Når ens kæreste ikke kan lide ens mor

sagen er den at min mor er en meget frembrusende og dominerende kvinde.

min kæreste er mere stille og rolig, og synes at min mor er for meget. Jeg svare min mor igen, og fortæller hende hvordan jeg gør tingene ang. Vores søn, men hun kan godt lide at give gode råd, hvilket er sødt, men også kan være for meget. 

vi mener selv at det vi gør er helt fint, og føler ikke vi har behov for de gode råd min mor kommer med. Jeg ved godt at hun sikkert mener det godt, men da vi er forholdsvis unge, ligger vi bare et større pres på os selv, ved at vi vil vise at vi sagtens kan selv.

min mor prøver også at blande sig i opdragelsen på vores søn, hvilket jeg synes er fuldstændig uacceptabelt, og jeg siger fra. Hun kan f.eks. Sige "det der skrigeri skal i altså vende ham af med, han skal ikke tro at han bare skal sidde og skrige". Øøøøh, knægten er ikke engang 1år, og selvfølgelig er han træt efter en hel dag i vuggestuen. Han har måske været sulten den dag det skete, eller måske bare utilfreds. Men han plejer altså at være en glad dreng, som ikke sidder og skriger, og måske er jeg mærkelig, men jeg gider simpelthen ikke sidde og sige "NEJ! Du må ikke skrige sådan der" han forstår jo ikke hvad det er han gør forkert, han udtrykker sig jo bare, og så længe det ikke er flere timer, hvad er problemet så? Hmm  

Hun har også et behov for altid at ville give ham søde sager, hvilket han gerne må engang imellem, men ikke hver gang, og så siger jeg nej, og så sidder hun og siger "det er da noget mærkeligt noget, hvorfor må han ikke det? Det er jo bare en mælkesnitte" eller hvad det nu end er hun vil give ham. Jeg synes bare at det er forkert at give ham alle de ting for ens eget behovs skyld? Han kender jo ikke til alle de ting, medmindre vi introducere det for ham. Jeg kunne forstå hvis han selv kom og bad om det.

puha, min kæreste er bare nået dertil hvor han synes det er for meget, og jeg forstår ham godt, problemet er bare at jeg plejede at have et tæt forhold til min mor, og synes det er hårdt at min kæreste er træt af hende  

Undskyld det blev så langt.

Synes det lyder som I er helt nede med det der med at være forældre Dejligt I kan være selvsikre og stole på jeres egen mavefornemmelse, bliv endelig ve med det! Forstår godt din kæreste, min sviger har også en masse 'gode råd og erfaringer', der bare venter på at blive sluppet løs Jeg har lært at ignorere det.... 

Har ikke rigtig nogen råd, andet end bare bliv ved med at gøre tingene på jeres måde og måske snakke med din kæreste om han ikke bare kan lade det glide gennem det ene øre og ud af det andet...

lotchen skriver:

Synes det lyder som I er helt nede med det der med at være forældre Dejligt I kan være selvsikre og stole på jeres egen mavefornemmelse, bliv endelig ve med det! Forstår godt din kæreste, min sviger har også en masse 'gode råd og erfaringer', der bare venter på at blive sluppet løs Jeg har lært at ignorere det.... 

Har ikke rigtig nogen råd, andet end bare bliv ved med at gøre tingene på jeres måde og måske snakke med din kæreste om han ikke bare kan lade det glide gennem det ene øre og ud af det andet...

Vi synes i hvert fald selv at vores opdragelse er den bedste  Men det er jo også vores søn, og os der bestemmer. Gode råd er kærkomne, hvis vi selv spørger efter dem hehe.

hvorfor skal der næsten altid være gnidninger med ens svigere  Snare hedt hele dog kunne være en dans på roser.

har prøvet at snakke med ham om det, men han er så træt af hende, at han næsten ikke kan lade det glide igennem  Men der ligger selvfølgelig også flere ting bag

Anonym skriver:

Vi synes i hvert fald selv at vores opdragelse er den bedste  Men det er jo også vores søn, og os der bestemmer. Gode råd er kærkomne, hvis vi selv spørger efter dem hehe.

hvorfor skal der næsten altid være gnidninger med ens svigere  Snare hedt hele dog kunne være en dans på roser.

har prøvet at snakke med ham om det, men han er så træt af hende, at han næsten ikke kan lade det glide igennem  Men der ligger selvfølgelig også flere ting bag

Mit bedste råd må være, at du lader ham få luft hjemme så han ikke pludselig fårsagt noget til hende, han senere kan fortryde. Og så stå sammen som nu Det ER bare svært nogle gange

lotchen skriver:

Mit bedste råd må være, at du lader ham få luft hjemme så han ikke pludselig fårsagt noget til hende, han senere kan fortryde. Og så stå sammen som nu Det ER bare svært nogle gange

Ja  Det må man sige det er hihi.

