Jeg aner ikke mine levende råd... Jeg var i weekenden i den anden ende af landet, for både at besøge min farmor (som jeg ikke kender særlig godt - det er en længere historie), og fordi jeg var inviteret til min papbrors 40 års fødselsdag. Det er første gang jeg tager afsted og besøger dem uden kæreste og barn.
Fødselsdagen var om lørdagen, og jeg tog derop fredag, for at have en hyggelig weekend med min farmor, og glædede mig til, at lærer hende bedre at kende. Desværre havde min farmor ikke samme plan, viste det sig, da hun benyttede enhver chance til, at nedgøre mig, og i det hele taget være ret ubehagelig. Jeg vælger, at blive der alligevel, da jeg jo også er kommet for, at være med til min papbrors fødselsdag om lørdagen. Jeg har ikke haft voldsomt meget kontakt med denne side af familien igennem mit liv, og derfor er jeg altid glad for at blive inviteret med til noget, og er glad for, at lærer dem bedre og bedre at kende. Selvom jeg ikke har haft voldsomt meget kontakt med dem, har jeg alligevel anset min fars kones sønner, som mine brødre, og de mig, som deres søster. Vi har kendt hinanden siden vi var børn, og vi har altid anset hinanden som søskende, på trods af sparsommelig kontakt.
Nu er det sådan, at jeg har været ret overvægtig, og nu har tabt mig mange kg, og derfor talte min far og papbrødre om hvor flot jeg er blevet, og at det er flot, at jeg har tabt mig så mange kg. Det blev der talt meget om, og jeg blev mere og mere forlegen over al denne ros, men selvfølgelig også glad. Lidt senere går 'de gamle' hjem, og vi 'unger', og min ene papbrors kæreste, sidder og drikker noget vin og øl og har det hyggeligt. Indimellem nævner min ældste papbror (som holdt fødseldag), at jeg har 'gode patter' og 'god røv', og min anden papbror og jeg siger 'ad' og lignende, da det lige er over grænsen, når man er søskende! Det hele bliver grint af, af os alle, alle tager det som en joke. På et tidspunkt tager min papbror og hans kæreste afsted, da de skal sove hos min far og hans mor. Jeg bliver hos min anden papbror, da jeg ikke har lyst til, at være hos min farmor (min papmor og jeg har tidligere på aftenen hentet mine ting hos min farmor), da jeg bestemt ikke følte mig velkommen hos hende, og fordi jeg også gerne vil snakke lidt mere med min bror, som jeg ikke ser særlig ofte. Så, da de andre er taget afsted, drikker vi videre, og snakker om alt mellem himmel og jord. Ind imellem kommer der dog stadig kommentarer om mit udseende, og han laver underlige brummelyde og kysselyde, og siger endda på et tidspunkt, at han vil komme ind til mig, mens jeg sover. Nu synes jeg så ikke, at det er sjovt mere, og siger, at hvis han mener dét, så går jeg op til min far med det samme, og at nu er det bare ubehageligt. Min telefon er også løbet tør for strøm, så jeg kan ikke længere skrive med min kæreste (som jeg må nævne, vil kører op og skille ham ad, hvis han finder ud af, at han sidder og lægger sådan an på mig - ja, jeg må true med min kæreste, det er åbenbart ikke nok, at gøre opmærksom på, at vi er 'bror og søster'). Jeg overvejer at tage afsted, men jeg sidder i en by jeg ikke kender, og aner ikke hvor min far bor henne. Jeg har heller ikke lyst til, at gå derhen og banke på døren midt om natten, når der allerede har været drama omkring min farmor. De ville måske tro, at jeg fandt på det hele. Selvom jeg aldrig har løjet om noget, men I forstår forhåbenlig hvad jeg mener. Jeg forsøger hele tiden, at tale om noget andet, men han vender hele tiden tilbage til det emne. På et tidspunkt mangler han cigaretter, og vil bede en kammerat komme forbi med nogen. Så spørger han, om han må sige, at der sidder en lækker pige hos ham. "Øh, ja, men han skal da ikke regne med noget", svare jeg. Nåh, så ville han ikke nævne det
Ville han "sælge" mig, for en pakke smøger, eller hva'!? Da han selv har hentet sine smøger, henter han sin bærbar ud i køkkenet, hvor vi sidder, og siger, at han vil se porno, når jeg er gået i seng (!). Men inden jeg når i seng, har han tændt for sin pc, og pludselig kan jeg hører underlige lyde fra den, ser op, og kan se, at han har tændt for en pornofilm (!)
Jeg rejser mig pr omgående op, og siger, at nu er det tid til at jeg går i seng. Jeg går ind i min nevøs seng, hvor der er redt op til mig (nevøen sover i sin fars seng - ja, hans søn på 11 er i huset mens alt det her sker! Og jeg tror måske, at det er derfor han ikke har forsøgt, at komme ind til mig), og låser døren efter mig. Da jeg ligger i sengen, som ligger med væg til køkkenet, kan jeg hører ham lave underlige lyde, og gætter på, at han har set porno og ordnet sin lyst
Mens jeg sad i situationen, tænkte jeg, at det ikke kunne passe, at han mente det. Det kunne bare ikke passe! Samtidig var jeg i chok, og kunne ikke finde ud af, om jeg var for sippet.
Jeg lå i sengen til næste morgen, og ventede på, at klokken blev så mange, at jeg kunne kører hen til min far, uden det virkede underligt, at jeg kom tidligt. Jeg kunne ikke sove, jeg havde det bare rigtig dårligt med dét, der var sket. Jeg fortalte dem ingenting...
Da jeg kom hjem til kæresten, fortalte jeg ham det. Jeg havde overvejet ikke at fortælle ham det, men jeg har aldrig løjet for ham, eller undladt at fortælle ham noget, og havde også brug for at fortælle det til nogen. Hans reaktion er (naturligvis), at han får lyst til, at samle nogle venner, og kører afsted og give ham tæsk. Det vil jeg selvfølgelig under ingen omstændigheder gå med til! Ikke fordi han ikke fortjener det, men fordi jeg ikke ønsker, at min kæreste skal risikere fængselsstraf pga at min papbror har været et ulækkert, klamt svin! Men nu ved vi ikke hvad vi skal gøre, når vi bliver inviteret noget, hvis han også er der. Jeg vil have det vildt dårligt med, at han er der, og min kæreste er sikker på, at han kommer til at slå ham. Jeg har sagt til min kæreste, at vi kan spørge henslængt hvem der ellers kommer, når vi bliver inviteret til noget, så vi kan blive væk, hvis han kommer. Men det bliver nok svært helt at undgå, at rende ind i ham resten af livet.
Jeg ved ikke om jeg skal fortælle min far og hans kone det... Vi er kun lige begyndt at blive en familie, og jeg ved, at det ødelægger det hele, hvis jeg fortæller dem det. Og hvad hvis de tager hans parti...
Jeg synes det var en virkelig ubehagelig oplevelse, og har haft konstant kvalme lige siden. Men måske overdriver jeg? Hvad siger I? Overdriver jeg? Skal jeg fortælle det? Hvordan skal jeg i så fald fortælle det? Tror I, at det vil ødelægge muligheden for, at blive en familie med dem? Suk... Hvad gør jeg/vi? Uanset hvad vi gør, at den oplevelse ødelagt rigtig meget...
Tak for, at du læste med.