jeg åbner lidt op!

vil til start sige at jeg ikke gider nogen negative kommentar, har i nogen så lad være med at skrive eller hold dem for jer selv og ja er måske forkert at skrive og beklager, men synes desværre tonen fra nogen kan være rigtig hård...

MEN... sagen er den jeg for 1½ år siden fik en depression da jeg havde kæmpet for at få forældre myndigheden i et år over mine drenge, mod en far der faktisk ikke gad dem.

færste retssag dukkede han slet ikke op, anden og tredje løg han sig igennem og før da den kom i landsretten fik jeg den, det hele har været en lang proces, med den viden at han faktisk kun ville ramme mig, og at han faktisk ikke kæmpede for sine drenge som jeg gjorde, og det gjorde desværre mere ondt end ventet....

jeg fik som sagt en depression der gjorde jeg slet ikke kunne oversku hverdagen, jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at gøre drengene glade, og havde derfor ikke overskud til at holde mit hjem som jeg før hen havde haft.... jeg røg derfor under "kommunens klør", hvor de ville hjælpe mig ovenpå igen...

jeg blev erklæret rask ca ½ år efter jeg var startet og fra der og til kommunen "slap" mig med lidt overvågning self. som for 6 måneder siden blev til de kun ville komme 2 gange det næste halve år..

i dag havde jeg så opfølgning møde, hvor de har sagt at de ikke har grund til bekymring mere og derfor har valgt at slippe mig helt

Jeg er så ovenud lykkelig både for den hjælp de har givet mig i den sværre tid, men også fordi at de kan se at de ting jeg kom med var noget der gjorde ondt og jeg derfor knækkede.....

jeg har ALTID frygtet kommunen, men den dag jeg bedte dem om hjælp har jeg aldrig fortrudt og er jo faktisk lgiefør jeg kommer til at savne når min sagsbehandler kom til kaffe ;P

men havde bare lige lyst til at åbne op omrking det, også så andre kan se at kommunerne altså ikke altid er nogle røvhulelr der bare smadre ens liv, men at de faktisk handler for at hjælpe folk, og er man villig til at blive hjulpet lykkedes det også

jeg er den dag i dag 100% ovre min depression, og er blevet en meget stærkere person takket være deres hjælp

DianaRJS skriver:

vil til start sige at jeg ikke gider nogen negative kommentar, har i nogen så lad være med at skrive eller hold dem for jer selv og ja er måske forkert at skrive og beklager, men synes desværre tonen fra nogen kan være rigtig hård...

 

MEN... sagen er den jeg for 1½ år siden fik en depression da jeg havde kæmpet for at få forældre myndigheden i et år over mine drenge, mod en far der faktisk ikke gad dem.

færste retssag dukkede han slet ikke op, anden og tredje løg han sig igennem og før da den kom i landsretten fik jeg den, det hele har været en lang proces, med den viden at han faktisk kun ville ramme mig, og at han faktisk ikke kæmpede for sine drenge som jeg gjorde, og det gjorde desværre mere ondt end ventet....

jeg fik som sagt en depression der gjorde jeg slet ikke kunne oversku hverdagen, jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at gøre drengene glade, og havde derfor ikke overskud til at holde mit hjem som jeg før hen havde haft.... jeg røg derfor under "kommunens klør", hvor de ville hjælpe mig ovenpå igen...

jeg blev erklæret rask ca ½ år efter jeg var startet og fra der og til kommunen "slap" mig med lidt overvågning self. som for 6 måneder siden blev til de kun ville komme 2 gange det næste halve år..

i dag havde jeg så opfølgning møde, hvor de har sagt at de ikke har grund til bekymring mere og derfor har valgt at slippe mig helt

Jeg er så ovenud lykkelig både for den hjælp de har givet mig i den sværre tid, men også fordi at de kan se at de ting jeg kom med var noget der gjorde ondt og jeg derfor knækkede.....

jeg har ALTID frygtet kommunen, men den dag jeg bedte dem om hjælp har jeg aldrig fortrudt og er jo faktisk lgiefør jeg kommer til at savne når min sagsbehandler kom til kaffe ;P

men havde bare lige lyst til at åbne op omrking det, også så andre kan se at kommunerne altså ikke altid er nogle røvhulelr der bare smadre ens liv, men at de faktisk handler for at hjælpe folk, og er man villig til at blive hjulpet lykkedes det også

 

jeg er den dag i dag 100% ovre min depression, og er blevet en meget stærkere person takket være deres hjælp

Hvor lyder det bare dejligt! Er glad på dine/jeres vejne ♥

DianaRJS skriver:

vil til start sige at jeg ikke gider nogen negative kommentar, har i nogen så lad være med at skrive eller hold dem for jer selv og ja er måske forkert at skrive og beklager, men synes desværre tonen fra nogen kan være rigtig hård...

