Hjælp, skal jeg forlade ham

Hej allesammen.

Har brug for at vende mine tanker med nogen...

I 4 år har jeg været sammen med min kæreste, vi har to børn det hele gik meget stærkt, og vi har haft det rigtig hårdt med mange udfordringer..... vi har dog altid ''aftalt'' / snakket om at det skulle være os resten af livet, og vi nok skulle få det nemmere.... Jeg har i noget tid været utilfreds med hans indsats både som far men også som kæreste, jeg har også ytret det overfor ham, men der sker ikke rigtig noget. jo lidt tager han sig da sammen indimellem.

Nu er jeg så startet på udd., og der er en mand som bare har bombaderet min hjerne fuldstændig... vi kan nærmest ikke lade hinanden være (har dog ikk gjort noget endnu) (han har også en kæreste)

men det har fået mig til at tænke? hvis jeg kan få det sådan med en anden mand, er det så det rigtige at være i det her forhold...

jeg ved godt ingen kan give mig det gyldne svar, det findes jo kun i mig selv... men kender i det? at jeg føler bare uanset hvilken beslutning jeg tager, så kan jeg jo aldrig blive sikker på fremtiden? åbenbart....

Nogen der har noget klogt at tilføje?

Anonym skriver:

Hej allesammen.

Har brug for at vende mine tanker med nogen...

I 4 år har jeg været sammen med min kæreste, vi har to børn det hele gik meget stærkt, og vi har haft det rigtig hårdt med mange udfordringer..... vi har dog altid ''aftalt'' / snakket om at det skulle være os resten af livet, og vi nok skulle få det nemmere.... Jeg har i noget tid været utilfreds med hans indsats både som far men også som kæreste, jeg har også ytret det overfor ham, men der sker ikke rigtig noget. jo lidt tager han sig da sammen indimellem.

Nu er jeg så startet på udd., og der er en mand som bare har bombaderet min hjerne fuldstændig... vi kan nærmest ikke lade hinanden være (har dog ikk gjort noget endnu) (han har også en kæreste)

men det har fået mig til at tænke? hvis jeg kan få det sådan med en anden mand, er det så det rigtige at være i det her forhold...

jeg ved godt ingen kan give mig det gyldne svar, det findes jo kun i mig selv... men kender i det? at jeg føler bare uanset hvilken beslutning jeg tager, så kan jeg jo aldrig blive sikker på fremtiden? åbenbart....

Nogen der har noget klogt at tilføje?

Det eneste kloge jeg kan sige, er at du sagtens kan blive vildt forelsket i en anden selvom du elsker din mand. Det ene udelukker ikke det andet (dermed ikke sagt at du elsker din mand, det ved jeg jo intet om). Desuden vil sådan en forelskelse ofte dreje sig om de ting du savner i dit nuværende parforhold, og ikke de ting som den anden mand rent faktisk kan give dig. Forstår du?

Det er selvfølgelig helt reelt at have tvivl om sit parforhold. Men I har to børn sammen, så jeg synes virkelig at du skal tænke situationen og dine følelser helt til ende inden du gør noget drastisk.