Hvordan ændre jeg mig selv ?

Hej piger

Jeg er en pige på snart 24 år og har en dejlig søn på 5 mdr.
Grunden til jeg skriver, er at jeg er utrolig indadvendt! Jeg er hvad man kalder det modsatte af social ! Men jeg begreb mig dog ud i og gå i mødre gruppe / mest for min mors skyld for hun
Mente bestemt ikke jeg kunne tillade mig og sidde hjemme og kukke lure i min barsel. Jeg har altid så længe jeg har kan huske være utrolig stille ( undtagen når jeg er hjemme ved familie og kæreste, så betegner de mig som en kvindelig jim carry ) men Når jeg er ude er det som om der går en klap ned ! Jeg går fuldstændig kold og aner ikke hvad jeg skal sige ! Når jeg er u mødre gruppe snakker de og snakker og jeg sidder bare og smiler for igen går der en klap ned ? Det er skide irreterende for jeg vil jo gerne snakke og når de så endelig snakker til mig så svare jeg bare kort !! Aner ikke hvad jeg skal gøre for ikke og være så bange for at sige noget og få flere ord i min mund ! For herhjemme er det aldrig et problem og får tit afvide jeg snakker for meget ? Så belastende ;-(

Jeg har det præcis som dig... eller rettere havde, for det er blevet meget bedre nu. 

Nu ved jeg ikke hvor meget det påvirker dig i hverdagen, men jeg endte med at være meget alene fordi jeg havde det svært socialt og droppede ud af skole fordi det var for svært for mig. Jeg havde også depression og lavt selvværd.

Men min læge henviste mig til psyk og jeg blev diagnosticeret med en personlighedsforstyrrelse. Jeg har gået i terapi i flere år, og det har virkelig hjulpet mig. 

Så jeg vil råde dig til at kontakte din egen læge og fortælle ham hvordan du har det. Så kan han evt. sende dig videre i systemet hvis han vurderer der er behov for det.

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er en pige på snart 24 år og har en dejlig søn på 5 mdr.
Grunden til jeg skriver, er at jeg er utrolig indadvendt! Jeg er hvad man kalder det modsatte af social ! Men jeg begreb mig dog ud i og gå i mødre gruppe / mest for min mors skyld for hun
Mente bestemt ikke jeg kunne tillade mig og sidde hjemme og kukke lure i min barsel. Jeg har altid så længe jeg har kan huske være utrolig stille ( undtagen når jeg er hjemme ved familie og kæreste, så betegner de mig som en kvindelig jim carry ) men Når jeg er ude er det som om der går en klap ned ! Jeg går fuldstændig kold og aner ikke hvad jeg skal sige ! Når jeg er u mødre gruppe snakker de og snakker og jeg sidder bare og smiler for igen går der en klap ned ? Det er skide irreterende for jeg vil jo gerne snakke og når de så endelig snakker til mig så svare jeg bare kort !! Aner ikke hvad jeg skal gøre for ikke og være så bange for at sige noget og få flere ord i min mund ! For herhjemme er det aldrig et problem og får tit afvide jeg snakker for meget ? Så belastende ;-(

Jeg har det nøjagtig på samme måde, aner desværre ikke hvad der er at gøre, men følger lige med på denne tråd, kunne jo være man kunne få nogle gode råd.

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er en pige på snart 24 år og har en dejlig søn på 5 mdr.
Grunden til jeg skriver, er at jeg er utrolig indadvendt! Jeg er hvad man kalder det modsatte af social ! Men jeg begreb mig dog ud i og gå i mødre gruppe / mest for min mors skyld for hun
Mente bestemt ikke jeg kunne tillade mig og sidde hjemme og kukke lure i min barsel. Jeg har altid så længe jeg har kan huske være utrolig stille ( undtagen når jeg er hjemme ved familie og kæreste, så betegner de mig som en kvindelig jim carry ) men Når jeg er ude er det som om der går en klap ned ! Jeg går fuldstændig kold og aner ikke hvad jeg skal sige ! Når jeg er u mødre gruppe snakker de og snakker og jeg sidder bare og smiler for igen går der en klap ned ? Det er skide irreterende for jeg vil jo gerne snakke og når de så endelig snakker til mig så svare jeg bare kort !! Aner ikke hvad jeg skal gøre for ikke og være så bange for at sige noget og få flere ord i min mund ! For herhjemme er det aldrig et problem og får tit afvide jeg snakker for meget ? Så belastende ;-(

hvad med at prøve at sige det?

"undskyld hvis jeg virker lidt fjern, men jeg har det svært når jeg sidder med en gruppe mennesker"

Hvis ikke de andre er total åndsforladte, så har de fuld forståelse for det OG det fjerner presset fra dig - for jo mere man tænker "sig noget!! sig noget!!" jo mere lukker hjernen fra

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er en pige på snart 24 år og har en dejlig søn på 5 mdr.
Grunden til jeg skriver, er at jeg er utrolig indadvendt! Jeg er hvad man kalder det modsatte af social ! Men jeg begreb mig dog ud i og gå i mødre gruppe / mest for min mors skyld for hun
Mente bestemt ikke jeg kunne tillade mig og sidde hjemme og kukke lure i min barsel. Jeg har altid så længe jeg har kan huske være utrolig stille ( undtagen når jeg er hjemme ved familie og kæreste, så betegner de mig som en kvindelig jim carry ) men Når jeg er ude er det som om der går en klap ned ! Jeg går fuldstændig kold og aner ikke hvad jeg skal sige ! Når jeg er u mødre gruppe snakker de og snakker og jeg sidder bare og smiler for igen går der en klap ned ? Det er skide irreterende for jeg vil jo gerne snakke og når de så endelig snakker til mig så svare jeg bare kort !! Aner ikke hvad jeg skal gøre for ikke og være så bange for at sige noget og få flere ord i min mund ! For herhjemme er det aldrig et problem og får tit afvide jeg snakker for meget ? Så belastende ;-(

Du er introvert ligesom rigtig mange andre. Det bør du ikke se som et problem, selvom det er let at komme til at føle sig hæmmet som introvert i et meget ekstrovert-fokuseret samfund. Et samfund hvor medierne oversvømmer os med udadvendte, hurtigtsnakkende, smart-i-en-fart typer. Her kommer man let til at føle sig tumpet, hvis man ikke er den store taler eller danse-på-bordene-type.