 

MEN... sagen er den jeg for 1½ år siden fik en depression da jeg havde kæmpet for at få forældre myndigheden i et år over mine drenge, mod en far der faktisk ikke gad dem.

færste retssag dukkede han slet ikke op, anden og tredje løg han sig igennem og før da den kom i landsretten fik jeg den, det hele har været en lang proces, med den viden at han faktisk kun ville ramme mig, og at han faktisk ikke kæmpede for sine drenge som jeg gjorde, og det gjorde desværre mere ondt end ventet....

jeg fik som sagt en depression der gjorde jeg slet ikke kunne oversku hverdagen, jeg gjorde alt hvad jeg kunne for at gøre drengene glade, og havde derfor ikke overskud til at holde mit hjem som jeg før hen havde haft.... jeg røg derfor under "kommunens klør", hvor de ville hjælpe mig ovenpå igen...

jeg blev erklæret rask ca ½ år efter jeg var startet og fra der og til kommunen "slap" mig med lidt overvågning self. som for 6 måneder siden blev til de kun ville komme 2 gange det næste halve år..

i dag havde jeg så opfølgning møde, hvor de har sagt at de ikke har grund til bekymring mere og derfor har valgt at slippe mig helt

Jeg er så ovenud lykkelig både for den hjælp de har givet mig i den sværre tid, men også fordi at de kan se at de ting jeg kom med var noget der gjorde ondt og jeg derfor knækkede.....

jeg har ALTID frygtet kommunen, men den dag jeg bedte dem om hjælp har jeg aldrig fortrudt og er jo faktisk lgiefør jeg kommer til at savne når min sagsbehandler kom til kaffe ;P

men havde bare lige lyst til at åbne op omrking det, også så andre kan se at kommunerne altså ikke altid er nogle røvhulelr der bare smadre ens liv, men at de faktisk handler for at hjælpe folk, og er man villig til at blive hjulpet lykkedes det også

 

jeg er den dag i dag 100% ovre min depression, og er blevet en meget stærkere person takket være deres hjælp

Husk det kræver virkelig røv i bukserne at bede om hjælp. Det er ikke et svaghedstegn. Og fedt med så gode nyheder

Monski skriver:

Hvor lyder det bare godt
Rart at hører at kommunen har hjulpet dig, jeg ville også have været "bange" for at spørger om hjælp.
Kæmpe klap på skulderen til dig, synes det er mega sejt at du er kommet helt ovenpå igen

var også rædselsslagende dengang, for jeg var jo sikker på min guldklumper ville blive fjernet og så jo faktisk kun det værste. MEN jeg vidste også godt jeg ikke selv kunne komme ovenpå, ved bare at sidde og kigge og kunne jo se det hele bare blev værre....

så jeg er glad for jeg var "voksen" nok til at spørge om hjælp, istedet for at ignorere det.

og mange tak, tro mig det er også en fantastisk følelse også fordi jeg aldrig havde regnet med det ville slå mig i jorden så hårdt....

VIPpigen skriver:

Husk det kræver virkelig røv i bukserne at bede om hjælp. Det er ikke et svaghedstegn. Og fedt med så gode nyheder

hehe tak ...

og ja men dengang var jeg sikker på de var bussemænd og bare ville tage ungerne fordi jeg havde det svært... men gudskelov fik de vist mig at det ikke er sådan de er

er mere end taknemmelig for den støtte og hjælp de har givet

DianaRJS skriver:

hehe tak ...

og ja men dengang var jeg sikker på de var bussemænd og bare ville tage ungerne fordi jeg havde det svært... men gudskelov fik de vist mig at det ikke er sådan de er

er mere end taknemmelig for den støtte og hjælp de har givet

Man hører måske heller ikke så ofte alle de positive historier. Jeg tror de hjælper flere end de måske tvangsfjerner børn.

Kæresten herhjemme så det som en svaghed at jeg er på antidepressiv, og det betød at jeg blev fulgt tæt i graviditeten, og jeg havde eget fødselshold klar når jeg skulle føde, simpelthen pga abstinenser ved min datter. Og så ville vi få 5 dage på barselsgangen, fordi de godt ville give os en god start. Jeg takkede ja til alt hjælpen, hvor kæresten følte det var helt forkert.

Men jeg tror på man ofte får en god hjælp når man beder om det

VIPpigen skriver:

Man hører måske heller ikke så ofte alle de positive historier. Jeg tror de hjælper flere end de måske tvangsfjerner børn.

Kæresten herhjemme så det som en svaghed at jeg er på antidepressiv, og det betød at jeg blev fulgt tæt i graviditeten, og jeg havde eget fødselshold klar når jeg skulle føde, simpelthen pga abstinenser ved min datter. Og så ville vi få 5 dage på barselsgangen, fordi de godt ville give os en god start. Jeg takkede ja til alt hjælpen, hvor kæresten følte det var helt forkert.

Men jeg tror på man ofte får en god hjælp når man beder om det

jeg har også lært lidt at det er bedre at tage hjælpen end at lade det ligge, for det viser jo også man selv vil ha det til at fungere

men ja tror også folk er bedre til at komme ud med de negative ting end de positive ting fordi det måske er lidt pinligt, synes jeg også selv i starten, men eftersom jeg er komemt over depressionen ser jeg intet pinligt i det mere, da alle kan gå under og alle kan have brug for hjælp, og det er intet man skal være flov over....

WAW... tak for et rørende indlæg og tusind gange tillykke til dig!!!!! Ønsker dig alt muligt held og lykke i fremtiden!