Er der grund til at være skuffet eller ?

Hej alle i skønne mennesker på baby (:

Da jeg lige havde født min søn i 2010 mødte jeg en sød ung pige som arbejde ved købmanden i byen, vi faldt i snak da vi skulle med en bus til en større by en dag, hun spurgte sødt om hun skulle hjælpe med barnevognen og det takkede jeg da ja til (: Fra den dag var det ligesom om hun var en del af os og jeg har vært meget fra starten at min søn skulle ikke bare passes fordi jeg skulle et eller andet, men hun snakkede meget om hvor vigtigt det var for os som forældre at huske hinanden, så hun var den første som passede min søn da var han 2 mdr gammel og fik flask og det var kun nogen timer, da vi tog en tur i biffen, fra den dag af var hun ligesom en faster for vores dreng, så er vi flyttet lidt rundt siden, men har altid vært en del af os stadig (: 

Men nu er jeg flyttet for mig selv og hun har vært og besøge min søn og jeg 2 gange på 4 mdr og der er 30 minutter imellem os i bil, det er ikke fordi jeg ikke vil besøge hende, men har ingen bil og det har hun..

Og det skal siges at de to gange hun har vært og besøge mig har jeg betalt bezin fordi hun ikke har mange penge..

Ikke engang en sms i snart 3 mdr er der kommet for hende :/ 

Og det er ikke så meget mig jeg kun tænker på, men min søn på 3 år spørger efter hende mange gange på en uge og kender hende som hans faster :/ 

Ved ikke hvad jeg skal sige til ham, samme tid kan jeg se på facebook at hun har en masse tid til mange andre ting hvor jeg tænker hun skal jo ikke kun tænke på os, men hun har vært en del af os i 3 år og ikke 1 sms er der kommet i snart 3 mdr :/ 

Er det bare mig eller er det ok at være skuffet ?

Hvorfor skriver du ikke bare til hende selv
-det vigtigste ved veninder er da at man kan være ærlig og fortælle hvis der er noget som går en på, måske der er en grund til at du ikke har hørt fra hende?
Jeg ville skrive eller ringe og sige at i begge savner hende, og gerne snart vil ses

Måske du engang i mellem også skal besøge hende, selvom du ingen bil har

Håber i finder ud af det

Anonym skriver:

Hej alle i skønne mennesker på baby (:

Da jeg lige havde født min søn i 2010 mødte jeg en sød ung pige som arbejde ved købmanden i byen, vi faldt i snak da vi skulle med en bus til en større by en dag, hun spurgte sødt om hun skulle hjælpe med barnevognen og det takkede jeg da ja til (: Fra den dag var det ligesom om hun var en del af os og jeg har vært meget fra starten at min søn skulle ikke bare passes fordi jeg skulle et eller andet, men hun snakkede meget om hvor vigtigt det var for os som forældre at huske hinanden, så hun var den første som passede min søn da var han 2 mdr gammel og fik flask og det var kun nogen timer, da vi tog en tur i biffen, fra den dag af var hun ligesom en faster for vores dreng, så er vi flyttet lidt rundt siden, men har altid vært en del af os stadig (: 

Men nu er jeg flyttet for mig selv og hun har vært og besøge min søn og jeg 2 gange på 4 mdr og der er 30 minutter imellem os i bil, det er ikke fordi jeg ikke vil besøge hende, men har ingen bil og det har hun..

Og det skal siges at de to gange hun har vært og besøge mig har jeg betalt bezin fordi hun ikke har mange penge..

Ikke engang en sms i snart 3 mdr er der kommet for hende :/ 

Og det er ikke så meget mig jeg kun tænker på, men min søn på 3 år spørger efter hende mange gange på en uge og kender hende som hans faster :/ 

Ved ikke hvad jeg skal sige til ham, samme tid kan jeg se på facebook at hun har en masse tid til mange andre ting hvor jeg tænker hun skal jo ikke kun tænke på os, men hun har vært en del af os i 3 år og ikke 1 sms er der kommet i snart 3 mdr :/ 

Er det bare mig eller er det ok at være skuffet ?

Jeg tænker, at du må tage sagen i egen hånd. Ringe hende op, skrive til hende, sende hende en buket.. - Gøre noget! 

Synes, du virker lige hurtig nok til at lukke for, hvad du selv kunne gøre - fx pga. du ikke har bil... Her mener jeg da, at det burde være muligt for dig og din søn at finde en anden måde at transportere jer på? 

Vis hende, hvad hun er værd for dig, - ellers kan du vel ikke forvente, at hun (fortsat) gør det for jer.

Er helt enig med de andre! Du må også gøre en indsats for at besøg hende, bare engang i mellem. Hvor tit ringer eller sms'er du til hende.

Du ku jo evt se om ik du ku låne en bil, også spørge hende om ik i ku ses en weekend. På den måde gør du også en indsats, der viser hende at du vil hende og at hun betyder noget for dig/ jer! Vh stine

Kan da være hun sidder og tænker præcis det samme om dig? Hvad et grunden til at du ikke kontakter hende?

Ja da helt sikkert jeg kunne osse besøge hende og det har jeg osse sammen med min kæreste og smsér det har jeg sendt hende og har osse ringet uden nogen tilbage melding, men tak for jeres meninger damer (: