Hjælp!! Gode råd :-)

I skal vel bare fortælle hende det - uden at være undskyldende eller forklarende. Hvis I allerede har 'vi kan altså godt klare det, nå!' attituden på, så inviterer I hende også til at komme med indvendinger. Fortæl det med glæde og forventning Hvis hun skal lave drama og have nervepiller, så må hun selv ligge og rode med det synes jeg. Så må hun komme når hun er klar til at glæde sig på jeres vegne...

Hvad er der dog med hans forældre der er så forfærdeligt?

lotchen skriver:

I skal vel bare fortælle hende det - uden at være undskyldende eller forklarende. Hvis I allerede har 'vi kan altså godt klare det, nå!' attituden på, så inviterer I hende også til at komme med indvendinger. Fortæl det med glæde og forventning Hvis hun skal lave drama og have nervepiller, så må hun selv ligge og rode med det synes jeg. Så må hun komme når hun er klar til at glæde sig på jeres vegne...

Hvad er der dog med hans forældre der er så forfærdeligt?

Hans forældre har og gør mig ulykkelig næsten hver gang vi er sammen med dem, og dette har stået på i snart 7 år. Det er dog mest hans mor der har været et problem, da hun åbenbart har lidt svært ved at slippe sin dreng. Så hun er meget kontrolerende, og vil gerne bestemme og have alt for meget indflydelse i vores liv. Sådan som hun plejer at være, vil hun med mindre vi stopper hende, og det vil vi gøre, så vil hun når vi får barnet være meget over os i forhold til om vi gør det rigtig, specielt mig. Er barnet fx syg, vil det være min skyld, da jeg nok ikke har givet det nok tøj på og sådan. Min kæreste har dog så småt lært at stoppe hende, og sige at det er vores liv. Havde et så stort skænderri med hende sidste år, at vi ikke snakkede sammen i 3 mdr, hun var forarget over jeg havde bruft penge på noget til mig selv, der var dyrt, og mente jeg kun var sammen med min kæreste for at jeg økonomisk kunne komme igennem min uddannelse. Nu er det sådan min kæreste har en meget stor gæld i banken, på grund af hans vilde ungdom med mange biler, og ulykker, men det skal jeg ikke bøde for. Så hun er speciel, men tror hans forældre vil havde det nemmere med vi får barn end min mor. Tror da min mor med tiden vil glæde sig til at få et barnebarn, selv om hun har 6 i forvejen, men de fik mig da de var 42 og, mine andre søskende er meget ældre end mig og har selv voksne børn fra 12-24, så mine søskende havde børn, da jeg var barn, så min mor har ikke haft den samme følelse af at være mormor, når hun selv havde et barn på 3 år, derfor vil hun få mere glæde af det nu. Men hun vil virkelig få det forfærdelig når vi fortæller hende det, men det er jo vores liv!! Kan godt se pointen i ikke at overfuse hende, fordi vi ved hvordan hun reagerer, men istedet vise vi er glade :-)

Muje skriver:

Hans forældre har og gør mig ulykkelig næsten hver gang vi er sammen med dem, og dette har stået på i snart 7 år. Det er dog mest hans mor der har været et problem, da hun åbenbart har lidt svært ved at slippe sin dreng. Så hun er meget kontrolerende, og vil gerne bestemme og have alt for meget indflydelse i vores liv. Sådan som hun plejer at være, vil hun med mindre vi stopper hende, og det vil vi gøre, så vil hun når vi får barnet være meget over os i forhold til om vi gør det rigtig, specielt mig. Er barnet fx syg, vil det være min skyld, da jeg nok ikke har givet det nok tøj på og sådan. Min kæreste har dog så småt lært at stoppe hende, og sige at det er vores liv. Havde et så stort skænderri med hende sidste år, at vi ikke snakkede sammen i 3 mdr, hun var forarget over jeg havde bruft penge på noget til mig selv, der var dyrt, og mente jeg kun var sammen med min kæreste for at jeg økonomisk kunne komme igennem min uddannelse. Nu er det sådan min kæreste har en meget stor gæld i banken, på grund af hans vilde ungdom med mange biler, og ulykker, men det skal jeg ikke bøde for. Så hun er speciel, men tror hans forældre vil havde det nemmere med vi får barn end min mor. Tror da min mor med tiden vil glæde sig til at få et barnebarn, selv om hun har 6 i forvejen, men de fik mig da de var 42 og, mine andre søskende er meget ældre end mig og har selv voksne børn fra 12-24, så mine søskende havde børn, da jeg var barn, så min mor har ikke haft den samme følelse af at være mormor, når hun selv havde et barn på 3 år, derfor vil hun få mere glæde af det nu. Men hun vil virkelig få det forfærdelig når vi fortæller hende det, men det er jo vores liv!! Kan godt se pointen i ikke at overfuse hende, fordi vi ved hvordan hun reagerer, men istedet vise vi er glade :-)

