Voksen på split sekund!

Hej alle derude!

Jeg har et problem, i bliver simpelhen nødt til at hjælpe mig! Jeg er gravid i uge 31, min kæreste og jeg har været sammen i 2 år, og vi er meget lykkelige og glæder os meget. Vi har netop fået vores drømme lejlighed og vi er så småt ved at falde på plads, livet er dejligt!

Nu til problemet. Jeg har en lille søster, som netop er fyldt 18, som altid har voldt store problemer i min familie. (jeg elsker hende højt, skal det dog lige siges.) Flere gange er hun skredet hjemmefra, og en gang i flere måneder, hvor hun fik sin venindes mor, til at ringe til min far, for at udgive sig som politiet, og forklare ham, han var meldt for vold mod min lillesøster. (hvilket aldrig noglen sinde er sket) Hun kom så hjem et par måneder efter, og hele familien skulle lige samles igen, dette tog lang tid. (alt dette skete omkring hendes 16 års alder.) Det har været svært for mine forældre siden, og skælde hende ud, da de var bange for hun skred igen. Mine forlældre har begge to med tiden fået højt stillede jobs, så med hendes opvækst, har hun ikke fået så meget opmærksomhed som min storesøster og jeg. For at det ikke bliver for langt, så kort, er hun altså lidt af en troublemaker, og lyver UTROLIGT meget! Mine forældre ved aldrig hvor hun er, fordi hun simpelthen kan lyve sig igennem alt. 

Min familie spiste aftensmad sammen igår, hvor hun vælger at smide bomben. HUN ER GRAVID, og glæder sig meget! Jeg begynder straks og græde (hormoner) fordi jeg simpelhen blev så ked af det. Vi blev alle dybt chokerede! Det skete ved et engangsknald, hun bor hjemme hos mine forældre og hun går på andet år på HF (termin i marts) Og hun regner med at vi vil hjælpe hende når hun læser til eksamen, så hun kan få sit bevis. 

Jeg vil ikke sige mine forældre er pushovers, men min mor og far, vælger at acceptere det her. Det kan jeg også godt se de bliver lidt nødt til, men kan det være rigtigt de skal financere alt det babystuff til hende?! Hun siger at det er egoistiks og få en abort, og er til den grad enig. MEN hvis du ikke engang kan tilbyde den lille baby en far!? En uddannede mor? En økonomisk sikkerhed? Så syntes jeg sgu bare ikke det er i orden, at sætte sådan et lille væsen til verden. 

Jeg er bange for hun gør dette, pga opmærksomhed. Puha, kan slet ikke stoppe med at tænke på, hvad folk ikke kommer til at tænke om mine forældre Har så inderligt lyst til at forklare hende nogle ting, men jeg prøvede den anden dag, og hun bliver skide sur, og går ind på hendes værelse... Jeg kan også godt se, at hvis hun tror på hun kan klare det, er det jo forfærdeligt, at ikke engang hendes nærmeste vil støtte hende. Hun er 11 uger henne? Skal jeg gøre noget?

bare være der og søtte hende!!

Det kan jo være hun vender 180 grader og bliver en super mor, og at jeres børn får mega meget glæde af hinanden, og at hun måske kan få (mere) glæde af dig, når du lige har været igennem det hun lige kommer igennem nu

Og bliver måske liiiidt fornærmest når du skriver at hun ikke kan give sit barn en uddannet mor :/ jeg har ikke en uddannelse endnu, og har et barn, men jeg er i gang, men man er jo ikke dårligere mor, bare fordi man ikke har uddannelse

Og hvis hun nu havde haft en kæreste og blev gravid, var chancen jo også der at han ville skride :/

Kan til dels godt kende mig selv lidt i din søster og min familie i din i forhold til hvad du skriver. Det var dog ikke helt så slemt som det virker til hos jer..

Jeg var selv 18 år, uden uddannelse (lige startet en) og et forhold der var 3 mdr gammelt da jeg kunne meddele min graviditet. Jeg har nu i en alder af 21 år 2 børn og en uddannelse der venter og jeg ser da mig selv som en god mor og mine børn mangler intet

MEN! Kan man ikke selv sørge for ting til sit barn, havde det måske været værd og overveje hvad man kan byde sit barn, det jo så lidt for sent i forbindelse med din søster, og lader også til hun har planlagt hvornår bomben skulle springe i forhold til abortgrænsen?

Men nej jeres forældre burde ikke forsørge hende og barnet, men det må jo være deres valg og hvad de ønsker at gøre for din lillesøster..

