for nu at citerer en smuk sang som bl.a. ronan keating har sunget, vil jeg nu starte dette indlæg som mest af alt er et jeg skriver for at få luft, for at komme ud med nogle tanker.
Nå men vi har i den grad her i huset mærket at livet nogen gange går op ad bakke, men nogen gange går det da heldigvis også ned ad. For at starte fra starten af fik jeg konstanteret celleforandringer for snart en måned siden og skal snart til nærmere undersøgelse på skejby sygehus. Derudover fandt vi ret bræt ud af at min kære kæreste ikke kunne få nogen former for indtægt i tre mdr da han havde valgt at fuldføre en uddannelse, og det skal man åbenbart lade være med hvis man gerne vil undgå at stå i den gang rod vi kom i.
Gode råd var dyre og vi ringede rundt til samtlige ungdoms uddannelser vi lige kunne komme i tanke om men alle undtagen vuc var optaget. Til vores held kunne han komme i kø som nummer 1 eller 2 til de fag han videre skulle bruge,og vi går derfor bare og venter på at han forhåbenligt bliver optaget.
Imellem tiden er jeg startet på en smerteklinik i Give, og er påbegyndt noget muskelafslappende medicin som godt nok pt ingen effekt har, men er også først startet igår.
men jeg vil også gerne benytte dette indlæg til at sige tak til et par personer herunder havanagila for gode råd og vejledning
er dejligt at høre fra en der ved hvordan det er.
Derudover også en stor stor tak til den søde B&J for at lytte, og for at bakke mig/os op igennem alt det her rod, du er en engel 
Anmeld