Ahrmen fedt nok at de er 'skøre' på begge sider Tror faktisk det allervigtigste, er at I står sammen. Det lyder det også til I gør. Hvis den ene sviger siger noget negativt eller dramaagtigt, så må det respektive barn skære igennem og sige at det gider I ikke høre på. Hvis din sviger fx siger, at det er din skyld at barnet er blevet syg, så skal din kæreste være der med det samme og sige, at selvfølgelig er det ikke det og at hun ikke skal bryde sig om nogensinde mere at antyde det. Hvis I holder fælles front er der da en chance for at de på et tidspunkt forstår at de ikke får noget ud af at være sådan, tværtimod. Øv at det er sådan noget I skal bryde jeres hoveder med

lotchen skriver:

Ahrmen fedt nok at de er 'skøre' på begge sider Tror faktisk det allervigtigste, er at I står sammen. Det lyder det også til I gør. Hvis den ene sviger siger noget negativt eller dramaagtigt, så må det respektive barn skære igennem og sige at det gider I ikke høre på. Hvis din sviger fx siger, at det er din skyld at barnet er blevet syg, så skal din kæreste være der med det samme og sige, at selvfølgelig er det ikke det og at hun ikke skal bryde sig om nogensinde mere at antyde det. Hvis I holder fælles front er der da en chance for at de på et tidspunkt forstår at de ikke får noget ud af at være sådan, tværtimod. Øv at det er sådan noget I skal bryde jeres hoveder med

Tak for dine gode råd.. Ja vi står sammen om det her, hvilket jo er meget vigtig specielt i vores situation. Jeg er dog mest nervøs for hvad min mor vil sige, men hun kan vel ikke andet end blive glad med tiden :-) Vi føler bare det er nu det er rigtig at gøre det, selv om jeg pt er arbejdsløs, men jeg søger alt hvad søges kan, og skal starte i aktivering et mega fedt sted hvor der er mulighed for ansættelse hvis alt går vel :-) Men elller bekymre det os ikke, vi kan godt få det økonomisk til at kører, og vi tror på vi begge bliver fantastiske forældre. Så vi skal bare lærer ikke at bekymre os om vores forældres meninger, da det er vigtigst vi har det godt sammen.

Muje skriver:

Tak for dine gode råd.. Ja vi står sammen om det her, hvilket jo er meget vigtig specielt i vores situation. Jeg er dog mest nervøs for hvad min mor vil sige, men hun kan vel ikke andet end blive glad med tiden :-) Vi føler bare det er nu det er rigtig at gøre det, selv om jeg pt er arbejdsløs, men jeg søger alt hvad søges kan, og skal starte i aktivering et mega fedt sted hvor der er mulighed for ansættelse hvis alt går vel :-) Men elller bekymre det os ikke, vi kan godt få det økonomisk til at kører, og vi tror på vi begge bliver fantastiske forældre. Så vi skal bare lærer ikke at bekymre os om vores forældres meninger, da det er vigtigst vi har det godt sammen.

Amen!