Bange

Ja jeg er bange, har to børn i denne kategori, og inderst inde ved jeg at jeg gør mit bedste og gør alt for mine unger, men efter en hård sommerferie, blev jeg, som jeg har gjort før, så bange for at jeg skal svigte dem. At de skal føle sig afvist, feks er jeg nød til at tage dem ind i stuen når jeg laver mad, der er gitter imellem stue og køkken som er åbent, og ja jeg flipper hvis de kommer ud i køkkenet, da den store har fundet en måde at åbne lågen på, og er så ræd for de skal få varmt mad ned over sig jeg bliver nogle gange så gal og panikker, hvis jeg bliver bange, bla hvis de pludselig løber fra mig, så ræd for at de skal blive kørt ned. Ja er så bange for ikke at slå til, ikke give mine børn nok kærlighed og omsorg. Et sted føler jeg det er latterligt, og måske fordi jeg godt ved det ikke er sådan, men hvor kommer frygten så fra og jeg nogle dage sidder med sådan en dårlig samvittighed fordi jeg føler jeg burde gøre mere, lege mere og gør mit bedste, men frygten er der vel heller ikke uden grund. Vi prøver at lave nr 3 og vil så gerne en mere, og alligevel er jeg ved at tænke, bør vi, kan jeg give nok, blive god nok mor. Gad vide om andre også har off dage hvor man føler overskuddet burde ha været større og bekymringer for ikke at være der nok for børnene. Synes ungerne hænger meget på min, er ekstremt morfædre med pyller oveni, og at gå konstant med to børn på armen eller om benet er ikke nemt og den mindste hyler nemt i de her dage (tænder) nogle gange bliver det for meget at jeg altid har de umulige unger, mens alle andre får glæderne, og nogle siger det bare er fordi sådan er de overfor mor, men føler bare jeg gør det galt. Sætter faste rammer, grænser, giver kys og kram, varierer maden, men der er altid nogle ting jeg de spiser som går igen, faste putteritualer men er så bange for jeg presser dem, emmer ikke opfordrer dem nok når de skal lære alt det som kommer nu her, smide ble og sut, tage tøj af og på osv og bange for jeg ikke gør det godt nok. Hvordan kommer man lige det til livs, er så bange for at miste mine højt højt elskede børn og de ikke får det som er bedst for Dem. Tak fordi du læste med så langt

 

 

.......

Jeg tror de fleste mødre får de følelser - vi bekymrer os jo...

 

Men mht. til dét at lave mad, så synes jeg du skal lade børnene være i køkkenet imens du laver mad - så må du passe ekstra på omkring komfur og kogeplader - det vænner man sig til.
Jeg har køkken/alrum og min datter render altid rundt om mig mens jeg laver mad - jeg sørger for at pander, elkeddel osv. er placeret langt nok inde til at hun ikke kan nå dem.

De skal jo lære at begå sig omkring den slags.

Wimmie skriver:

Jeg tror de fleste mødre får de følelser - vi bekymrer os jo...

 

Men mht. til dét at lave mad, så synes jeg du skal lade børnene være i køkkenet imens du laver mad - så må du passe ekstra på omkring komfur og kogeplader - det vænner man sig til.
Jeg har køkken/alrum og min datter render altid rundt om mig mens jeg laver mad - jeg sørger for at pander, elkeddel osv. er placeret langt nok inde til at hun ikke kan nå dem.

De skal jo lære at begå sig omkring den slags.

Du har nok ret ang køkken, synes bare det er svært når de er 2 og den mindste konstant åbner ovnen og kravler op, de får lov ellers, men lige omkring aftensmaden synes det erfaringer når de hænger i mine ben og åbner en varm ovn overvejer at ønske ovngitter/børnesikring til jul og sådan en dims så gryderne ikke lige kan falde ned. Skraldeskabet er tømt for div farlige ting, men knivene i skuffen kan vi ikke gøre noget ved da de der skuffesikringer ikke kan bruges ved skufferne

Vi har alle de dage hvor vi ikke har noget overskud overhovedet og mest af alt glæder os til ungerne skal sove.

