Anonym skriver:
Hej alle i skønne kvinder!
Kender i det med, at man har oplevet noget for mange år siden, men ind i mellem har man bare brug for lige at få det hele ud igen?
Nu kommer en lang smøre, og jeg bliver glad, hvis i læser til ende, og forstår, hvis i ikke gør.
Da jeg var 3 år blev mine forældre skilt. Min mor fik hurtigt mig boende hos sig og da jeg var 4-5 år flyttede vi til en helt anden landsdel - langt væk fra min biologiske far. I mellemtiden havde hun fundet sig en mand, som hun flyttede sammen med.
Han var altid sådan lidt sær. Han stjal eksempelvis mine lommepenge for at købe smøger og slog mig, fordi jeg skrev med den forkerte hånd (altså den venstre)
Jeg kan egentlig ikke rigtig erindre, hvordan det startede, men jeg husker, at jeg ligger i min mors og hans seng, hvor han tager undertøjet af mig under påstanden, at han har købt nyt, som jeg skal prøve. Jeg ligger der - stiv som en bræt, og mærker, at han piller dernede. Han gør en masse andet og har også fuldbyrdet. Jeg får af vide, at min mor alligevel ikke ville tro på mig, (den traditionelle) og det fortsætter på den måde i 2 år ca. Han går hjemme og vil gerne passe mig, men jeg skriger efter at komme i institution. Det ender med, jeg kommer i dagpleje, selvom jeg har alderen til børnehave.
Han havde også en søn, der var indbegrebet af social arv. Han kunne komme ind og hente mig om natten for at forgribe sig på mig. Jeg husker, at han truede med både knojern og pistol. Dernæst stak han diverse ting op i mig. Han var et forfærdeligt menneske.
Flere gange fortæller jeg min mor, hvad der foregår, men jeg får oftest skæld ud og bliver beskyldt for, at det er fordi, jeg ikke kan lide ham og savner min far. En enkelt dag stikker jeg af. Ind på min mors arbejde - der er godt og vel 10 km. Men jeg går og går.. Da jeg kommer derind, kigger hun overrasket på mig og ringer efter ham. Han kommer og henter mig, og så kan i selv gætte jer til resten.
Heldigvis er der en veninde, der fortæller alt det her til sine forældre. De kontakter de sociale myndigheder, og det hele går meget stærkt. Jeg bliver placeret på et børnehjem, hvor min mor kan besøge mig en gang i ugen. De kører retssag mod ham og overvejer, om jeg skal bo hos min far. Jeg bliver video-afhørt af en betjent, jeg aldrig glemmer i hele mit liv. Det var første gang siden min far, at jeg mødte en mand, der udstrålte tryghed og troværdighed. Jeg skulle udpege de våben, sønnen havde brugt.
Han blev fængslet for overgreb, sønnen blev placeret på en lukket ungdomsinstitution.
Min mor gifter sig med ham, mens han afsoner straffen for at have forgrebet sig på mig.
HUn bor med ham den dag i dag. Jeg flyttede hjem til min far og har heldigvis kommet mig i sådan en grad, man nu kan forvente. Det ændrer dog ikke på, at det altid vil ligge der i en eller anden form.
Men jeg har ingen kontakt til min mor. Den droppede jeg for mange år siden, da jeg blev opmærksom på, at jeg kunne ikke bearbejde alt det her, mens jeg stadig så hende. Og så blev det vel en vane af en slags.. Jeg har ikke set hende i 13 år med med 2 undtagelser (2 barnedåb - ikke mine børn)
Tak fordi i læste med.
