeg kan ikke bære det i mit hjerte. 

jeg ville egentlig ikke noget med det her indlæg. følelsen af at man intet kan gøre er bare så svært og havde brug for at komme ud med det. 

Mistede min far i jan pga kræft Lorte sygdom. Er sku nærmest blevet panisk for at blive ramt. En del fra vores familie er døde pga kræft. Syntes alle er ramt. 

Jeg kan udmærket godt følge dig. 

Syntes os bare det kræft er ved at tage godt og grundigt overhånd

Håber de snart får knækket koden til den forbandede sygdom

Ønsker alt held og lykke til din bekendthusk og nye hver eneste dag

Kæmpetil dig.

stjernehimmel skriver:

 åhh hvor jeg føler med dig.. og ja det er en modbydelig sygdom....

 

jeg tror mange der har haft kræft tæt på vil være mærket af det resten af sit liv... frygten er så skrækkelig... uvisheden er modbydelig...

 

 

Ja det har du nok ret i. Men man finder godt nok også ud af hvor meget folk betyder for en

bøllen skriver:

Mistede min far i jan pga kræft Lorte sygdom. Er sku nærmest blevet panisk for at blive ramt. En del fra vores familie er døde pga kræft. Syntes alle er ramt. 

Åh det gør mig godt nok ondt at høre. Det burde bare ikke ramme nogen som helst.

EnGodMor skriver:

Jeg kan udmærket godt følge dig. 

Syntes os bare det kræft er ved at tage godt og grundigt overhånd

Håber de snart får knækket koden til den forbandede sygdom

Ønsker alt held og lykke til din bekendthusk og nye hver eneste dag

Kæmpetil dig.

Tusinde tak 

Ja det håber jeg godt nok også. Det kunne være dejligt hvis man nåede at opleve de fandt en kur

Anonym skriver:

Ja det har du nok ret i. Men man finder godt nok også ud af hvor meget folk betyder for en

Det gør man.....

Jeg mistede min mor den 28 juli efter 3 års sygdom..... vi har altid været enige om at kræften i sig selv er en ting men alt det der følger med er værre, følser, sundhedssystem, uvished osv...

stjernehimmel skriver:

Det gør man.....

 

Jeg mistede min mor den 28 juli efter 3 års sygdom..... vi har altid været enige om at kræften i sig selv er en ting men alt det der følger med er værre, følser, sundhedssystem, uvished osv...

 

 

Det kan jeg godt følge dig i. Især den med uvisheden. Man føler sig fuldstændig magtesløs. Og man vil bare ønske man kunne gøre noget for at beskytte personen men det kan man bare ikke, og man ville ønske man vidste hvordan det ville ende eller hvornår det vil stoppe. 

det gør mig så ondt med din mor, og det har jo været noget meget tæt på så du har haft alle de ting du nævner inde på livet. Og det må ikke have været nemt

Enig, det er en forbandet sygdom, som bare gerne må forlade jordens overflade, ville ikke engang ønske den til min værste fjende, INGEN fortjener det  

vi mistede ungernes farmor og oldemor med en måneds mellemrum, 

oldemor kæmpede 6 år, men tabte efter adskillige raskmeldinger

farmor døde tre uger efter at det blev konstateret. 

Det SÅ hårdt for alle omkring ofret for sygdommen.. Der er bare ikke noget at gøre. Det jo ens egen krop der gør en syg, og tager livet af en.. 

ØV - for en frygtelig sygdom !!!