Øv :(

Det her bliver sikkert langt og rodet men jeg har ingen veninder og min mor og søstre ville sikkert bare blive bekymrede og dømme mig. Men sagen er, at jeg ikke er lykkelig, nogle dage er jeg glad, men jeg er aldrig lykkelig og jeg undgår for enhver pris at tænke på fremtiden for jeg kan ved den søde grød ikke se en ? Og man høre jo om alle de andre der ser frem til deres og ligefrem glæder sig.
Min mand har gjort mange lede ting, mange ting jeg sagde jeg ikke kunne/ville have eller finde mig i, bag min ryg. Og selv om han siger det er slut nu, så har han jo bare sagt det 1000 gange altså, jeg tror ikke et ord på ham, jeg håber, men ja, og jeg har svært ved at komme videre, jeg kan stadig bryde sammen når jeg tænker på dengang for 6 år siden hvor han gjorde det og det, og for 4 år siden hvor han gjorde det og det, og sidste år hvor han gjorde en million andre ting og jeg er bare et stort rod inden i. Jeg har aldrig fået lov at rase ud, græde ud, eller blot få svar. Han svare altid bare 'Det ved jeg ikke' eller 'jeg er træt vi snakker en anden dag' og den dag kommer jo aldrig og han bruger at jeg ikke kan være sur over noget der skete for længe siden i mod mig. Men jeg har bare lyst til at give op. Han er så god til at love guld og grønne skove og forføre mig og ARG! Jeg falder pladask for det hver gang, og han ved jo at jeg gør det. Selv hvis han rent faktisk har ændret sig, og er stoppet med de lede ting, ja så kan vi stadig ikke snakke sammen for det gider han ikke, han er ikke romantisk- for han har mig jo allerede som han siger. Han er ikke kæreste kærlig- for vi er gift så den slags behøver vi ikke, og han vil bare ikke forstå at jeg ikke føler mig elsket eller glad. Jeg er sammen med ham fordi jeg føler mig afhængig af ham, kan ikke sove uden ham, ikke spise, ikke noget, og jeg er så ked af det hele tiden og bare jeg ser en kvinde som venneforslag på hans facebook er jeg helt ude i torvene og tilbage til kan jeg stole på ham? Måske. Gør jeg det, nej. Og han gør intet for at overbevise mig om at jeg er kvinden i hans liv. Han vil ikke skilles, men han vil heller ikke ændre på noget. Og det vi har nu, fungere bare ikke for mig. Og jeg kunne jo også starte med at være den romantiske, men jeg har bare prøvet, han tar og tar og tar og gør aldrig selv noget. Jeg føler mig slet ikke elsket. Og jeg ved han er romantisk,for hans ekser har f.eks fået dyre smykke gaver, han har opkaldt ting efter dem, gået med deres gaver i flere år, og mig, ja... Intet. Han friede ikke engang, det var bare et økonomisk stunt lad os blive gift på rådhuset og spare de penge. Har hverken ring eller noget. Ikke at det er vigtigt, jeg er ligeglad med penge og smykker. Jeg vil bare så gerne elskes.

Anonym skriver:

