Forskælden på søskendene som spæde (til 3 gange og opefter forældrene)

Nu piller jeg måske nok ved et emne som er lidt svært at dele på den måde, men prøver nu alligevel, og påber meningen fanges.

Vi sad her til aften og snakkede om forskælden på vores 3 børn, mens de var spæde. Den ældste var den nemmeste, men også den mindst smilende, og mindst snaksaglige. Den yngste var (og er stadig) meget jævn men uden smil, det der smil og glade dage er næsten et kryds i kalænderen værdigt (det er først nu her 3½ år vi er begyndt at kunne få smile billeder af hende) hun var et rimeligt nemt barn, men dog stædig, med der til hørende problemer. Og så er der den yngste på 2 måneder, hun er den der har været mest besværlig, hun har en del mere uro end de andre havde, og ejer ikke rytme overhovedet, hvor de andre er født med en fast døgnrytme, til gengæld har jeg aldrig i mit liv set et mere nuser barn, hun er simbelthen bare SÅ kær, hendes smil er... reklamer gå hjem og vug. Gemalen er helt enig i, mit syn på hendes smil og pludren, hun er bare den sødeste.

Nu skal jeg endelig ikke misforståes, jeg elsker ikke den ene mere end den anden, de har alle 3 en kæmpe plads i mit hjerte, men det er på hver deres måde, om man kan li det eller ej, så er der altså forskæld på børn og på hvordan de er, samt på hvordan man ser/oplever dem, men det betyder heldigvis intet i forhold til hvor meget man holder af dem, det hænger ikke sammen, gud ske tak og lov for det *ss*

Mens vi sad og snakkede kom jeg til at tænke på, om den yngstes så smæltende smil og pludren er naturens værk, forstået på den måde at som den sidste i flokken, er tiden af gode grunde ikke den samme, man kan ikke bare smide sig på sofaen i flere timer og nyde, som med den første, jo flere børn jo mindre 100% alene tid er der at tage af, sådan er det nu en gang bare. Min tanke var om hun netoop bare er det mere lækker at snakke med, fordi det er naturens måde at anskaffe hende den tid hun har brug for??? Men for at finde ud af det er man jo nød til at spørge hvordan andre har oplevet deres nr 3 4 osv.

Har i oplevet at de små er blevet mere nuser for hver gang?

nej....her var det den store som smilede konstant...altid glad, smilende, og pludrende.

den mellemste var et rasende barn, hamrede hovedet ind i væg og ned i gulv, og var stædig som et æsel. meget hårdt barn at have med at gøre

og nu tif, hun griner sjældent....hun er nu 8 måneder, og har max grinet 4 gange...men til gengæld er der mange smil ind i mellem, hun snakker ikke for at få opmærksomhed, hun banker hænderne hårdt i gulvet og ned i bordet for at fange den.

så i følge mine børn har naturen vist ikke meget med det at gøre.

til gengæld tror jeg meget at humøret under graviditeten spiller ind, dog uden jeg kan sige for meget om det.

jeg elsker også alle mine børn, og elsker dem højt, men ved også at der er stor forsekl på dem, og stor forskel på hvordan jeg snakker med dem...de har hver deres måde at kommunikere med (ihvertfald mig) mig på