Mom skriver:
Hej,
Nu har jeg skrevet et par indlæg om, at jeg igennem godt 3 uger har oplevet en konstant svimmelhed, en tiltagende hovedpine (mest højre side, og værst i liggende stilling), synsforstyrrelser (tingene tilter, og ryster), kvalme (ikke konstant, men uden mønster), samt træthed. Jeg har desuden registreret lidt muskeltrækninger i venstre lår og venstre hånd.
Nu skal jeg til MR scanning imorgen, og jeg kan se på henvisningen, at neurologen har skrevet at der skal tjekkes for DS forandringer - altså der skal tjekkes for sclerose.
Tilbage i 2008, var jeg en morgen meget ramt med klassiske tegn på en blodprop i hjernen: Højre ben ikke funktionsdygtig, lammelse i arm, meget snøvlen tale (ingen kunne forstå hvad jeg sagde), og forvirring. Dengang fik jeg en CT scanning som ikke kunne påvise en egentlig blodprop, men alle symptomer fik lægerne dengang til at konkludere, at jeg havde haft en lille blodprop i hjernen som havde sust igennem.
Nu mener neurologen at det muligvis kunne have været et første attack, og det jeg oplever nu, kan det været endnu et sclerose attack..
Men jeg ved intet om sclerose, andet end det jeg kan læse om på nettet.. Og jeg søger nu derfor nogle erfaringer...
For lyder det som sclerose?
Har du sclerose, og hvordan fandt du ud af det?
Og sidst men ikke mindst, hvordan er livet idag, og hvordan er fremtidsudsigterne?
Jeg håber MEGET at der er nogle som kan hjælpe mig lidt!
Knus.
Jeg ved en del, men langt fra alt. Jeg fik synsnervebetændelse for 2 1/2 år siden - blev blind på det ene øje i løbet af en nat! - og var som du igennem MR-scanning, neurologiske undersøgelser mv. Af alle, der får Synsnervebetændelse, vil 50 % udvikle sclerose. Jeg har siden dengang deltaget i et medicinsk forsøg med en ny sclerosemedicin og tjekkes derfor hyppigt. Jeg har ikke fået diagnosen, men det går nok den vej, da jeg har en del symptomer - sovende følelse i hånden og armen, gentagne synsnervebetændelser, aparte reflekser og ikke mindst enorm træthed.
Jeg har hørt SÅ mange "gode" sclerosehistorier, efter at jeg fik det ind på livet. Min søns lærer fik diagnosen for et års tid siden og har haft to milde attaks - nu har hun taget job som rejseholdslærer på Island i et år med lægernes velsignelse. Min leders kone har haft diagnosen i 15 år - hun arbejder deltids og løber halvmaraton.
For nogle er det et meget alvorligt og invaliderende sygdomsforløb, men der er altså også mange eksempler på milde forløb. Der forskes meget i sygdommen, og man er nået langt med medicineringen.
Jeg troede i kort tid, at det var jordens undergang og så for mig, at jeg skulle førtidspensioneres og ende i kørestol, men nu tænker jeg, at kun tiden kan vise, hvordan det forløber - og at jeg stadig kan få en tagsten i hovedet eller køre galt i morgen, så jeg nægter at forpeste mit liv nu med frygt for noget, som måske ikke sker.
Håber det bedste for dig.