Hårde dage.

Har en datter på 16 mdr. Og puha vi har vores kampe... Alt er rimlig struktureret og indtil nu har der ikke været det store...

Men de sidste dage har bare været en lang kamp... Der er ikke rigtig noget når hun er i DP. Men så snart jeg henter hende begynder det... Hun vil ikke sidde i autostol, vil ikke tage skoene af når vi kommer hjem, hun gør alt det hun ved hun ikke må... Når det ikke lige går som hun vil så ligger hun sig ned og hyler og skriger, sparker og slår... Jeg holder fast i de ting jeg siger og DP siger jeg gør det rigtige og at det bare er en fase omkring denne alder... Piger er åbenbart værst i denne periode...

Synes det er lidt hårdt. Vil jo bare gerne hygge, lege og have det sjovt de få timer om eftermiddagen men i stedet bliver det bare en lang kamp, hvor jeg gentager mig selv 117 gange..
Håber virkelig det er en fase, savner min søde og glade pige.

Andre der har erfaringer?? Gode råd???

Lyder præcis som vores lille pige , her startede det da hun var 18 måneder, går bare lidt og håber/venter på at det snart er et overstået kapitel  

baby012 skriver:

Lyder præcis som vores lille pige , her startede det da hun var 18 måneder, går bare lidt og håber/venter på at det snart er et overstået kapitel  

Er meget rart at høre man ikke er den eneste..

Hvad gør i.. Jeg gentager bare hvad jeg vil have hende til/ eller hvad jeg ikke vil have hun gør indtil hun gør det (eller ikke gør det)
Og nogle gange lader jeg hende bare ligge og flippe ud og tager så kontakt igen når hun er faldet ned.

Sujan skriver:

Er meget rart at høre man ikke er den eneste..

Hvad gør i.. Jeg gentager bare hvad jeg vil have hende til/ eller hvad jeg ikke vil have hun gør indtil hun gør det (eller ikke gør det)
Og nogle gange lader jeg hende bare ligge og flippe ud og tager så kontakt igen når hun er faldet ned.

Man må aldrig ignorere børns adfærd, 

når vores pige gør noget hun ikke må, sidder vi os ned med hende, siger til hende F.eks. "Skat, du må ikke hamre fjernbetjeningen ned i gulvet, så bliver den ødelagt, så kan du ikke se tegnefilm, og det vil du ikke have, vel? Så bliver du jo ked af det, og så bliver mor ked af det"

når hun smider sig og skaber sig, siger jeg F.eks. "Hvorfor gør du det? Kan du ikke prøve at forklare mor hvad du er ked af det? Så løser vi det sammen" 

 

baby012 skriver:

Man må aldrig ignorere børns adfærd, 

når vores pige gør noget hun ikke må, sidder vi os ned med hende, siger til hende F.eks. "Skat, du må ikke hamre fjernbetjeningen ned i gulvet, så bliver den ødelagt, så kan du ikke se tegnefilm, og det vil du ikke have, vel? Så bliver du jo ked af det, og så bliver mor ked af det"

når hun smider sig og skaber sig, siger jeg F.eks. "Hvorfor gør du det? Kan du ikke prøve at forklare mor hvad du er ked af det? Så løser vi det sammen" 

 

Det er måske lidt voldsomt at en 16 mdr gammel pige skal kunne sætte ord på sine følelser på den måde - det kan min 3,5 årige knap nok

Til TS: det er en fase, det er en fase - og ja, det går over igen, meeeeen så kommer trodsalderen snart. Ja beklager, men du kan lige så godt vænne dig til det

Det er en hård alder lige der, men har du prøvet at give hende alle de krammere du orker og masser af opmærksomhed, når I kommer hjem fra DP? Hun har jo savnet dig og er sikkert rigtig træt efter en lang og sjov dag. Får hun noget at spise på vej hjem, så det ikke er fordi hendes blodsukker er i bund? Det er måske sådan lidt daaaaah! råd, men ind imellem er det jo de små ting man overser.

Stort knus i en hård tid

baby012 skriver:

Man må aldrig ignorere børns adfærd, 

når vores pige gør noget hun ikke må, sidder vi os ned med hende, siger til hende F.eks. "Skat, du må ikke hamre fjernbetjeningen ned i gulvet, så bliver den ødelagt, så kan du ikke se tegnefilm, og det vil du ikke have, vel? Så bliver du jo ked af det, og så bliver mor ked af det"

når hun smider sig og skaber sig, siger jeg F.eks. "Hvorfor gør du det? Kan du ikke prøve at forklare mor hvad du er ked af det? Så løser vi det sammen" 

 

Altså sådan gør jeg også de fleste gange. Sætter mig ned og fortæller hvorfor hun ikke må gøre som hun gør o.s.v..

Så må bare forsætte:-)

Tulle28 skriver:

Det er måske lidt voldsomt at en 16 mdr gammel pige skal kunne sætte ord på sine følelser på den måde - det kan min 3,5 årige knap nok

Til TS: det er en fase, det er en fase - og ja, det går over igen, meeeeen så kommer trodsalderen snart. Ja beklager, men du kan lige så godt vænne dig til det

Det er en hård alder lige der, men har du prøvet at give hende alle de krammere du orker og masser af opmærksomhed, når I kommer hjem fra DP? Hun har jo savnet dig og er sikkert rigtig træt efter en lang og sjov dag. Får hun noget at spise på vej hjem, så det ikke er fordi hendes blodsukker er i bund? Det er måske sådan lidt daaaaah! råd, men ind imellem er det jo de små ting man overser.

Stort knus i en hård tid

Tak for svar..

Ja jeg har oftest gjort det meste klar til hun kommer hjem., så går vi en lille tur, tegner, læser bog eller andet sammen indtil jeg begynder på madlavningen, som hun også får lov at være lidt med til..
Så synes jeg prøver at sørge for at hun har min fulde opmærksomhed...

Men ja er en fase:-) træk vejret dybt ned i maven og tæl til 10:-) ha ha,.

Og ja man skal nok bare vænne sig til det og holde fast i ens metoder, da der jo bare kommer en ny "fase" snart igen:-)

Der er mange glæder ved de kære små....

Tulle28 skriver:

Det er måske lidt voldsomt at en 16 mdr gammel pige skal kunne sætte ord på sine følelser på den måde - det kan min 3,5 årige knap nok

Til TS: det er en fase, det er en fase - og ja, det går over igen, meeeeen så kommer trodsalderen snart. Ja beklager, men du kan lige så godt vænne dig til det

Det er en hård alder lige der, men har du prøvet at give hende alle de krammere du orker og masser af opmærksomhed, når I kommer hjem fra DP? Hun har jo savnet dig og er sikkert rigtig træt efter en lang og sjov dag. Får hun noget at spise på vej hjem, så det ikke er fordi hendes blodsukker er i bund? Det er måske sådan lidt daaaaah! råd, men ind imellem er det jo de små ting man overser.

Stort knus i en hård tid

Det går ellers fint herhjemme, nej hun siger ikke præcis hvad der er galt med ord, men hun peger, siger de ord hun kan, og føler at hun bliver hørt og set, det er det der er det vigtigste, ikke hvad man siger, men at man siger noget for at få barnet til at lytte, og for at få barnet til at føle at mor/far rent faktisk gider tage en adfærd seriøs. 

Vi har gjort sådan altid, efter at have læst psykologi og en hel del af det omhandlede de forskellige faser i barnets liv, har vi lært at dette er den bedste måde at få vores barn til at udtrykke sig, og den bedste måde at få to på barnet igen. 

Det var bare et råd til ts. man skal passe på man ikke gør børn dummere end de er..