Hej damer.
Sagen er den, at min kæreste og jeg har været sammen i rigtig mange år. Nærmest et årti.
Vi har ingen børn, og kampen for at nå dertil har naturligvis taget hårdt på os.
Jeg synes, vi sjældent har sex. Det sker måske hver 2./3. uge.. Oftest er det sådan, at vi er gået i seng og vågner i "kampens hede"... Det er skam ikke fordi det er dårligt eller lign., men jeg savner måske den der... Impulsive sex, som vi engang havde. Sex er ikke længere det vigtigste i vores forhold, og heldigvis for det da! Vi har mange andre ting sammen..
Men jeg er begyndt at lægge mærke til nogle ting om os, som jeg egentlig ikke bryder mig om.
Førhen skrev vi sms'er i løbet af dagen til hinanden. Det gør vi ikke længere.
Ind i mellem går vi i seng og kysser ikke engang godnat.
Det skal dog siges, at jeg er rigtig presset mht. arbejde, da jeg har 2 jobs lige pt.
Og det er garanteret mig, der er skør i hovedet eller forventer en masse. Men jeg er mega bange for, at vi "glemmer" hinanden.
Når vi snakker om det (læs: Jeg bringer det på banen) - så er han uenig. Synes, det hele går godt osv. Kan ikke forstå, hvorfor jeg vil "sidde og holde i hånd hele dagen" <-- Det ønsker jeg absolut heller ikke.
Så kvinder - sig mig. Og gerne ærligt, uden tilsvining: Er det bare mig, der forventer en masse (for meget)?
Anmeld