kærlighed ved første blik eller skrup skør?

Jeg har brug for at komme ud med mine følelser uden mine venner griner af mig og siger jeger skør

Jeg har lige været en uge på Gran canaria, på hotellet ser jeg den her fyr, som er på ferie med sin søn. En af de første aftner får vi øjn kontakt under aftensmaden og bang jeg er solgt

Aftenen efter er der underholdning på hotellet, jeg får hurtig spottet ham, han sidder et par bordre væk fra os. Han sidder og kigger rundt som om han leder efter nogen. Vores blik fanger hinanden og han smiler, han fastholder øjn kontakten så længe at jeg må kigge væk da jeg kan mærke jeg bliver rød i hovedet
Nu kigger han ikke rundt mere, kun op på scenen og ned på mig og jeg kan se ud af øjnkrogen at han kigger længe og når jeg så kigger på ham smiler han og kigger genert væk.

Vi møder hinanden jævnligt på hotellet og hver gang er det den samme reaktion, han kommer gående og lige i det vi passere hinanden kigger han og smiler.

Jeg har aldrig haft sådan en oplevelse. Jeg blev genert, rød i hovedet og fik krillern i maven hver gang jeg så ham og anede ikke hvad jeg skulle gøre ved mig selv.

Jeg har nu været hjemme i to dage og kan ike få ham ud af hovedet, det fare igennem hovedet, hvordan kan jeg få fat på ham, ser jeg ham nogensinde igen, kunne det være ham der er den eneste ene, kan man virkelig forelske sig i en mand som man ikke aner hvem er og aldrig har snakket med?

Trori på kærlighed ved første blik eller er det en kliche

Jeg tror det er en kliché. 

Men jeg forstår udemærket din følelse. 

Du aner jo ingenting om, hvad han er for en person, kun hvordan han ser ud, og at I nok var tiltrukket af hinanden fysisk.

Jeg har prøvet noget lignende flere gange - det havde jeg nok lidt nemt ved, da jeg var yngre.  Men det har altså aldrig været ægte i længden. Med min mand kom kærligheden først efterhånden som jeg lærte ham at kende - og den er ægte! 

Man kan jo sagtens vaere tiltrukket fysisk af en person, men derudover ikke have det mindste til faelles. 

Men hvis det alligevel var paa Gran Canarias skulle du da have snakket med ham. Det er ligesom nemmere naar man er langt hjemmefra og ikke noedvendigvis skal se manden igen. Selvfoelgelig forudsat at udover mand og barn var der ikke ogsaa en kone 

Der var jo denne schweiziske dame som forelskede sig i en kenyansk Masai mand. Hun blev faktisk i Kenya og blev gift med ham og det varede vist i 4 aar i en lille primitiv landsby i Kenya. Men saa opstod forskellene og det endte da med at hun tog hjem.

Åh det har jeg også prøvet. Han var så pokkers fræk og sød og flirtende. Men da jeg endelig fik opstøvet ham, var der Selfølgelig en kone. Det kunne den nar måske godt lige ha fortalt inden vi dansede i måneskin i mine drømme :-P men igen, et smil er bare et smil. Og The one er vist kun i film. Hvis han ville mere havde han sagt hej, og det samme havde du. Du finder nok en du ikke lader slippe væk når du mindst venter det :-)

Jeg blev sosm 12 årig stormende forelsket i en jeg ikke kendte, men kun havde set.

Vi endte med at blive gift kort før jeg fyldte 20. Alt i alt var vi sammen i små 5 år, men endte med at gå hver til sit.

Så det kan man vel godt kalde kærlighed ved første blik.

Meen der har jo også været mange gange hvor man er blevet tiltrukket af en person og senere hen måtte granske sin hjerne for at finde en forklaring på hvorfor man dog forelskede sig i sådan en klaphat.

Desværre er det nok lidt sent at finde ud af det, hvis du ikke aner hvem manden er og kun har set ham på en ferie.

Anonym skriver:

Jeg har brug for at komme ud med mine følelser uden mine venner griner af mig og siger jeger skør

Jeg har lige været en uge på Gran canaria, på hotellet ser jeg den her fyr, som er på ferie med sin søn. En af de første aftner får vi øjn kontakt under aftensmaden og bang jeg er solgt

Aftenen efter er der underholdning på hotellet, jeg får hurtig spottet ham, han sidder et par bordre væk fra os. Han sidder og kigger rundt som om han leder efter nogen. Vores blik fanger hinanden og han smiler, han fastholder øjn kontakten så længe at jeg må kigge væk da jeg kan mærke jeg bliver rød i hovedet
Nu kigger han ikke rundt mere, kun op på scenen og ned på mig og jeg kan se ud af øjnkrogen at han kigger længe og når jeg så kigger på ham smiler han og kigger genert væk.

Vi møder hinanden jævnligt på hotellet og hver gang er det den samme reaktion, han kommer gående og lige i det vi passere hinanden kigger han og smiler.

Jeg har aldrig haft sådan en oplevelse. Jeg blev genert, rød i hovedet og fik krillern i maven hver gang jeg så ham og anede ikke hvad jeg skulle gøre ved mig selv.

Jeg har nu været hjemme i to dage og kan ike få ham ud af hovedet, det fare igennem hovedet, hvordan kan jeg få fat på ham, ser jeg ham nogensinde igen, kunne det være ham der er den eneste ene, kan man virkelig forelske sig i en mand som man ikke aner hvem er og aldrig har snakket med?

Trori på kærlighed ved første blik eller er det en kliche

Ved du hvilket rejseselskab han kom med, så kan de måske hjælpe dig

Prøvede det selv da jeg var på ferie.. Spottede mr Right i lufthavnen og heldigvis skulle vi samme sted hen, jubii.. 8 år senere har vi to smukke børn og er gift på 4. år

Jeg prøvede og kontakte vores guide på hotellet men da jeg hverken havde navn eller vær. Nr. Kunne hun desværre ikke hjælpe. Så det virker til at jeg må opgive at finde ham

Anonym skriver:

Jeg prøvede og kontakte vores guide på hotellet men da jeg hverken havde navn eller vær. Nr. Kunne hun desværre ikke hjælpe. Så det virker til at jeg må opgive at finde ham

Jeg tror på at der allerede er lagt en plan for en, og hvis planen for dig er at du skal være sammen med ham, så mødes I igen. Måske var tidspunktet bare ikke det rigtige lige nu

LuLy skriver:

Jeg tror på at der allerede er lagt en plan for en, og hvis planen for dig er at du skal være sammen med ham, så mødes I igen. Måske var tidspunktet bare ikke det rigtige lige nu

Det tror jeg du har helt ret i. Men det kan jeg vidst godt glemme, han kom fra island jeg må op på hesten igen. Giver ikke op (selvom jeg gik lidt i panik da jeg runede de 25 år og troede jeg endte alene resten af livet)

Jeg mener man kan forelske sig på den måde som du beskriver rigtigt mange gange i ens liv. Jeg har oplevet det masser af gange.

Det har ikke noget med kærlighed at gøre, men det er klart at det kan udvikle sig til det. For det grundlæggende i kærlighed er jo at man føler sig tiltrukket af hinanden.

Men han bliver svær at finde. Måske var han ikke Dansker osv.