hjælp til en hjælpsløs far.

Hej alle i søde menneker herinde. Jeg skriver fordi min kæreste og jeg har brug for hjælp. Min kæreste har verdens dejligste datter på 4 år og han vil virkelig gøre alt for den lille pige og han elsker hende over alt på jorden men kan ikke få lov til at få hende hjem til sig og bo på grund af moren,kommunen, statsamtet og plejeforælder.

Hans eks og ham gik fra hinanden da hun var et år og hun boede så sammen med sin mor.

Men så blev han frivillig anbargt af hendes mor og far fordi moren ikke havde overskud til at tage sig af hende og hun kom derfor i plejde hos hendes aflastingsfamilie.

De valgte en aflastingsfamilie fordi de mener at min kæreste ikke kan magte at tage sig af hende mere end hver 14sdag fredag til lørdag, men det kan han godt og vil godt men han kan ikke få lov. Han har prøvet at søge om mere samvær men får nej...fordi pejdefamilien siger at han ikke kan magte det og fordi moren er utryg ved at hun er hos ham men hun kan ikke sige hvorfor hun er det. Pejdefamilie siger det fordi vil ha hende som deres eget da de ikke selv kan få børn. Og de bruger ikke tid på at forklar hende at hun kun har en mor og en far så hun kalder dem får mor og far og deres familie tror hun er hendes familie. kommuen og statsmatet mener at han ikke kan ta sig af hende på grund af han har sukkersyge.

Så hvad skal min kæreste og jeg stille op ?

Jeg har hørt at man kan gå på komunen og bede om at få barnet hjem i en periode og beviste at man godt kan ta sig af det ? er det sandt og hvis det er hvordan forgår det eller har han andre mulligheder ? Ham og moren har fælles forældermyndighed over barnet...

håber at vi kan få noget hjem herinde ?

Forstår godt hans ønske om at se sit eget barn noget mere og godt at han vil det.

Men... Synes man skal fare meget med lempe i sådanne tilfælde. Pigen er vant til kun at se ham hver 14.dag, er blevet rykket fra sin mor og prøver nu at få en stabil hverdag i en forhåbentlig god plejefamilie. Har hun det godt i den familie? Glad og trives? Så tror ikke man 'bare' kan få barnet hjem på prøveperiode - får lyst til at sige, at det er jo ikke en bil eller et kæledyr, man lige skal prøve om man nu kan magte, det er et lille menneske, der allerede har været noget igennem. Hendes ret til en stabil hverdag vejer forhåbentlig tungere end en forælders lyst til at få lov til at bevise sine forældreevner. Hvorfor flyttede hun ikke hjem til ham i stedet for en plejefamilie, da moren ikke kunne have hende? 

Synes selvfølgelig han skal se sit barn og have en god relation til hende, men tænker bare at der er mere i det end at han ikke kan have hende pga. sukkersyge - hvilket lyder som en  mærkelig begrundelse

Jeg synes han skal tale med statsamtet om at han gerne vil bevise at han godt kan passe hende. Spørg dem hvordan han skal gøre.

Det lyder ikke usandsynligt at det er pga. sukkersyge at de afviser det. Det gør man også i adoptionssager.

Men hvis han har et stabilt sukkerniveau og lægen skriver det, så burde det være en hjælp.

Håber I kommer igennem med noget, så den lille pige kan være mere sammen med hendes far.

(hvis plejefamilien er uenig og begrundet i nogle gamle facts, så kan I evt. bede om overvåget besøg)