Hej tøser, dette kan blive langt, så vær sød at bære over med mig.
Nu sidder jeg søvnløs her midt om natten, hvilket ikke ligner mig, sagen er den at jeg er vildt skuffet over en beslutning fra min kærestes side.
Vi venter os og så skal der jo en barnevogn til, nu er jeg generalt af den holding at 90% af babyudstyr ikke behøver at være nyt, brugt er fint for mig.
Men da vi har en af de såkaldte citybiler, blev udvalget af barnevogn begrænset, rent faktisk, til tre modeller i alt, hvoraf at en løb stort med sejeren om hvilken der var det bedst.
Da vi så brugtpriserne på den vogn, flottede min kæreste sig og sagde at han ville forære mig en helt ny barnevogn af den model, jeg skulle bare bestemme mig for hvilket tilbehør jeg ville have med
.
Jeg var ovenud lykkelig over alligevel at få en ny barnevogn som man i det stille altid har ønsket sig, i det han længe har ønsket sig en ny moter til hans båd, men sagde at det måtte bare vente et par mdr mere, det ville han gerne ofre for vores barn.
Det er jo sådan en udmelding man elsker at høre, selvom jeg fuldt ud forstår og under ham den nye motor, det er en hobby som betyder meget for ham og i det daglige koster den ikke alverden, kun når der skal sådan noget som en motor til.
Det var aftalt, at barnevognen skulle bestilles sidst i denne uge, men så sker der noget uventet, hans søster og hendes mand ringer og siger at de har noget aflagt sengetøj, legetøj ovs vi kunne komme og hente, det var jo en dejlig ting at få noget gratis så vi tager ud og får kaffe.
Så lige pludselig spørger de, ville i have vores barnevogn?
det skal siges at de havde en ekstra gammel barnevogn stående hos mine svigerforældre som de tidligere har tilbudt os til ekstra vogn.
Så da vi siger ja tak til den sidste, siger de, nej vi mente den anden, den er da bedre, vi kan jo lige prøve om den kan være i jeres bil og jo hvis man knokler og maser den ind kan den lige være der, den fylder også det mere i højden så vi mister udsynet i bagruden med næsten 50%.
Så siger min kæreste ihh tak det var da dejligt, det vil vi da gerne og siger efterfølgende, nu har vi lige sparet små 10000 kr, så kan jeg få min nye motor.
Og hvad gør man så af god og høflig opdragelse, smiler pænt og siger tak
for kan man på nogen måde tillade sig at sige nej tak, det er jo virkelig i deres bedste mening.
Det halve af køreturen hjem knuger jeg rattet, mens jeg forsøger at skjule min enorme skuffelse og kæresten spørger, synes du ikke det er dejligt at få en gratis barnevogn?
Jeg samler mig og siger: jeg er helt enig i at det er den billigste, mest fornuftige økonomiske løsning og jeg burde være glad... men jeg er faktisk meget skuffet, jeg havde glædet mig sådan til den fine nye barnevogn som et barn til juleaften.... han begynder med jamen det er jo et super tilbud, jeg afbryder ham og siger det er lidt det samme som hvis du stod og havde udvalgt din nye moter og skulle bestille den samme uge og havde samme glæde over det, så kom der en stolt og forærede dig en gammel brugt slidt, ridset, besidt og rusten motor gratis, ville du så skuffe personen og sige nej tak?
Han svare og siger stille, det forstår jeg godt og gentager lidt efter jeg kan godt forstå at du er skuffet.
Da vi kommer hjem skal han skyde sig på toilet og overlader mig at få barnevognen ud af bilen, jeg mosler noget med at få den ud og samlet og tårene begynder at trille ned af kinderne, jo mere jeg ser på den barnevogn jo mere skuffet bliver jeg og kommer frem til, at jeg ikke tror jeg nogensinde bliver glad for den, fordi den hver dag vil minde mig om den skuffelse jeg har ikke at få den anden.
Jeg tænker så tag dig dog sammen og lad som om at du er voksen, men lige lidt hjælper det, jeg må gå i bad for at skjule et gevaldigt tude anfald.
Jeg får muligheden for at drøfte sagen med min mor og søster to dage senere, det første min mor siger, for fanden hvor er det en voksen beslutning at tage fra din side, da jeg grædende fortæller om tilbudet og min store skuffelse, jeg kunne jo lige så godt have opført mig som en bitch og sagt nej jeg vil have den dyre vogn og så være ligeglad med at skuffe svigerinden.
Men de forstår fuldt ud min skuffelse og vi snakker om, at det egentlig er lidt en røvet beslutning fra min kærestes side, først at love mig så stor en gave og så trække tilbudet tilbage for at bruge pengene på hans hobby, det ville være lidt noget andet, havde han sagt at pengene ville blive lagt til side til barnedåb eller indskud til en større lejelighed.
Han har stolt fortalt alle der vil høre det, at vi har fået foræret den her barnevogn og nu kan han alligevel få sin motor, jeg klapper i som en østers hvergang for ikke at sige noget forkert, men han har undrene spurgt mig har du ikke fortalt det til den og den person endnu, hvor jeg kortfattet bare siger nej og skifter emne.
Jeg har besluttet mig for at fortælle ham det her, altså hvad jeg føler, for jeg er meget ked af at jeg ikke får den vogn og ville til hver en tid have købt den selv hvis jeg økonomisk havde mulighed for det.
Vi har dog haft så travlt den sidste uges tid at jeg ikke har haft tid eller lejlighed for at gøre det.
Hvad synes i, er jeg utaknemmelig eller er der lidt i at det er en egoistisk beslutning fra min kærestes side?
Jeg synes ikke at der er nogen af jer der er galt på den. Når du fortæller om din kæreste og hans reaktioner, synes jeg at han lyder som en sød fyr, der ikke kan læse tanker. Jo, du har fortalt ham én gang at du blev skuffet, men du skjuler dine tårer og dine følelser - så nej, jeg synes ikke at han er egoistisk. Måske burde han kunne gennemskue dig, men hey - det kan man altså ikke regne med.
På den anden side forstår jeg også dig. Jeg har det ikke på samme måde, jeg har købt alle vogne brugt, og det har ikke rørt mig. Men jeg har da også fanget mig selv i at sidde og stirre drømmende på babysams hjemmeside, hahah. 
Jeg synes det er helt hen i vejret at bruge 10.000 kr. på en barnevogn - eller bare 5.000 for den sags skyld. Men det handler ikke om mig - det handler om dig. Jeg synes at løsningen som andre foreslår - at bruge den brugte barnevogn som ekstravogn og købe en ny, lyder som en fin løsning. Om I så bruger den ekstra eller ej, så vil det være fair overfor søsteren at tage imod hendes gave.
Men hvis jeg var dig, ville jeg også være forberedt på, og forstående overfor, at kæresten måske ikke synes at det er den fedeste idé, og regne med at det kan kræve noget overtalelse.
