Hver dag er en lang kamp:-(

Min datter har indtil nu været meget nem.. Hun er glad af sind og er selvfølgelig bare den dejligste pige i hele verden:-)

Men nøj nogle kampe vi har i øjeblikket.
Hun vågner omkring kl. 5 så hygger vi, læser bog o.s.v til havregrøden er færdig.. Så går hun selv hen til sin stol, bliver sat op og... Så skal hun have hagesmæk på, så starter dagens første kamp på 10-15 min hvor hun skriger og sparker og slår fordi hun ikke vil have den på... Hun acceptere til sidst og så spiser vi og hygger som Intet var sket. Så går hun selv ud og tager sin jakke og sko som hun får på, går ud til bilen og så starter en ny kamp. Hun vil ikke ind i bilen... Bruger igen en del tid på dette. Når hun så sidder der og er spændt fast er der ingenting... Så ankommer vi til dagplejen. Hun går selv derhen indtil vi når trappen... Så endnu en gang hvor hun bliver rigtig gal... Når vi endelig kommer ind og hun er afleveret er der ingenting... Lige indtil jeg henter hende igen. Så starter det igen... Alle ting kan bare udløse det..

Synes det er lidt hårdt, man vil jo bare gerne have at ens barn har det godt... Dagplejen siger det er en fase (hun er 16 måneder) og jeg bare skal holde fast i alle rutinerne.. Hun mener hun prøver grænser af. Og gør man i alle de trygge situationer...

Men ih hvor er det dog møg hårdt.

Sådan nogle perioder har min datter også engang imellem og jeg tænker hver gang åh nej er hun bare sådan et umuligt barn, men nej det går jo over igen Så du må bare bide tænderne sammen og minde dig selv om at det bare er en periode

Sujan skriver:

Min datter har indtil nu været meget nem.. Hun er glad af sind og er selvfølgelig bare den dejligste pige i hele verden:-)

Men nøj nogle kampe vi har i øjeblikket.
Hun vågner omkring kl. 5 så hygger vi, læser bog o.s.v til havregrøden er færdig.. Så går hun selv hen til sin stol, bliver sat op og... Så skal hun have hagesmæk på, så starter dagens første kamp på 10-15 min hvor hun skriger og sparker og slår fordi hun ikke vil have den på... Hun acceptere til sidst og så spiser vi og hygger som Intet var sket. Så går hun selv ud og tager sin jakke og sko som hun får på, går ud til bilen og så starter en ny kamp. Hun vil ikke ind i bilen... Bruger igen en del tid på dette. Når hun så sidder der og er spændt fast er der ingenting... Så ankommer vi til dagplejen. Hun går selv derhen indtil vi når trappen... Så endnu en gang hvor hun bliver rigtig gal... Når vi endelig kommer ind og hun er afleveret er der ingenting... Lige indtil jeg henter hende igen. Så starter det igen... Alle ting kan bare udløse det..

Synes det er lidt hårdt, man vil jo bare gerne have at ens barn har det godt... Dagplejen siger det er en fase (hun er 16 måneder) og jeg bare skal holde fast i alle rutinerne.. Hun mener hun prøver grænser af. Og gør man i alle de trygge situationer...

Men ih hvor er det dog møg hårdt.

Jep, det startede også omkring 16 mdr. her. Nu er han 22 mdr og det kommer og går. Din dp har helt ret - det bedste er at holde fast i reglerne, selvom det kan være svært - og have tålmodighed.

modesty skriver:

Jep, det startede også omkring 16 mdr. her. Nu er han 22 mdr og det kommer og går. Din dp har helt ret - det bedste er at holde fast i reglerne, selvom det kan være svært - og have tålmodighed.

Ja er jo rart at høre det er en periode og man bare skal holde fast..

Men synes det er svært ind imellem.. Især en dag som i dag. Min datter vågnede kl. 5 og har bare været rigtig sur og ked hele dagen.. Bevare den rolige tone og trøster, krammer så meget jeg kan når hun har brug for det...
Men alt vil hun bare gøre på sin egen måde og flipper ud over alt hun ikke må... Hun nægter at sove, selvom hun er træt.. Har været inde og lægge hende 100 gange. Hun bliver bare ved at rejse sig og enten græde eller slå hovedet ind i sengen...
Håber hun snart falder til ro så hun kan være frisk og veludhvilet til en hyggelig eftermiddag.

Sujan skriver:

Ja er jo rart at høre det er en periode og man bare skal holde fast..

Men synes det er svært ind imellem.. Især en dag som i dag. Min datter vågnede kl. 5 og har bare været rigtig sur og ked hele dagen.. Bevare den rolige tone og trøster, krammer så meget jeg kan når hun har brug for det...
Men alt vil hun bare gøre på sin egen måde og flipper ud over alt hun ikke må... Hun nægter at sove, selvom hun er træt.. Har været inde og lægge hende 100 gange. Hun bliver bare ved at rejse sig og enten græde eller slå hovedet ind i sengen...
Håber hun snart falder til ro så hun kan være frisk og veludhvilet til en hyggelig eftermiddag.

Det er supersvært og man bliver vildt frustreret og det er umuligt at gøre det rigtige hver gang. 

Kan trøste med vi har samme problem med min søn på 2.5 lige nu samt at han ikke hører efter, jeg prøver at trøste mig med at det nok bliver værre i teenageårene og til den tid vil savne trodsalderen