Anonym skriver:
Jeg har det i forvejen ikke særlig godt på min arbejdsplads , og det skyldes ene og alene pga lederne . De er utrolige ligeglad med os medarbejderne, vi får ingen information , og bliver tit skældt ud for ingenting , fordi de er stressede og i pengenød.
Jeg arbejder som sosu assistent.
Jeg ringer ind i søndags , da jeg lige pludselig bliver akut syg , med voldsom hold i nakken og kan derfor ikke komme.
Vi er kun to i aftenvagten til 16 mennesker.
Min leder ringer så til mig efter jeg har meldt mig syg til personalet på afdelingen. Hun er meget utilfreds over at jeg ikke kan komme og st de skal til at kalde en vikar ind.
Hun siger ordret : kan du ikke bare komme og holde øje med de andre beboer ? Hvor jeg så siger : nej det kan jeg ikke , jeg kan ikke bevæge mig , og min makker skal da ikke lave alt arbejdet imens jeg bare skal sidde ..
Så siger hun : og hvad er det for noget at ringe og melde sig syg på sådan en søndag eftermiddag.
Jeg var vildt forarget over ar hun overhovedet kan finde på at sige sådan noget !
Hvad vil du have jeg skal gøre ?! Jeg kan ikke komme, sådan er det , farvel ! Og så lagde jeg på..
Er virkelig forarget og ked af over at hun skal behandle mig sådan . Man har da vel lov at være syg , når man er syg , og så kan det da være fuldstændig ligemeget om det er søndag .
Øv altså 
Det var sku da en mærkelig opførsel fra dit arbejde af, er man syg, så er man altså SYG! Bum.
Har været ude for noget af det samme, da jeg var servicemedarbejder, 17 år gammel, led af meget voldsomme menstruationssmerter, kunne ikke lave andet end at ligge i sengen når jeg havde dem.
Ringede halvanden time inden jeg skulle møde på arbejde, (man bestemmer jo ikke selv hvornår smerterne begynder) .. Fik besked på at prøve og bytte den væk (det må de heller ikke bede dig om).
Der var ikke nogen der kunne tage den, så jeg ringede tilbage til min arbejdsplads, og fortalte at ingen kunne tage den, så spurgte min arbejdsgiver hvad jeg fejlede, (må de heller ikke) svarede så at jeg havde menstruationssmerter, så fik jeg kylet i hovedet at "hun kendte da også piger der led af menstruationssmerter, og jeg kunne da bare tage en panodil og møde op!"
Sagde til hende, at jeg ikke havde tænkt mig at møde op, og at hun bare måtte fyre mig hvis det var det, men det gjorde hun ikke.
Har senere fortrudt noget så grimt at jeg ikke fik gjort noget ved det, sådan nogen arbejdsgivere skal altså vide, andet der, det gør man altså ikke!
