Tanker om pb2 og en 2årig

Åååh, jeg synes vi har nogen lidt hårde dage for tiden. Vores dreng (22mdr) er godt på vej i selvstændighedsfasen, som det jo så fint hedder  Og det trækker sgu tænder ud og tærer på overskuddet! Alt bliver der sagt NEJ til og humøret kører op og ned fra glæde og kram, til klynk/gråd og slag!!!  Han vil kun sjældent trøstes, vrider sig ud af mine arme og vil bare gå selv og være ked  Til gengæld holder det også ret hurtigt op, for tit bunder det ikk rigtig i noget. Puha det er frustrerende. Og det er jo kun begyndelsen 

Der udover er han jo en mega dejlig dreng med humor, og krudt i måsen og sproget er i vild udvikling, så skønt at følge

tankerne begynder jo bare at kører efter en dag som idag! Vil man have overskuddet til en dreng i denne fase + en baby? Vil han kunne overskue en baby med alle de frustrationer han sommetider virker til at have?  Ved jo godt at man klarer det, men er det mon et "farligt" tidspunkt vi har valgt? 

Hvad siger i andre med børn forvejen? Har i erfaringer eller tanker i vil dele ud af, så kom med dem

Mor11 skriver:

Åååh, jeg synes vi har nogen lidt hårde dage for tiden. Vores dreng (22mdr) er godt på vej i selvstændighedsfasen, som det jo så fint hedder  Og det trækker sgu tænder ud og tærer på overskuddet! Alt bliver der sagt NEJ til og humøret kører op og ned fra glæde og kram, til klynk/gråd og slag!!!  Han vil kun sjældent trøstes, vrider sig ud af mine arme og vil bare gå selv og være ked  Til gengæld holder det også ret hurtigt op, for tit bunder det ikk rigtig i noget. Puha det er frustrerende. Og det er jo kun begyndelsen 

Der udover er han jo en mega dejlig dreng med humor, og krudt i måsen og sproget er i vild udvikling, så skønt at følge

tankerne begynder jo bare at kører efter en dag som idag! Vil man have overskuddet til en dreng i denne fase + en baby? Vil han kunne overskue en baby med alle de frustrationer han sommetider virker til at have?  Ved jo godt at man klarer det, men er det mon et "farligt" tidspunkt vi har valgt? 

Hvad siger i andre med børn forvejen? Har i erfaringer eller tanker i vil dele ud af, så kom med dem

Jeg har en på 2,5 år.. og en lille en på snart 11 mdr.. Og jeg kan LOVE dig for at det pt trækker tænder ud.. Men hold nu op hvor er det også "besværet" værd.. 

Jeg glæder mig dog til at få min evigt glade dreng tilbage, pt skal der ingen ting til for at han bliver hysterisk og/eller ked af det.. 

Men der er heldigvis flere gode dage end der er dårlige..

Line - med 2 boblinger skriver:

Jeg har en på 2,5 år.. og en lille en på snart 11 mdr.. Og jeg kan LOVE dig for at det pt trækker tænder ud.. Men hold nu op hvor er det også "besværet" værd.. 

Jeg glæder mig dog til at få min evigt glade dreng tilbage, pt skal der ingen ting til for at han bliver hysterisk og/eller ked af det.. 

Men der er heldigvis flere gode dage end der er dårlige..

vores har også altid været glad og nem. Men, det er nok et overstået kapitel, det næste lange stykke tid. 

Jeg er heller ikk i tvivl om at det blivet dét værd, der er trods alt mange der synes at 2,5-3 år er den "gyldne" aldersforskel, så det er jo klaret med bravur før os men der strømmer sgu mange tanker rundt. Også ift jalousi og sådan. Puuuuha. 

Mor11 skriver:

vores har også altid været glad og nem. Men, det er nok et overstået kapitel, det næste lange stykke tid. 

Jeg er heller ikk i tvivl om at det blivet dét værd, der er trods alt mange der synes at 2,5-3 år er den "gyldne" aldersforskel, så det er jo klaret med bravur før os men der strømmer sgu mange tanker rundt. Også ift jalousi og sådan. Puuuuha. 

Vi har ikke oplevet jalousi.. Kun det stik modsatte.. Vi har en storebror der er MEGET glad for hans lillebror.. Tror dog den store synes at lillemand er ved at være noget irriterende fordi at han selv kan komme rundt nu, både ved at kravle og ved at gå rundt ved de ting han rejser sig op af - hvilket vil sige at han kan få fat i næsten ALT!!

Nu er der jo kun 18 mdr mellem vores.. Hvis vi skal have en mere bliver det først om 2 års tid.. Men jeg synes at den korte alders forskel har været fantastisk.. Nu døjede jeg så heller ikke med hverken kvalme, opkast eller andre ubehagelige ting i min 2 graviditet, så det var temmelig nemt at tage sig af min store dreng imens.. bortset fra bækken løsningen.. 

Nu har vi ikke nr 2 men vi har en pige på to år og ni måneder, og jeg er SÅ glad for at vi ikke har en baby nu.. For satan hun er streng for tiden!