Det her bliver sikkert langt og rodet men jeg har ingen veninder og min mor og søstre ville sikkert bare blive bekymrede og dømme mig. Men sagen er, at jeg ikke er lykkelig, nogle dage er jeg glad, men jeg er aldrig lykkelig og jeg undgår for enhver pris at tænke på fremtiden for jeg kan ved den søde grød ikke se en ? Og man høre jo om alle de andre der ser frem til deres og ligefrem glæder sig.
Min mand har gjort mange lede ting, mange ting jeg sagde jeg ikke kunne/ville have eller finde mig i, bag min ryg. Og selv om han siger det er slut nu, så har han jo bare sagt det 1000 gange altså, jeg tror ikke et ord på ham, jeg håber, men ja, og jeg har svært ved at komme videre, jeg kan stadig bryde sammen når jeg tænker på dengang for 6 år siden hvor han gjorde det og det, og for 4 år siden hvor han gjorde det og det, og sidste år hvor han gjorde en million andre ting og jeg er bare et stort rod inden i. Jeg har aldrig fået lov at rase ud, græde ud, eller blot få svar. Han svare altid bare 'Det ved jeg ikke' eller 'jeg er træt vi snakker en anden dag' og den dag kommer jo aldrig og han bruger at jeg ikke kan være sur over noget der skete for længe siden i mod mig. Men jeg har bare lyst til at give op. Han er så god til at love guld og grønne skove og forføre mig og ARG! Jeg falder pladask for det hver gang, og han ved jo at jeg gør det. Selv hvis han rent faktisk har ændret sig, og er stoppet med de lede ting, ja så kan vi stadig ikke snakke sammen for det gider han ikke, han er ikke romantisk- for han har mig jo allerede som han siger. Han er ikke kæreste kærlig- for vi er gift så den slags behøver vi ikke, og han vil bare ikke forstå at jeg ikke føler mig elsket eller glad. Jeg er sammen med ham fordi jeg føler mig afhængig af ham, kan ikke sove uden ham, ikke spise, ikke noget, og jeg er så ked af det hele tiden og bare jeg ser en kvinde som venneforslag på hans facebook er jeg helt ude i torvene og tilbage til kan jeg stole på ham? Måske. Gør jeg det, nej. Og han gør intet for at overbevise mig om at jeg er kvinden i hans liv. Han vil ikke skilles, men han vil heller ikke ændre på noget. Og det vi har nu, fungere bare ikke for mig. Og jeg kunne jo også starte med at være den romantiske, men jeg har bare prøvet, han tar og tar og tar og gør aldrig selv noget. Jeg føler mig slet ikke elsket. Og jeg ved han er romantisk,for hans ekser har f.eks fået dyre smykke gaver, han har opkaldt ting efter dem, gået med deres gaver i flere år, og mig, ja... Intet. Han friede ikke engang, det var bare et økonomisk stunt lad os blive gift på rådhuset og spare de penge. Har hverken ring eller noget. Ikke at det er vigtigt, jeg er ligeglad med penge og smykker. Jeg vil bare så gerne elskes.

må jeg spørge hvad der gør dig glad i jeres forhold??

for på mig lyder det som om du ikke vil mere, men at du bliver i forholdet, fordi du er bange for hvad der skal ske med dig hvis du går fra ham. 
Det du skriver med: Jeg er sammen med ham fordi jeg føler mig afhængig af ham, kan ikke sove uden ham, ikke spise, ikke noget,
det lyder som om det er Trygheden ved at være sammen med ham, ikke fordi du elsker ham.

Undskyld hvis jeg er for ærlig, men skriver det som jeg læser det.

For mig lyder det som om, at det gik godt engang, men at du ikke vil kunne tilgive hans fejl, og så længe du ikke kan tilgive vil du aldrig kunne være lykkelig. Så du bliver nød til at finde ud af om du kan tilgive og komme videre eller ej.
og så må du tage en snak med ham om det, uanset om han er træt eller noget, for det nytter ikke noget du går rundt med nogle tanker der genere dig.,  for så længe du ikke kommer ud med det, vil du aldrig føle dig hel lykkelig.,

Håber ikke jeg har trådt dig over tæerne, for så beklager jeg.

Det lyder virkelig ikke som et sundt forhold at være i og det lyder som om han tager dig for givet at det bare er en selvfølge du er der ved godt du skriver at smykker ikke er vigtige men et eller andet sted er det jo vigtig for dig så du føler han sætter pris på dig og det ville da såre mig helt vildt at min kæreste godt kunne give en masse til sine x,er men ikke mente det var nødvendigt at sørger for mig og at han oven i købet igen og igen bryder din tillid viser for mig at du måske kræftigt skulle overvejer at blive skildt og tænke lidt på dig selv i stedet for der skal nok være den rigtige mand for dig der ude et sted men først kom ud af det dårlige forhold du er i find dig selv og begynd at nyde livet i stedet for

Det er kun dig selv, der kan ændre på det.

Så længe han ved, at han kan behandle dig sådan, og du alligevel bliver, så ser han nok ingen grund til at lave om på det.

Vil du spilde dit liv på det? På ikke at være glad? Og med en, som du ikke føler dig elsket af?

Der er kun dig til at slå i bordet og sige stop. Sig hvad det er du vil have. Hvis han ikke vil prøve at ændre på det, for at gøre dig glad, så må du selv gøre noget; gå fra ham - ellers har du jo selv valgt at være der, og acceptere hans opførsel.

