Datter og manglende far i hendes liv

Jeg har en pige på 3 år, hun har ikke set hendes far i 2 år og 3 mdr nu. 

Da han stoppede med at se hende, startede han en sag op i SF - han er ikke helt som andre mennesker og SF blev enig med mig om at det skulle være overvåget samvær mellem far og datter. Det ville han ikke gå med til og stoppede sagen der. 

For et år siden kontaktede han mig på Facebook, og skrev at han savnede hende. Men skrev at han så kunne kontakte SF igen hvis han var interesseret i at se hende igen. 

Den dag i dag sidder jeg og får dårlig samvittighed fordi min datter ikke ved hvem hendes rigtige far er. Hun tror at min nuværende kæreste er far til hende selvom det ikke er tilfældet. 

Hvordan forholder jeg mig lige til det her? 

Nogle med nogle trøstende ord og samme erfaringer? Så skriv endelig

BabyWanted2013 skriver:

Jeg har en pige på 3 år, hun har ikke set hendes far i 2 år og 3 mdr nu. 

Da han stoppede med at se hende, startede han en sag op i SF - han er ikke helt som andre mennesker og SF blev enig med mig om at det skulle være overvåget samvær mellem far og datter. Det ville han ikke gå med til og stoppede sagen der. 

For et år siden kontaktede han mig på Facebook, og skrev at han savnede hende. Men skrev at han så kunne kontakte SF igen hvis han var interesseret i at se hende igen. 

Den dag i dag sidder jeg og får dårlig samvittighed fordi min datter ikke ved hvem hendes rigtige far er. Hun tror at min nuværende kæreste er far til hende selvom det ikke er tilfældet. 

Hvordan forholder jeg mig lige til det her? 

Nogle med nogle trøstende ord og samme erfaringer? Så skriv endelig

Og han kontaktede ikke SF sidste år efter vores kontakt på Facebook og har ikke hørt fra ham siden 

Jeg har det sådan lidt, hellere at hun ikke ved hvem han er, end at hun ved at hendes far egentlig er ligeglad med hende (det udstråler han jo ved ikke at gøre noget)
Så synes ikke du skal have dårlig samvittighed

BabyWanted2013 skriver:

Jeg har en pige på 3 år, hun har ikke set hendes far i 2 år og 3 mdr nu. 

Da han stoppede med at se hende, startede han en sag op i SF - han er ikke helt som andre mennesker og SF blev enig med mig om at det skulle være overvåget samvær mellem far og datter. Det ville han ikke gå med til og stoppede sagen der. 

For et år siden kontaktede han mig på Facebook, og skrev at han savnede hende. Men skrev at han så kunne kontakte SF igen hvis han var interesseret i at se hende igen. 

Den dag i dag sidder jeg og får dårlig samvittighed fordi min datter ikke ved hvem hendes rigtige far er. Hun tror at min nuværende kæreste er far til hende selvom det ikke er tilfældet. 

Hvordan forholder jeg mig lige til det her? 

Nogle med nogle trøstende ord og samme erfaringer? Så skriv endelig

Jeg syntes ikke du skal have dårlig samvittighed over at din datter ikke ser sin far, han er den voksne og han har tilsyndeladende taget et valg..

Jeg ser det dog som et problem, at din datter tror at din nuværende kæreste er hendes far, en af de største svigt man kan opleve, er at opdage at man har levet på en løgn, uanset om intentionerne har været gode. Børn kan godt håndtere, at der findes en far som har lvet hende, og en far som er der for hende... Så min mening er, at hvis I bliver ved med at lade hende tro at din kæreste er hendes far, kan I risikerere at det ender med at blive noget rod, da hun måske vil ende med at føle sig svigtet og løjet for.

Jeg har dog ingen gode råd til hvordan man starter sådan en samtale, men det kan din sundhedsplejeske måske hjælpe dig med?

Mom skriver:

Jeg syntes ikke du skal have dårlig samvittighed over at din datter ikke ser sin far, han er den voksne og han har tilsyndeladende taget et valg..

Jeg ser det dog som et problem, at din datter tror at din nuværende kæreste er hendes far, en af de største svigt man kan opleve, er at opdage at man har levet på en løgn, uanset om intentionerne har været gode. Børn kan godt håndtere, at der findes en far som har lvet hende, og en far som er der for hende... Så min mening er, at hvis I bliver ved med at lade hende tro at din kæreste er hendes far, kan I risikerere at det ender med at blive noget rod, da hun måske vil ende med at føle sig svigtet og løjet for.

Jeg har dog ingen gode råd til hvordan man starter sådan en samtale, men det kan din sundhedsplejeske måske hjælpe dig med?

Vi har aldrig sagt til hende at han er hendes far. 

Og derfor jeg tror det er så svært, for når jeg siger til hende at han ikke er hendes far, men hans navn, så bliver hun sur  

BabyWanted2013 skriver:

Jeg har en pige på 3 år, hun har ikke set hendes far i 2 år og 3 mdr nu. 

Da han stoppede med at se hende, startede han en sag op i SF - han er ikke helt som andre mennesker og SF blev enig med mig om at det skulle være overvåget samvær mellem far og datter. Det ville han ikke gå med til og stoppede sagen der. 

For et år siden kontaktede han mig på Facebook, og skrev at han savnede hende. Men skrev at han så kunne kontakte SF igen hvis han var interesseret i at se hende igen. 

Den dag i dag sidder jeg og får dårlig samvittighed fordi min datter ikke ved hvem hendes rigtige far er. Hun tror at min nuværende kæreste er far til hende selvom det ikke er tilfældet. 

Hvordan forholder jeg mig lige til det her? 

Nogle med nogle trøstende ord og samme erfaringer? Så skriv endelig

jeg har stået i samme situition, bortset fra at mine drenge har fået lov at have kendskab til hvem deres far er... de har et billede af ham og ved hvad han hedder, han valgte så at smutte helt for 3 år siden og har ikke set dem siden og hvor han er hvad han laver osv osv kan jeg ikke svare på når de spørger....

så her er det at far er på en meget lang rejse, og vi ikke ved hvornår de ses men at han hedder sådan og sådan og så billedet....

her har det givet dem ro, og den dag de er klar og meget ældre skal de helt sikkert også kende sandheden omrking hvad der skete, men vil ikke gøre ham til en bussemand hverken nu eller senere. men de har krav på at vide sandheden når de er gamle nok

BabyWanted2013 skriver:

Vi har aldrig sagt til hende at han er hendes far. 

Og derfor jeg tror det er så svært, for når jeg siger til hende at han ikke er hendes far, men hans navn, så bliver hun sur  

Jeg tænker at så længe din datter ved at han ikke er bio far, men far som er der, så tror jeg det er sundt, at hun får lov til at kalde ham far, og knytter bånd på den måde..