ignorer en eller glemt en???

kære fb bruger.....

jeg bor i en meget lille by hvor stortset alle kender "alle" jeg er både vokset op i byen og har gået i børnehave/skole .. Jeg har som mindre haft svært ved at have legekarmerater og svært ved almindelig opførsel - som har praget mit sociale netværk i skole tiderne - hvor jeg begyndte at blive holde udenfor.. Men ikke tale om mobning men bare hvor klassekarmeraterne ikke kontaktede mig eller ville mig - pånær en men det venskab er lige røget - som jeg før har skrevet en debat om ( er det vendskabet hver)  men når jeg ser de gamle klassekarmerater kigger de ofte bare underligt og går videre :-(? forældrene til dem siger intet til mig når de ser mig?! tror bestemt ikke at de ikke kan huske mig, for jeg er nem at kende da jeg skiller mig ud i byen pga hudfarve og dem er der ikke mange af... Men da min gamle x veninde hilste på en forældre til en vi havde gået i klasse med ' blir jeg præceneret af min x veninde ' selvom jeg sagtens kan se hvem vedkommen er og ville ønske jeg fik et knus eller Hej med dig længe siden ! vælger de forældre bare overse mig? og hvorfor er der ingen i de gamle klasser der vil mig :-( jeg har forandret mig meget, men jeg fornemmer at byen har stemplet mig :-( min søster har samme problem !!! :-(

ærligtalt har jeg lyst til at flytte herfra - for jeg bliver ked af ikke at blive hilst på

tænker om det er derfor min x veninde - ikke rigtig har sat sig for vores venskab - hvis folk har sagt: ej gider du hende! :-( Åh, det eneste der holder mig i live er mine to børn og familien :-(

Det lyder godt nok ikke rart for dig...

Jeg tænker, om du selv måske kunne gøre noget. Har du prøvet at sige hej til dem, eller vil du gerne have, at de "starter"?

Jeg ved ikke, om du måske er lidt genert, og derfor har svært ved at komme i tale med dem. Men som skrevet tænker jeg, at du kunne prøve at lægge ud

Jeg håber, at du finder nogle nye venner, der vil dig, og at I kan ende med at få det gode venskab, hvor alt går begge veje...

Du må meget gerne skrive tilbage, hvis jeg er helt galt på den, men du lyder lidt som mig, og jeg bliver så pokkers genert en gang i mellem, og så har jeg enormt svært ved at starte.

Folk, der kender mig, tror ikke helt på det, men selv om man er åben og MEGET snakkesalig, så kan man altså godt være genert.

Jeg tror og håber ikke, at det har noget med din hudfarve at gøre, for så er folk saftsusemig smålige, dér hvor du kommer fra. Sådan bør det ikke være

Du får lige et kæmpe kram