Den evige accept...

Jeg har måske lidt et problem.. Og kan mærke det går ud over mit forhold til min mand.
Min mand og jeg er start tyverne, været gift i 3 år og har et barn.
Jeg stræber rimelig meget efter mine forældres accept.. Og indtil videre har jeg gjort stik modsat af hvad de måske havde forventet..
De var begge omkring 30, før de blev gift, havde uddannelse og det hele før de fik børn. Men sådan har vi ikke valgt at gøre, vi blev gift ungt, fik et barn og skal nu igang med uddannelse.. Og der er så mange ting mine forældre kunne sætte en finger på ved min mand. Og min far og ham ligner hinanden rimelig meget (med holdninger) og de står begge fast på deres og det skaber også en masse konflikt.. Vi kan sagtens være sammen og hygge os, men jeg har bare på fornemmelsen mine forældre tænker og snakker om diverse ting efter. Og det går mig på! Også prøver jeg at lave om på min mand, så forholdet mellem dem fungere bedre, også bliver vi uvenner.. Og ja! Ih
Jeg har prøvet at snakke med min mor, men hun siger at vi gør som vi gør, og de altid vil støtte mig/os selvom vi ikke vælger som de kunne ønske. Men jeg ville bare så gerne have de synes det vi gjorde var fedt
Hm, måske skal jeg bare lade det ligge.. Men det er svært. Øv!
Havde lige brug for at komme ud med det.

Hvis du føler du gør det rigtige, så gør du det ret godt.

Ens forældre vil vel altid det bedste, men jeg synes din mor udtrykker det ret godt.

Lad nu din mand være som han er. Det er I bedst tjent med i længden. Accepter ham og vær stolt af hvad han er.

aarhusmor skriver:

Hvis du føler du gør det rigtige, så gør du det ret godt.

Ens forældre vil vel altid det bedste, men jeg synes din mor udtrykker det ret godt.

Lad nu din mand være som han er. Det er I bedst tjent med i længden. Accepter ham og vær stolt af hvad han er.

Tak for svar
Og ja, du har nok ret. Jeg skal være glad for det jeg har og ikke ødelægge det..

Man kan og skal ikke helt tiden rende rundt og jage accept hos folk. Det kan virkelig give bagslag senere hen.

Jeg har selv været der, bare med mine karakter - og til tider var det så slemt at jeg skældte mig selv ud hvis jeg ikke fik 10 eller 12, kunne ikke acceptere det - fordi jeg var bange for at skuffe mine forældre.

Det er ikke sjovt hvis man hele tiden føler man skal gøre det bedre og bedre - det ødelægger dig til sidst.

Du gør det godt, du gør det som du gerne vil - hvis andre ville have gjort det anerledes er det jo bare godt de har deres eget liv som de kan lave om på 

grinny skriver:

Man kan og skal ikke helt tiden rende rundt og jage accept hos folk. Det kan virkelig give bagslag senere hen.

Jeg har selv været der, bare med mine karakter - og til tider var det så slemt at jeg skældte mig selv ud hvis jeg ikke fik 10 eller 12, kunne ikke acceptere det - fordi jeg var bange for at skuffe mine forældre.

Det er ikke sjovt hvis man hele tiden føler man skal gøre det bedre og bedre - det ødelægger dig til sidst.

Du gør det godt, du gør det som du gerne vil - hvis andre ville have gjort det anerledes er det jo bare godt de har deres eget liv som de kan lave om på 

Tak for svar
Og jeg burde hanke lidt op i mig selv og acceptere at jeg er mig og de e dem. Men det kan være svært til tider..

Bare fordi dine forældre gjorde tingene på en bestemt måde betyder det jo ikke at det er den eneste måde at gøre tingene på

Hvis du kan mærke inden i at du er glad for din mand, jeres forhold og det liv i har skabt sammen - SÅ er det altså det rigtige FOR JER. Måske var det ikke det for dine forældre - men i er jo også forskellige ikke? og det er helt fint og sådan skal det da bare være. Stop med at rette på din mand så han bliver som du TROR dine forældre gerne vil have. Jeg synes din mor siger det rigtigt fint.

I er jer og de er dem - bare fordi i ikke er ens betyder det ikke at man ikke kan have respekt for hinanden og anerkende at den måde modparten ville have gjort det på også kunne være fin.

Iøvrigt tror jeg bare forældre er "bygget" sådan at de vil sætte spørgsmål til det du gør uanset hvad du gør for at være sikre på at du nu har overvejet det godt osv. Sådan er forældre bare kan jeg hilse og sige - selvom min kæreste og jeg er 28 år, færdiguddannede med job og nu har købt lejlighed sammen, så stiller de da stadig nogle gange spørgsmål til de ting vi vælger i vores liv - sådan er det bare. Vi behøver ikke at være enige med dem - men vi behøver at respektere hinandens holdninger/måder at gøre tingene på.

lille-fisen skriver:

Bare fordi dine forældre gjorde tingene på en bestemt måde betyder det jo ikke at det er den eneste måde at gøre tingene på

Hvis du kan mærke inden i at du er glad for din mand, jeres forhold og det liv i har skabt sammen - SÅ er det altså det rigtige FOR JER. Måske var det ikke det for dine forældre - men i er jo også forskellige ikke? og det er helt fint og sådan skal det da bare være. Stop med at rette på din mand så han bliver som du TROR dine forældre gerne vil have. Jeg synes din mor siger det rigtigt fint.

I er jer og de er dem - bare fordi i ikke er ens betyder det ikke at man ikke kan have respekt for hinanden og anerkende at den måde modparten ville have gjort det på også kunne være fin.

Iøvrigt tror jeg bare forældre er "bygget" sådan at de vil sætte spørgsmål til det du gør uanset hvad du gør for at være sikre på at du nu har overvejet det godt osv. Sådan er forældre bare kan jeg hilse og sige - selvom min kæreste og jeg er 28 år, færdiguddannede med job og nu har købt lejlighed sammen, så stiller de da stadig nogle gange spørgsmål til de ting vi vælger i vores liv - sådan er det bare. Vi behøver ikke at være enige med dem - men vi behøver at respektere hinandens holdninger/måder at gøre tingene på.

Tak for svar
Det giver god mening det du skriver, og vil bestemt også begynde at tænke mere over det, og lade det gå som det nu går

Må acceptere at vinder som vi er og de er som de er