Vi lægger nemlig mærke til de ekstroverte, fordi de ganske simpelt gør sig mere bemærket. Og det er også ok. Ligesom du er ok.

Giv dig selv lov til at være stille. Lad være med at føle dig forkerk. Og øv dig så forsigtigt i at få sagt noget - velvidende at det er helt ok, hvis det ikke bliver til så meget.

Tro mig, - SÅ MANGE har det som du..

Op med hovedet 

Frk. Himmelblå skriver:

Du er introvert ligesom rigtig mange andre. Det bør du ikke se som et problem, selvom det er let at komme til at føle sig hæmmet som introvert i et meget ekstrovert-fokuseret samfund. Et samfund hvor medierne oversvømmer os med udadvendte, hurtigtsnakkende, smart-i-en-fart typer. Her kommer man let til at føle sig tumpet, hvis man ikke er den store taler eller danse-på-bordene-type.

Vi lægger nemlig mærke til de ekstroverte, fordi de ganske simpelt gør sig mere bemærket. Og det er også ok. Ligesom du er ok.

Giv dig selv lov til at være stille. Lad være med at føle dig forkerk. Og øv dig så forsigtigt i at få sagt noget - velvidende at det er helt ok, hvis det ikke bliver til så meget.

Tro mig, - SÅ MANGE har det som du..

Op med hovedet 

så ved jeg da godt hvad jeg er

Og det er sgu da egentligt underligt at nogen har bestemt at den "der danser på bordene" er den mest "rigtige" at fremstille........

Den type ...mig...... har jo bestemt ANTIsociale træk, fordi man vader hen over folk, larmer og ikke tænker før man taler.

Anonym skriver:

Hej piger

Jeg er en pige på snart 24 år og har en dejlig søn på 5 mdr.
Grunden til jeg skriver, er at jeg er utrolig indadvendt! Jeg er hvad man kalder det modsatte af social ! Men jeg begreb mig dog ud i og gå i mødre gruppe / mest for min mors skyld for hun
Mente bestemt ikke jeg kunne tillade mig og sidde hjemme og kukke lure i min barsel. Jeg har altid så længe jeg har kan huske være utrolig stille ( undtagen når jeg er hjemme ved familie og kæreste, så betegner de mig som en kvindelig jim carry ) men Når jeg er ude er det som om der går en klap ned ! Jeg går fuldstændig kold og aner ikke hvad jeg skal sige ! Når jeg er u mødre gruppe snakker de og snakker og jeg sidder bare og smiler for igen går der en klap ned ? Det er skide irreterende for jeg vil jo gerne snakke og når de så endelig snakker til mig så svare jeg bare kort !! Aner ikke hvad jeg skal gøre for ikke og være så bange for at sige noget og få flere ord i min mund ! For herhjemme er det aldrig et problem og får tit afvide jeg snakker for meget ? Så belastende ;-(

jeg minder meget om dig tror jeg, men forskellen er nok at jeg ikke har noget problem med at være den stille, og den i nogens øjne asociale type jeg behøver ikke at være venner med gud og hver mand.

Jeg er også familie og venners stand up altid funny og rap i replikken kvinde, og sæt mig midt i en gruppe med lutter fremmede så er jeg så stille at folk gerne ender med at synes jeg enten er arrogant og snobbet eller direkte grå mus kedelig :-S virkelig øv for jeg er jo mig, jeg siger bare intet så folk ved det ikke. Hader det. Hader det virkelig meget.

Socialfobi??? Min kæreste har det. Han er mega udadvendt blandt folk han kender og den sjove i selskabet. Men er det fremmede eller bare nogen han ikk kender helt så godt, så bliver han hæmmet som bare fanden. Siger ikk et ord og kan ikk holde øjenkontakt når han endelig siger noget. 

Det var svært da han mødte min famile!!! Jeg blev næsten sur over det, for det var jo meningen de skulle møde min skønne, søde og sjove kæreste. Men de fik slet ikke hans personlighed at se senere har han åbnet op, men han er stadig ikk sig selv overfor min familie

for ham, har kognitiv terapi hjulpet meget! det handler om at eksponere og udfordre sig selv. Hvis man altså ønsker en ændring

gædde/gitte skriver:

så ved jeg da godt hvad jeg er

Og det er sgu da egentligt underligt at nogen har bestemt at den "der danser på bordene" er den mest "rigtige" at fremstille........

Den type ...mig...... har jo bestemt ANTIsociale træk, fordi man vader hen over folk, larmer og ikke tænker før man taler.

Ja, der er bestemt fordele og ulemper ved både at være ekstrovert og introvert.. Tror bare det er så vigtigt, at man forstår at acceptere og elske sig selv for den man er.

Ved godt, det er den mest tyndslidte vending, - men ikke desto mindre ER det jo sandt: Verden ville være et kedeligt sted, hvis vi alle var ens.