Er faldet for en anden......... :-(

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 5 år, vi har et barn sammen, hus og biler osv.
Jeg ved 100% at jeg ville kunne leve sammen med ham resten af livet.. han har nogle super gode kvaliteter som jeg i værdsætter HØJT! Ærlighed, tager mig som jeg er, vi skændes aldrig, han er tro 100 % og jeg kan altid regne med ham 
Men men men.. vi kan ikke snakke så dybt sammen, han er ikke så god til at lytte og tale om dybere emner.. savner nogengange det jeg har haft med nogle af mine eks kærester hvor man bare har kunne ligge og snakke om alt mellem himmel og jord. 
Han er ikke (og det skal IKKE lyde ondt!!!) men så klog.. har ingen modstand og det er mig som altid står med ALLE beslutninger, afgørelser, økonomi osv.. Det altid mig som lære ham ting, skal minde ham om ting osv osv..
HAn er meget stille og taler ikke så meget.. er meget eftertænksom og virker derfor tit sur..  jeg er total sprudlende, fuld af ideer osv..
Nu er der så sket det forfærdelige at jeg tror jeg er faldet for en af hans kammerater..
Hver gang han er her bliver jeg lidt nervøs, jeg elsker når han er her, jeg synes han er SKIDE sød og har alt det min kæreste ikke har.. Men altså hvor er jeg bare ked af det og sur på mig selv over det..    Jeg tænker hele tiden på ham kammeraten og kommer han lige fordi når jeg har været i bad og er uden makeup osv, så bliver jeg helt "åhh nej agtig".. burde jo være lige meget... ihhh hader mig selv for det... ved ikke hvad jeg skal.. 

Anonym skriver:

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 5 år, vi har et barn sammen, hus og biler osv.
Jeg ved 100% at jeg ville kunne leve sammen med ham resten af livet.. han har nogle super gode kvaliteter som jeg i værdsætter HØJT! Ærlighed, tager mig som jeg er, vi skændes aldrig, han er tro 100 % og jeg kan altid regne med ham 
Men men men.. vi kan ikke snakke så dybt sammen, han er ikke så god til at lytte og tale om dybere emner.. savner nogengange det jeg har haft med nogle af mine eks kærester hvor man bare har kunne ligge og snakke om alt mellem himmel og jord. 
Han er ikke (og det skal IKKE lyde ondt!!!) men så klog.. har ingen modstand og det er mig som altid står med ALLE beslutninger, afgørelser, økonomi osv.. Det altid mig som lære ham ting, skal minde ham om ting osv osv..
Nu er der så sket det forfærdelige at jeg tror jeg er faldet for en af hans kammerater..
Hver gang han er her bliver jeg lidt nervøs, jeg elsker når han er her, jeg synes han er SKIDE sød og har alt det min kæreste ikke har.. Men altså hvor er jeg bare ked af det og sur på mig selv over det..    Jeg tænker hele tiden på ham kammeraten og kommer han lige fordi når jeg har været i bad og er uden makeup osv, så bliver jeg helt "åhh nej agtig".. burde jo være lige meget... ihhh hader mig selv for det... ved ikke hvad jeg skal.. 

Kram til dig - dine følelser kan du jo ikke styre, men du er nødt til at bide dem i dig hvad vennen angår...af 2 grunde; du er i et forhold og han er din kærestes ven - det er no go.

Men naturligvis skal du gøre op med dig selv om du virkelig elsker din kæreste af de rigtige årsager og ikke bare fordi han er sød og en god far; du er nødt til at have de rigtige følelser for ham så det ikke ender med at I bare er sammen som venner 

jeg tænker lidt måske er det bare en wow wow føelse du har, lidt forbudt fordi det er vennen og fordi det er en anden og du tror han har alt det du savner jamen har han også det???

og bare fordi du skal afgørre økonomien og de dybesamtaler ikke er der, jamen så er der jo 80% andre gode ting ved ham du har og det er jo fantastisk

HUSK alle har negative ting samt positive ting...

her hjemme hedder det jeg styre økonomien for det kan kæresten ikke

jeg minder ham om mange ting fordi han glemmer nemt

og der er sikkert mere, men helt ærligt jeg elsker ham af hele mit hjerte og kunne aldrig drømme om at ødelægge sådan et fantastisk forhold forhold til sådan nogle små ting. jeg har jo også mine fejl han skal leve med og det er jo sådan der er i et forhold...

 ak ja, har lige været det samme igennem. Havde det som dig med en af mændenes kollegaer, faktisk i over et år.

Men så begyndte jeg pludselig at kunne se at den anden havde nogle sider, som alligevel var, sådan at jeg ikke kunne falde for ham. Og efter jeg gav slip på det, så voksede min forelskelse til min egen mand og nu er alt godt igen. Jeg har taget fat i mig selv, og tænker at I stedet for at han er kedelig, så er det måske mig der ikke er god nok til at nå ind til ham.

Så jeg tænker at hvis du ligesom jeg bliver ved med at sige til dig selv, at det er forkert at gå efter vennen (selvom man føler det) så skal det nok gå over. Men det kan tage lang tid.

Fakta er at det er slet ikke sikkert du ville have faldet for din mands ven, hvis du havde været single

Anonym skriver:

Jeg har været sammen med min kæreste i lidt over 5 år, vi har et barn sammen, hus og biler osv.
Jeg ved 100% at jeg ville kunne leve sammen med ham resten af livet.. han har nogle super gode kvaliteter som jeg i værdsætter HØJT! Ærlighed, tager mig som jeg er, vi skændes aldrig, han er tro 100 % og jeg kan altid regne med ham 
Men men men.. vi kan ikke snakke så dybt sammen, han er ikke så god til at lytte og tale om dybere emner.. savner nogengange det jeg har haft med nogle af mine eks kærester hvor man bare har kunne ligge og snakke om alt mellem himmel og jord. 
Han er ikke (og det skal IKKE lyde ondt!!!) men så klog.. har ingen modstand og det er mig som altid står med ALLE beslutninger, afgørelser, økonomi osv.. Det altid mig som lære ham ting, skal minde ham om ting osv osv..
HAn er meget stille og taler ikke så meget.. er meget eftertænksom og virker derfor tit sur..  jeg er total sprudlende, fuld af ideer osv..
Nu er der så sket det forfærdelige at jeg tror jeg er faldet for en af hans kammerater..
Hver gang han er her bliver jeg lidt nervøs, jeg elsker når han er her, jeg synes han er SKIDE sød og har alt det min kæreste ikke har.. Men altså hvor er jeg bare ked af det og sur på mig selv over det..    Jeg tænker hele tiden på ham kammeraten og kommer han lige fordi når jeg har været i bad og er uden makeup osv, så bliver jeg helt "åhh nej agtig".. burde jo være lige meget... ihhh hader mig selv for det... ved ikke hvad jeg skal.. 

Det kan ikke undgås, at vi indimellem får et crush på en anden. Tag det fra en, der har kendt sin mand i 26 år! Jeg ved, at jeg bliver hos min mand med alle hans fejl og mangler - han bærer også over med mine! - og jeg nyder det lige så stille, når jeg engang imellem falder lidt for en anden. Det går over igen, og bagefter har jeg ofte undret mig over, at jeg følte sådan, for mere fantastiske var de altså heller ikke. 

For mig er samhørigheden med min mand det vigtigste, og der ville skulle virkelig meget til, for at jeg brød vores fælles historie og familie.