Er livet slut, når man får børn?

JA livet går totalt i stå. Baby styrer jeres hverdag og I kan ligeså godt låse jer inde og smide nøglen væk.

(Ironi off)......... 

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Jeg vil gerne sige GLÆD DIG.

Jeg har to store børn fra tidligere og venter nr. 3 indenfor den næste uge :-) Og er selvfølgelig nervøs.

Det du skal tillade jer selv er at FÅ FRIHED. Både hver for sig - i starten er det kun ganske kort for dig, hvis du ammer, men lad også far få en tur i byen med vennerne eller andet.

Så snart barnet kan - så få det passet. Om det så kun er en time i starten fordi du skal amme m.v. Men giv andre lov til at passe barnet.

Og ja, selvfølgelig er der ting som bliver mere "besværlige" - men jeg synes du har en god indstilling når du synes at barnet skal tilpasse sig verden og ikke omvendt. Hold fast i det. F.eks. skal der jo ikke være muse-stille når den skal sove, der skal måske bare ikke lige bores i betonvæggen på det tidspunkt :-)

Mine børn bliver glædeligt passet, selv af personer som normalt ikke har passet dem. De falder i søvn til høj musik til fester.

Så nyd at blive forældre - tag jer frihed hver for sig og sammen - i starten hvis du ammer er det lidt mere for far - og så tag imod pasning/hjælp alt det I kan.

-Xolia-

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

GLÆD dig! Livet vil give meget mere mening 

Nadia Maya skriver:

Hej søde ??
Det er så meget op til jer selv og hvilket skønt vidunder i får jer!

Vi har altid været enormt impulsive, taget på café, på bakken og alverdens andre ting - og det har og gør vi også med Rosa.
Jeg ville personligt dø, hvis jeg ikke kunne leve impulsivt og lave de ting jeg har lyst til.
Selvfølgelig er det og mærke efter, om du selv, manden og ikke mindst barnet er klar på det den følgende dag.

Vi har også været utrolig heldige med Rosa, hun er verdens nemmeste barn, for os i hvert fald.
Jeg tror det handler meget om indstilling. Hvis man tror det hele bliver åh så hårdt, jo - så skal det nok blive hårdt. Men hvorfor ikke tænke, wow hvor er det fantastisk..

Grib livet med et smil, og så lad folk snakke og grin ad det ??

Håber du har det godt ??

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Livet begynder når man får børn!

Albertsen92 skriver:

Det er næsten hver gang, jeg ser folk, at der lige skal falde sådan en negativ kommentar. Det tager lidt glæden af det.

Det fortsætter sikkert når man får børn også. Alle folks "råd". Må vel bare lære at sige fra. For snart bliver det ikke engang på en pæn måde. Min lillesøster (!) tror også hun skal belære mig om det at have børn og hundeopdragelse.

Så snart springer bomben tror jeg. Dejligt at få det ud

Jeg vil nærmere sige. "Livet STARTER når man får børn"

Vi har bestemt IKKE haft en "nem" dreng. Der har været utllige søvnløse nætter osv. Men vi har fra starten valgt at tage det sur Med det søde. Og heldigvis overskygger de "gode" stunder de "mindre gode"

Dont worry

Jeg vil sige, det er hvad man gør det til. Livet går absolut ikke i stå, det bliver bare anderledes.

Ang. folk's kommentarer, så prøv at vend den om...Nu har du hørt om al det "negative" og er forberedt. Så bliver du da bare det mere glædeligt overrasket, når også alt det positive kommer. For tro mig, at det gør det. Tifold, i forhold til det negative.

Glæd dig til jeres nye liv. Du kommer til at elske det, og vil ikke ønske at leve på andre måder.

Nej, livet går ikke i stå, men det bliver anderledes.

Førhen for at komme ud ad døren skulle man tage jakke og sko på, og så var det det.

Det tager mindst en halv time at komme ud ad døren nu med to små børn, for så skal der tisses og skiftes ble mm, og så skal en af dem - eller dem begge - lige have en mindre nedsmeltning og lignende.

Så ja, det er hårdt og anderledes, men det er også den bedste følelse i hele verden at kigge på sine børn og føle lykke og glæde.

Jeg er stadig ret impulsiv. Jeg kan sagtens vågne om morgenen og tænke, i dag tager vi i zoo eller andet.