Selvfølgelig kan du både spise og sove uden ham, du ved det bare ikke. Men hvis du viser ham det, er der måske en chance for at han vil ændre på nogle ting, for ikke at miste dig? Og hvis ikke - så er du altså bedre tjent uden ham. 

Anonym skriver:

Det her bliver sikkert langt og rodet men jeg har ingen veninder og min mor og søstre ville sikkert bare blive bekymrede og dømme mig. Men sagen er, at jeg ikke er lykkelig, nogle dage er jeg glad, men jeg er aldrig lykkelig og jeg undgår for enhver pris at tænke på fremtiden for jeg kan ved den søde grød ikke se en ? Og man høre jo om alle de andre der ser frem til deres og ligefrem glæder sig.
Min mand har gjort mange lede ting, mange ting jeg sagde jeg ikke kunne/ville have eller finde mig i, bag min ryg. Og selv om han siger det er slut nu, så har han jo bare sagt det 1000 gange altså, jeg tror ikke et ord på ham, jeg håber, men ja, og jeg har svært ved at komme videre, jeg kan stadig bryde sammen når jeg tænker på dengang for 6 år siden hvor han gjorde det og det, og for 4 år siden hvor han gjorde det og det, og sidste år hvor han gjorde en million andre ting og jeg er bare et stort rod inden i. Jeg har aldrig fået lov at rase ud, græde ud, eller blot få svar. Han svare altid bare 'Det ved jeg ikke' eller 'jeg er træt vi snakker en anden dag' og den dag kommer jo aldrig og han bruger at jeg ikke kan være sur over noget der skete for længe siden i mod mig. Men jeg har bare lyst til at give op. Han er så god til at love guld og grønne skove og forføre mig og ARG! Jeg falder pladask for det hver gang, og han ved jo at jeg gør det. Selv hvis han rent faktisk har ændret sig, og er stoppet med de lede ting, ja så kan vi stadig ikke snakke sammen for det gider han ikke, han er ikke romantisk- for han har mig jo allerede som han siger. Han er ikke kæreste kærlig- for vi er gift så den slags behøver vi ikke, og han vil bare ikke forstå at jeg ikke føler mig elsket eller glad. Jeg er sammen med ham fordi jeg føler mig afhængig af ham, kan ikke sove uden ham, ikke spise, ikke noget, og jeg er så ked af det hele tiden og bare jeg ser en kvinde som venneforslag på hans facebook er jeg helt ude i torvene og tilbage til kan jeg stole på ham? Måske. Gør jeg det, nej. Og han gør intet for at overbevise mig om at jeg er kvinden i hans liv. Han vil ikke skilles, men han vil heller ikke ændre på noget. Og det vi har nu, fungere bare ikke for mig. Og jeg kunne jo også starte med at være den romantiske, men jeg har bare prøvet, han tar og tar og tar og gør aldrig selv noget. Jeg føler mig slet ikke elsket. Og jeg ved han er romantisk,for hans ekser har f.eks fået dyre smykke gaver, han har opkaldt ting efter dem, gået med deres gaver i flere år, og mig, ja... Intet. Han friede ikke engang, det var bare et økonomisk stunt lad os blive gift på rådhuset og spare de penge. Har hverken ring eller noget. Ikke at det er vigtigt, jeg er ligeglad med penge og smykker. Jeg vil bare så gerne elskes.

Der er nogle kloge mennesker der mener at kærlighed er et valg. Jeg har læst en bog som hedder kærlighedens 5 sprog af Gary Chapman. Prøv at læse den - måske kan du finde ud af både dit og hans kærlighedssprog og dermed forstå hvorfor han reagerer som han gør.

Når du skriver lyder det som om at han har en fyldt "kærlighedsbeholder" men at din er gabende tom.

Når du har læst den - så kan du jo forsøge at give ham et ultimatum = snak med mig nu og lær mit kærlighedssprog. Hvis han vælger ikke at ville det - så må du pakke sydfrugterne og komme ud og blive glad - ingen fortjener at leve i et forhold "bare fordi"... Men husk også at kærlighed er et valg - og der er MEGET stor forskel på forelskelse og ægte kærlighed.

Håber du kan bruge det...

Knus Xolia

Mange tak for jeres svar det betyder meget for mig at i har gidet svare. Jeg har lidt svært ved at overskue noget som helst, men det er rart at få tingene lidt ud af hovedet og høre andre sige noget om det.