Babymama79 skriver:
Hej
jeg gåtur og ventercpå min forhåbentlige ikke menstruation på søndag, som gerne skulle bekræfte min vidunderlige lykke som snartvmorvtil 4.
jeg har været usikker på at vælge det til pga tid, økonomi og ja også omverdens syn, men over de sidste par måneder er min mand og jeg blevet enige om at vælge ønskebaby nr 4 til.
Sommerferie på Mallorca blev rammen og jeg er ret ikker på at der er gevinst, da vi for første gang ever var obs på ægløsning osv.
onsdag er jeg til planlagt 1 til 1 samtale med min chef. Hun fortæller at der ikke er råd til at fastholde os alle og spørger mig hvad jeg siger til at å ned i tid eller evt tage Orlov.
kvalmen vælter op i mig - ja og ikke graviditetsbetinget - og skyldfølelse over min måske graviditet, som jeg jo ikke kan indvi hende i.
Shit noget arghh!!!
nu skal jeg forholde mig til måske nyt job, måske graviditet, og hvis ikke skal vi så droppe det helt pga situationen, og hvis ja, vil jeg monstro så ikke fortryde???
er der andre herinde, med mere end tre børn, der kan forkæle mig, om det er svært at få job med titlen "mot til 4"??
jeg håber t være gravid, men er usikker på om det er ok at vælge barn til når jobbet vakler!
kh
Nej, er I gået i gang med barn nr. 4? Stort tillykke med det i hvert fald!
Det er da godt nok dårligt timet med det hele, men livet er uforudsigeligt og at vælge barnet fra (hvis du nu er gravid), hvis du står uden arbejde er måske heller ikke vejen at gå, når man nu alligevel ikke helt kan planlægge og forudse livet.
Jeg sidder og venter på vores 4. barn (er 40+3 i dag), så jeg fik ikke drømmejobbet med fire børn. Dog fik jeg det som mor til 3 børn på 1,3 og 4. Det må da nok også have været en mundfuld for en arbejdsgiver, tænker jeg. Jeg fik jobbet og allerede efter et år er jeg nu på barsel igen.
Min 3. graviditet var ikke planlagt og jeg stod og skulle gøre mig færdig på uni, men blev nødt til at udskyde planerne osv. Der var SÅ mange bekymringer omkring, hvorvidt jeg nåede at blive færdig, om jeg nu nogensinde ville kunne få et job, om min mand kunne beholde sit (er tømrer), at vores hus var alt for lille osv osv osv. Nu, to år senere, har vi den mest fantastiske pige på 2 år (og hendes to, snart 3 brødre), fast arbejde til mig, fast arbejde til min mand og en splinterny tilbygning med masser af plads til vores børn.
Havde jeg vidst det for 2 år siden, havde jeg kunnet sparet mig selv for mange søvnløse nætter og grådsammenbrud og frustrationer.
Min pointe er: det er svært at planlægge sig igennem livet. Man bliver frustreret, man bliver velsignet og sådan kører det. Det er en ønskebaby du forhåbentlig bærer og den var ønsket inden din jobsituation kom på banen. Hvis du mister arbejdet er der ingen der kan sige, at du ikke kan få et andet arbejde. Det er der ikke garanti for. Men jeg ville aldrig genoverveje barnet pga en jobsituation, som du ikke er herre over.
Skriv gerne privat, hvis du har brug for det. Jeg sidder jo bare på sofaen og venter på, at en fødsel går i gang 