Men børn er jo forskellige, og hvis vi havde en baby ville vi jo nok klare det alligevel

Vores datter var knapt 13 måneder da lillebror kom, det har været rigtig hårdt.. Men nu hvor hun er blevet lidt ældre (21 måneder) er det tydeligt på hende hvor godt det er for hende st have en lillebror, hun lære så meget om kærlighed, og ja, hun er da en selvstændig lille dame, men det går lidt af hende når hun er sammenmed ham, 

Så måske nu er et rigtig godt tidspunkt ?  

Jeg har en dreng på 25 mdr, en dreng på 4 mdr og en i maven.... Hmmm....
Jeg synes egentlig at tingene går lettere lige nu end jeg havde forestillet mig - min ældste søn er også begyndt at komme ind i den skønne fase, men jeg synes at vi tackler det rigtig fint herhjemme. Min ældste hjælper meget til, og det kan tit afløse nogle af de der hysteriske anfald (men tro mig vi har også en del af dem). Han ELSKER at hjælpe med lillebror - og han elsker at rydde op, dække bord, tømme opvaskemaskine osv.. Vi gør alle disse ting til en leg, sådan at der ikke kommer så mange situationer hvor han laver ting han ikke må. "Det har han slet ikke tid til" - forstår mig ret.. DU kan ikke ane hvilken baby du får, og vi har fået en der ikke sover. Så jeg når INTET praktisk i løbet af dagen, og vi skal tit klare det når min kæreste kommer hjem og efter putning. Men vi støtter hinanden, og hjælper hinanden og der er ingen diskussioner omkring hvem der skal gøre hvad (min kæreste og jeg imellem) - det er bare den der står tættest. Tror det vigtigste er at forholdet fungerer optimalt, så er alting meget mere som en selvfølge...
Forskellen fra nr 1 til 2 er væsentlig mindre end jeg havde forestillet mig. Tror næste spring bliver sværere.. Jeg har jo stadig kun 2 hænder.....

Jalouxi har vi ikke oplevet noget af.. Men nu var storebror også kun 21 mdr da lillebror kom Han ELSKER lillebror og krammer og kysser ham så meget han kan komme til - og der er altså bare sådan et specielt bånd imellem søskende. Når lillebror ser storebror så griner og smiler han ALTID, og når storebror leger ser lillebror interesseret med. Han kan sagtens ligge på gulvet på maven og kigge i evigheder på at storebror leger, eller at vi leger med storebror.. Det er så hyggeligt ELSKER DET! I skal da bare få den nr 2. I vil jo aldrig fortryde det man fortryder ikke de børn man får, kun dem man ikke får

Line - med 2 boblinger skriver:

Jeg har en på 2,5 år.. og en lille en på snart 11 mdr.. Og jeg kan LOVE dig for at det pt trækker tænder ud.. Men hold nu op hvor er det også "besværet" værd.. 

Jeg glæder mig dog til at få min evigt glade dreng tilbage, pt skal der ingen ting til for at han bliver hysterisk og/eller ked af det.. 

Men der er heldigvis flere gode dage end der er dårlige..

Enig. Det samme her en på 2.5 og en på 1.5 (14 mdr imellem ) og den mindste er også på vej i selvstændighedsfasen, men deres glæde af hinanden er langt større

110811 skriver:

Jeg har en dreng på 25 mdr, en dreng på 4 mdr og en i maven.... Hmmm....
Jeg synes egentlig at tingene går lettere lige nu end jeg havde forestillet mig - min ældste søn er også begyndt at komme ind i den skønne fase, men jeg synes at vi tackler det rigtig fint herhjemme. Min ældste hjælper meget til, og det kan tit afløse nogle af de der hysteriske anfald (men tro mig vi har også en del af dem). Han ELSKER at hjælpe med lillebror - og han elsker at rydde op, dække bord, tømme opvaskemaskine osv.. Vi gør alle disse ting til en leg, sådan at der ikke kommer så mange situationer hvor han laver ting han ikke må. "Det har han slet ikke tid til" - forstår mig ret.. DU kan ikke ane hvilken baby du får, og vi har fået en der ikke sover. Så jeg når INTET praktisk i løbet af dagen, og vi skal tit klare det når min kæreste kommer hjem og efter putning. Men vi støtter hinanden, og hjælper hinanden og der er ingen diskussioner omkring hvem der skal gøre hvad (min kæreste og jeg imellem) - det er bare den der står tættest. Tror det vigtigste er at forholdet fungerer optimalt, så er alting meget mere som en selvfølge...
Forskellen fra nr 1 til 2 er væsentlig mindre end jeg havde forestillet mig. Tror næste spring bliver sværere.. Jeg har jo stadig kun 2 hænder.....

dejligt at høre jeg håååååber vi får en der ligner den første, det ville gøre overgangen lidt lettere tror jeg. Men man skal jo ikke regne med noget  

vores dreng er meget kærlig af natur og kysser også på sin lille bsbykusine det er så skønt at se. Men samtudig bliver han "jaloux" hvis jeg eller kæresten holder hende. Så står han og flår i buksebenet og vil også op. det er selvfølgelig også en ny situation for ham, så det bliver nok bedre når han har vænnet sig til ikke at være det eneste barn i familien. Men man kan da ikk lade være st tænke "shit! Det bliver 24/7 når vi får vores egen!"