Hvis jeg var dig ville jeg støtte i det omfang jeg kunne overskue og hjælpe i det omfang jeg havde lyst til..

ps. Hun kan jo købe en masse baby ting til okay billige penge, måske tingene er brugte osv. men det var måske en ide at fortælle din søster og ja håbe på hun går efter tilbudene

Camillasb skriver:

Hej alle derude!

Jeg har et problem, i bliver simpelhen nødt til at hjælpe mig! Jeg er gravid i uge 31, min kæreste og jeg har været sammen i 2 år, og vi er meget lykkelige og glæder os meget. Vi har netop fået vores drømme lejlighed og vi er så småt ved at falde på plads, livet er dejligt!

Nu til problemet. Jeg har en lille søster, som netop er fyldt 18, som altid har voldt store problemer i min familie. (jeg elsker hende højt, skal det dog lige siges.) Flere gange er hun skredet hjemmefra, og en gang i flere måneder, hvor hun fik sin venindes mor, til at ringe til min far, for at udgive sig som politiet, og forklare ham, han var meldt for vold mod min lillesøster. (hvilket aldrig noglen sinde er sket) Hun kom så hjem et par måneder efter, og hele familien skulle lige samles igen, dette tog lang tid. (alt dette skete omkring hendes 16 års alder.) Det har været svært for mine forældre siden, og skælde hende ud, da de var bange for hun skred igen. Mine forlældre har begge to med tiden fået højt stillede jobs, så med hendes opvækst, har hun ikke fået så meget opmærksomhed som min storesøster og jeg. For at det ikke bliver for langt, så kort, er hun altså lidt af en troublemaker, og lyver UTROLIGT meget! Mine forældre ved aldrig hvor hun er, fordi hun simpelthen kan lyve sig igennem alt. 

Min familie spiste aftensmad sammen igår, hvor hun vælger at smide bomben. HUN ER GRAVID, og glæder sig meget! Jeg begynder straks og græde (hormoner) fordi jeg simpelhen blev så ked af det. Vi blev alle dybt chokerede! Det skete ved et engangsknald, hun bor hjemme hos mine forældre og hun går på andet år på HF (termin i marts) Og hun regner med at vi vil hjælpe hende når hun læser til eksamen, så hun kan få sit bevis. 

Jeg vil ikke sige mine forældre er pushovers, men min mor og far, vælger at acceptere det her. Det kan jeg også godt se de bliver lidt nødt til, men kan det være rigtigt de skal financere alt det babystuff til hende?! Hun siger at det er egoistiks og få en abort, og er til den grad enig. MEN hvis du ikke engang kan tilbyde den lille baby en far!? En uddannede mor? En økonomisk sikkerhed? Så syntes jeg sgu bare ikke det er i orden, at sætte sådan et lille væsen til verden. 

Jeg er bange for hun gør dette, pga opmærksomhed. Puha, kan slet ikke stoppe med at tænke på, hvad folk ikke kommer til at tænke om mine forældre Har så inderligt lyst til at forklare hende nogle ting, men jeg prøvede den anden dag, og hun bliver skide sur, og går ind på hendes værelse... Jeg kan også godt se, at hvis hun tror på hun kan klare det, er det jo forfærdeligt, at ikke engang hendes nærmeste vil støtte hende. Hun er 11 uger henne? Skal jeg gøre noget?

Du kan ikke gøre noget, når hun ikke vil lytte til dig. Jeg forstår udmærket din bekymring, men her har du ingen mulighed for at ændre på noget. Du vil højst blive opfattet som en irriterende, selvfed storesøster, der ser sig selv som "bedre mor-materiale" end lillesøster. 

Hvad dine forældre vælger at betale, er deres egen sag, og det forstår jeg ikke, du går op i. Hvad folk tænker om dine forældre, kan ingen ændre på, og i bund og grund er det heller ikke så vigtigt. 

Det var ikke for at støde nogle mht. uddannelse! (min mor havde hellere ikke nogen, og har stadig ikke, men det havde min far så tilgengæld, og kunne financere på den måde)  Syntes bare som det mindste hun kunne færdigøre sin HF. Har lige snakket med min storesøster, og min lillesøster har fuldstædigt fortalt os forskellige ting, omkring faderen og hvor langt hun er henne. Det er bare svært at støtte en person, hvor man i det mindste ikke engang for sandheden til gengæld....