Man skal bare være forbedredt på, at alting tager længere tid, og man bliver nødt til at have nogle faste rutiner for barnets skyld.

Mit liv er bestemt ikke gået i stå, men med to små børn er jeg sjældent ude om aftenen efter kl 7, for der skal de i seng. Til gengæld har jeg alene tid der, og det nyder jeg

Så held og lykke med det og god fornøjelse. Det bliver det hele værd

Nå ja, jeg formåede at tage kørekort, da min søn var 7 måneder. Han var med til teori og køretimer og fik det bare ind med modermælken bogstavelig talt. 

Havde endda begge børn med en dag til teori, da den store ikke kunne komme i bh.

Albertsen92 skriver:

Er gravid 33+5, og har virkelig hørt ting som "det kan i ikke gøre når i får barn" igennem graviditeten.
En så lille ting som at tage på Bakken, have hunden inde i bilen, have hund i det hele taget (hallo, vi har valgt at anskaffe os en hund, og det ansvar vil vi have til hun en dag ikke kan mere, har ikke tænkt mig bare at smide hende væk fordi vi får barn), vi kører tit rundt til forskellige steder og går tur med vores hund, det kan man åbenbart ikke når man har barn heller. Faktisk skal man bare holde sig hjemme, sådan en ting som at handle kan man dårligt nok. Og mange andre ting...

Og så alle de andre med, hvor hårdt det bliver, søvn får man aldrig osv. Det skal lige siges jeg er klar over, det er hårdt at få børn, det er ganske overvejet inden vi begyndte at prøve.

Så er det jeg vil høre jer kloge mødre: er det så hårdt som alle siger? Går livet virkelig i stå, bare fordi man får børn?
Kom med jeres erfaringer. HVOR meget har jeres liv ændret sig?

Jeg tænker, at barnet skal indrette sig efter verden, og verden skal ikke indrette sig efter barnet. Til en hvis grænse.

Hmm, jeg er nok bare træt af at høre alt det negative, der er kun 2, der har sagt; glæd dig, det er skønt!

Verden indretter sig efter barnet. Det er jo så ikke til at vide hvilket barn du får. Får du et kolikbarn, et barn der konstant skal brokke sig, eller underholdes, har specielle krav og præferencer, eller en baby der bare sidder og smiler og finder sig i at blive slæbt med hvor som helst.

Mit liv som mor startede med en 3. grads bristning, der medførte at jeg stort set ikke forlod lejligheden i en måned (da jeg ikke kunne gå). Derefter måtte jeg deale med en baby som nægtede at amme medmindre vi var et sted med total ro - og stadig dér var det kun cirka hver anden gang der var en nem amning, ellers var det problematisk. Så jeg kunne i bund og grund ikke være væk fra hjemmet i mere end et par timer. Selv en amning i en bil der holdt parkeret var meget svær.

De første mange måneder af min søns liv, sov han kun middagslure af 45 minutters varighed. Så jeg fik aldrig mulighed for at lade op i løbet af dagen, eller tage en tiltrængt middagslur. 

Derefter kom perioden på et halvt år hvor han vågnede hver halvanden time hele natten igennem.

Derefter kom perioden på et halvt år hvor han vågnede kl. 5 hver morgen.

Da han blev 18-20 mdr. begyndte han at sove igennem, og sove til kl. 6-6:30.

Derefter har det været en fest.

Min erfaring er at det er sindssygt hårdt at blive mor, hårdere end noget andet jeg nogensinde har oplevet. Og ja - jeg har måttet ændre mit liv markant efter jeg fik børn. Men det har også været fantastisk og propfyldt med kærlighed og smil og latter og gode oplevelser. 

Nu hvor han er knap to, er det selvfølgelig stadig begrænsende på overfladiske ting som at jeg ikke bare kan tage et arbejdsmøde en sen eftermiddag eller ikke bare kan tage en shoppetur når jeg har lyst, eller ikke bare kan tage ud og drikke mig fuld med vennerne. Men det er detaljer.

Så ja - i det første halvandet år blev visse dele af mit liv sat på pause. nogle dele er stadig på pause, men til gengæld får jeg så meget glæde og sjov og kærlighed i min hverdag at det opvejer mine ofre (ja, jeg oplever det som ofre - men ofre jeg hele tiden har været bevidst om at gøre).