Anonym skriver:

sagen er den at min mor er en meget frembrusende og dominerende kvinde.

min kæreste er mere stille og rolig, og synes at min mor er for meget. Jeg svare min mor igen, og fortæller hende hvordan jeg gør tingene ang. Vores søn, men hun kan godt lide at give gode råd, hvilket er sødt, men også kan være for meget. 

vi mener selv at det vi gør er helt fint, og føler ikke vi har behov for de gode råd min mor kommer med. Jeg ved godt at hun sikkert mener det godt, men da vi er forholdsvis unge, ligger vi bare et større pres på os selv, ved at vi vil vise at vi sagtens kan selv.

min mor prøver også at blande sig i opdragelsen på vores søn, hvilket jeg synes er fuldstændig uacceptabelt, og jeg siger fra. Hun kan f.eks. Sige "det der skrigeri skal i altså vende ham af med, han skal ikke tro at han bare skal sidde og skrige". Øøøøh, knægten er ikke engang 1år, og selvfølgelig er han træt efter en hel dag i vuggestuen. Han har måske været sulten den dag det skete, eller måske bare utilfreds. Men han plejer altså at være en glad dreng, som ikke sidder og skriger, og måske er jeg mærkelig, men jeg gider simpelthen ikke sidde og sige "NEJ! Du må ikke skrige sådan der" han forstår jo ikke hvad det er han gør forkert, han udtrykker sig jo bare, og så længe det ikke er flere timer, hvad er problemet så? Hmm  

Hun har også et behov for altid at ville give ham søde sager, hvilket han gerne må engang imellem, men ikke hver gang, og så siger jeg nej, og så sidder hun og siger "det er da noget mærkeligt noget, hvorfor må han ikke det? Det er jo bare en mælkesnitte" eller hvad det nu end er hun vil give ham. Jeg synes bare at det er forkert at give ham alle de ting for ens eget behovs skyld? Han kender jo ikke til alle de ting, medmindre vi introducere det for ham. Jeg kunne forstå hvis han selv kom og bad om det.

 

puha, min kæreste er bare nået dertil hvor han synes det er for meget, og jeg forstår ham godt, problemet er bare at jeg plejede at have et tæt forhold til min mor, og synes det er hårdt at min kæreste er træt af hende  

 

Undskyld det blev så langt.

At din mor kommer med gode råd, fortæller om hvordan tingene bedst kan gøres og hvordan det var førhen er noget de fleste mødre gør. Tror bare det ligger dybt i en og du vil sikkert også selv gøre det en dag- ikke for at blande dig eller være negativ, men fordi du mener det er det mest rigtige.

Synes bare du skal lade din mor vide, at du påskønne alle hendes råd og dem du synes om kan du jo tage til dig og dem du synes mindre om kan du lade gå ind af det ene øre og ud af det andet.

Mht. søde sager så forstår jeg dig godt - min datter er 2 år (lige om lidt) og hun har først smagt søde sager her i sommer og det består af sodavandsis og saftevand. Hun har aldrig fået slik og bryder sig ikke om kager og andre søde ting. Det synes jeg så at din mor skal acceptere, du kan evt. fortælle hende hvad du ved om søde sager og små børn - eller sige som jeg gjorde ( hvilket passede) at når barnet får noget sødt, så er det sværere at få til at sove, det går ud over tænderne osv.

Men ellers så må din kæreste altså finde sig i din mor, hun er jo en del af pakken, da han valgte dig  og ja, forældre kan være pain in the ass, men når i godt ved hvad i vil og har nogle fornuftige retningslinier, så tænk " arh moaar" og lad det passere.

/Fenja