Camillasb skriver:

Det var ikke for at støde nogle mht. uddannelse! (min mor havde hellere ikke nogen, og har stadig ikke, men det havde min far så tilgengæld, og kunne financere på den måde)  Syntes bare som det mindste hun kunne færdigøre sin HF. Har lige snakket med min storesøster, og min lillesøster har fuldstædigt fortalt os forskellige ting, omkring faderen og hvor langt hun er henne. Det er bare svært at støtte en person, hvor man i det mindste ikke engang for sandheden til gengæld....

Hun kan jo ikke spole tiden tilbage, færdiggøre sin HF og først opnå DENNE graviditet bagefter? Det ville have været en klogere rækkefølge, men som landet ligger nu, er der ingen vej tilbage - kun et valg mellem abort eller at gennemføre graviditeten. Det valg er hun den eneste, der kan træffe, og det har hun gjort. Klogt eller uklogt - det vil tiden vise. 

Jeg forstår ikke, at du opfatter en graviditet ved et onenightstand som en bevidst måde at få opmærksomhed på - hun kunne jo ikke planlægge, at hun ville blive gravid ved den lejlighed, allerhøjst håbe på det. 

Jeg ville helt klart blive urolig og bekymret, hvis hun var min datter, men flere af dine overvejelser kan jeg ikke følge - fx, om dine forældre skal hjælpe økonomisk, og om hun har iscenesat dette for opmærksomhedens skyld. Jeg kan ikke lade være med at tænke, om du måske føler dig i klemme, fordi du ikke "får lov" at være den eneste gravide og den, hvis barn længe får bedsteforældrenes fulde opmærksomhed? Der vil helt sikkert blive gjort forskel på jeres børn i den forstand, at hun vil få mere brug for jeres forældres hjælp end du, og de bor under samme tag, og det kan måske opleves uretfærdigt, men jeres behov vil være vidt forskellige, fordi du har gjort tingene i den "rigtige" rækkefølge - bemærk " ". Det vigtigste er jo, at begge børn får en god start på livet, og du kan ikke gøre meget andet end at håbe på det bedste for din søster og hendes barn. 

Opmærksomheden er jeg ikke "bange" for at dele med nogen som helst. Jeg har to svigerinder hvor den ene lige har født og den anden er gravid. Jeg syntes at svarene her har en tedens til at gå over i, at det er mig der er galt på den og jeg bare skal støtte op! Det vil jeg selvfølgelig også gøre! Men altså hun lyver så meget, og der er ingen der må få noget af vide, så kan det bare godt være lidt svært! Jeg føler mig ikke bedre vidende end hende, syntes bare der er nogle der skal forklare hvad hun går ind til, så kan hun ikke komme og sige bagefter, der var aldrig nogen der sagde det ville være så hårdt! 

Camillasb skriver:

Opmærksomheden er jeg ikke "bange" for at dele med nogen som helst. Jeg har to svigerinder hvor den ene lige har født og den anden er gravid. Jeg syntes at svarene her har en tedens til at gå over i, at det er mig der er galt på den og jeg bare skal støtte op! Det vil jeg selvfølgelig også gøre! Men altså hun lyver så meget, og der er ingen der må få noget af vide, så kan det bare godt være lidt svært! Jeg føler mig ikke bedre vidende end hende, syntes bare der er nogle der skal forklare hvad hun går ind til, så kan hun ikke komme og sige bagefter, der var aldrig nogen der sagde det ville være så hårdt! 

Ok, jeg kommenterer bare på flere elementer i det, du skriver - og hvis du læser dine indlæg igennem igen, så handler de om en hel masse andet end bare det, at nogen skal forberede hende På, hvad hun går ind til. 

At hun lyver- det kan jeg måske egentlig godt forstå - hvorfor skulle hun være ærlig overfor nogen der egentlig helst havde set at hendes barn ikke var på vej .. 

Jeg var 20 da jeg blev gravid havde ingen gymnasiel uddannelse (udover hg) 

den er jeg først igang med nu hvor jeg er blevet mor til to (22 år) og har gået ro på.. 

Jeg havde heller ikke gidet høre på en som måske hun synes negativt om graviditeten ? 

Du er hendes store søster - det er din opgave at guide hende, og støtte hende i den opgave hun nu har valgt - ikke forklare hende om alternativer.. Accepter dog hun måske ikke vil ud med hvem faren er .. Det hendes valg.. 

Du skal bare være der for hende så meget du kan, og om dine forælde hjælper økonomisk ? Kan du ikke være ligeglad med det? Det går vel ikke udover din økonomi .. ?