så det slut...

Jeg skriver som anonym da familie og venner ikke skal vide det endnu.

Men altså.. Jeg skal skilles. Det med blandede følelser.
Hvad så nu? Hvad med fremtiden? Kan jeg klare at være alenemor?
Er det nu også det rigtige? Ja... der er mange spørgsmål.

Men altså, jeg har før skrevet nogle tråde omkring min mand, har fået diagnosen borderline. Det har bare ændret vores liv fuldstændig!
Jeg personligt har ikke et problem med at han er psykisk syg, men han har det meget svært, og føler han trækker mig ned og holder mig tilbage fra alle de ting jeg gerne vil. Jeg vil fx gerne have flere børn, det vil han ikke, da han næsten ikke har overskud til vores dreng nu (snart 11 måneder).
Vi er enige om at dette er det rigtige, og at vi stadig vil venner og få det til at fungere.
Puha.. Der er mange ting og tankerne kører rundt. Og selvom det lyder dumt, er en af mine største bekymringerne, at jeg altid skal være alene?! Puha det svært at give slip

Gode råd modtages og tak fordi du læste med

Chili skriver:

Jeg skriver som anonym da familie og venner ikke skal vide det endnu.

Men altså.. Jeg skal skilles. Det med blandede følelser.
Hvad så nu? Hvad med fremtiden? Kan jeg klare at være alenemor?
Er det nu også det rigtige? Ja... der er mange spørgsmål.

Men altså, jeg har før skrevet nogle tråde omkring min mand, har fået diagnosen borderline. Det har bare ændret vores liv fuldstændig!
Jeg personligt har ikke et problem med at han er psykisk syg, men han har det meget svært, og føler han trækker mig ned og holder mig tilbage fra alle de ting jeg gerne vil. Jeg vil fx gerne have flere børn, det vil han ikke, da han næsten ikke har overskud til vores dreng nu (snart 11 måneder).
Vi er enige om at dette er det rigtige, og at vi stadig vil venner og få det til at fungere.
Puha.. Der er mange ting og tankerne kører rundt. Og selvom det lyder dumt, er en af mine største bekymringerne, at jeg altid skal være alene?! Puha det svært at give slip

Gode råd modtages og tak fordi du læste med

Chili skriver:

Jeg skriver som anonym da familie og venner ikke skal vide det endnu.

Men altså.. Jeg skal skilles. Det med blandede følelser.
Hvad så nu? Hvad med fremtiden? Kan jeg klare at være alenemor?
Er det nu også det rigtige? Ja... der er mange spørgsmål.

Men altså, jeg har før skrevet nogle tråde omkring min mand, har fået diagnosen borderline. Det har bare ændret vores liv fuldstændig!
Jeg personligt har ikke et problem med at han er psykisk syg, men han har det meget svært, og føler han trækker mig ned og holder mig tilbage fra alle de ting jeg gerne vil. Jeg vil fx gerne have flere børn, det vil han ikke, da han næsten ikke har overskud til vores dreng nu (snart 11 måneder).
Vi er enige om at dette er det rigtige, og at vi stadig vil venner og få det til at fungere.
Puha.. Der er mange ting og tankerne kører rundt. Og selvom det lyder dumt, er en af mine største bekymringerne, at jeg altid skal være alene?! Puha det svært at give slip

Gode råd modtages og tak fordi du læste med

Du er desværre ikke anonym.  Men ville ikke gå uden at give et 

Chili skriver:

Jeg skriver som anonym da familie og venner ikke skal vide det endnu.

Men altså.. Jeg skal skilles. Det med blandede følelser.
Hvad så nu? Hvad med fremtiden? Kan jeg klare at være alenemor?
Er det nu også det rigtige? Ja... der er mange spørgsmål.

Men altså, jeg har før skrevet nogle tråde omkring min mand, har fået diagnosen borderline. Det har bare ændret vores liv fuldstændig!
Jeg personligt har ikke et problem med at han er psykisk syg, men han har det meget svært, og føler han trækker mig ned og holder mig tilbage fra alle de ting jeg gerne vil. Jeg vil fx gerne have flere børn, det vil han ikke, da han næsten ikke har overskud til vores dreng nu (snart 11 måneder).
Vi er enige om at dette er det rigtige, og at vi stadig vil venner og få det til at fungere.
Puha.. Der er mange ting og tankerne kører rundt. Og selvom det lyder dumt, er en af mine største bekymringerne, at jeg altid skal være alene?! Puha det svært at give slip

Gode råd modtages og tak fordi du læste med

Du får lige et 

Håber du/i kommer godt igennem bruddet. Det er aldrig nemt, og slet ikke når man har børn sammen. Dejligt at i stadig er gode venner, specielt for jeres søns skyld.

Og selvfølgelig vil du ikke blive alene for evigtHar desværre ikke så mange gode råd, da jeg ikke har stået i lign. situation. Men du skal nok klare det.      

Mor1991 skriver:

Du får lige et 

Håber du/i kommer godt igennem bruddet. Det er aldrig nemt, og slet ikke når man har børn sammen. Dejligt at i stadig er gode venner, specielt for jeres søns skyld.

Og selvfølgelig vil du ikke blive alene for evigtHar desværre ikke så mange gode råd, da jeg ikke har stået i lign. situation. Men du skal nok klare det.      

Der er altid mange tanker om at stå som alene Mor..

jeg selv gik fra mit ene barns Far da han kun var de 1 1/2 år, og jeg havde i en LANG periode frygtet at stå alene.. 

Kunne jeg klare det? 

Ville folk kigge ned på mig? 

Havde jeg råd og overskud? 

Ville nogle støtte mig? 

Jeg blev klogere den dag jeg flyttede og det var en LETTELSE!! 

Den bedste dag for mig, for vi var så uenige og kunne ikke fungere sammen.. Diskutioner var der alt for meget af 

Men alle hjalp mig videre og jeg fandt mit live store kærlighed efter noget tid 

Så er sikker på du nok skal klare det.. 

Vigtigt er det bare jeres Barn føler i begge arbejder op sammen og holder kontakten 

(Gjorde det ikke mig før 4 år efter desværre..). 

Stort Kram skal du ha.. 

Er rigtig ked af det på jeres vejne! Men fint at i skilles som venner og håber at det kommer il at gå jer godt! Vh stine

Bshizzle skriver:

Der er altid mange tanker om at stå som alene Mor..

jeg selv gik fra mit ene barns Far da han kun var de 1 1/2 år, og jeg havde i en LANG periode frygtet at stå alene.. 

Kunne jeg klare det? 

Ville folk kigge ned på mig? 

Havde jeg råd og overskud? 

Ville nogle støtte mig? 

Jeg blev klogere den dag jeg flyttede og det var en LETTELSE!! 

Den bedste dag for mig, for vi var så uenige og kunne ikke fungere sammen.. Diskutioner var der alt for meget af 

Men alle hjalp mig videre og jeg fandt mit live store kærlighed efter noget tid 

 

Så er sikker på du nok skal klare det.. 

Vigtigt er det bare jeres Barn føler i begge arbejder op sammen og holder kontakten 

(Gjorde det ikke mig før 4 år efter desværre..). 

Stort Kram skal du ha..