Jeg tror du skal prøve og slappe mere af omkring dine børn. Self frygter man at ens børn skal komme tilskade. Men jeg tror hvis du slapper lidt mere af så vil du også få mere overskud.
Mht at de ikke må være i køkkenet. Jeg tror du skal lade dem være sammen med dig i køkkenet. Isabella er i køkkenet når jeg laver mad. Hun sidder oftes på gulvet en meter fra mig og leger. Så længe du bare gøre klart at de ikke skal lege lige omkring komfuret skal det nok gå. Jeg er bare ekstra forsigtig når Isabella er i køkkenet. For tror bare de gerne vil være i nærheden af dig. Og på den måde er du der også for dem. F.eks snakker Isabella og jeg meget. Og mange gange sidder hun på køkkenbordet og så får hun bare en grønsag og en smørekniv i hånden. Hun er kun 2 så kun kan ikke rigtig noget med det endnu, men bare det hun må være med elsker hun.

Og vi giver vores børn det vi kan og vi gør altid tingene så godt vi kan. Og mere kan man ikke forlange af en forældre.

Havanagila skriver:

Vi har alle de dage hvor vi ikke har noget overskud overhovedet og mest af alt glæder os til ungerne skal sove.

Jeg tror du skal prøve og slappe mere af omkring dine børn. Self frygter man at ens børn skal komme tilskade. Men jeg tror hvis du slapper lidt mere af så vil du også få mere overskud.
Mht at de ikke må være i køkkenet. Jeg tror du skal lade dem være sammen med dig i køkkenet. Isabella er i køkkenet når jeg laver mad. Hun sidder oftes på gulvet en meter fra mig og leger. Så længe du bare gøre klart at de ikke skal lege lige omkring komfuret skal det nok gå. Jeg er bare ekstra forsigtig når Isabella er i køkkenet. For tror bare de gerne vil være i nærheden af dig. Og på den måde er du der også for dem. F.eks snakker Isabella og jeg meget. Og mange gange sidder hun på køkkenbordet og så får hun bare en grønsag og en smørekniv i hånden. Hun er kun 2 så kun kan ikke rigtig noget med det endnu, men bare det hun må være med elsker hun.

Og vi giver vores børn det vi kan og vi gør altid tingene så godt vi kan. Og mere kan man ikke forlange af en forældre.

Tak

Har afprøvet disse ting uden held da de bare vil hænge op af mig, har prøvet flere gange at vi bager med samme resultat

Anonym skriver:

Du har nok ret ang køkken, synes bare det er svært når de er 2 og den mindste konstant åbner ovnen og kravler op, de får lov ellers, men lige omkring aftensmaden synes det erfaringer når de hænger i mine ben og åbner en varm ovn overvejer at ønske ovngitter/børnesikring til jul og sådan en dims så gryderne ikke lige kan falde ned. Skraldeskabet er tømt for div farlige ting, men knivene i skuffen kan vi ikke gøre noget ved da de der skuffesikringer ikke kan bruges ved skufferne

Lige et par forslag:

 

Man kan få sådan en børnesikring til at sætte på ovnen - tror ikke de er så dyre...prøv evt. at høre i Babysam eller Ønskebørn.

 

Hvad med en knivblok eller evt. en magnetskinne til at hænge på væggen som knivene kan hænge på - det har jeg og hun kan ikke nå dem.

Kan godt forstå det er svært at holde styr på 2 men der findes foranstaltninger og de små skal jo helst lære at begå sig og ikke hele tiden pakkes ind i vat, så ender de bare med at blive bange.

Wimmie skriver:

Lige et par forslag:

 

Man kan få sådan en børnesikring til at sætte på ovnen - tror ikke de er så dyre...prøv evt. at høre i Babysam eller Ønskebørn.

 

Hvad med en knivblok eller evt. en magnetskinne til at hænge på væggen som knivene kan hænge på - det har jeg og hun kan ikke nå dem.

Kan godt forstå det er svært at holde styr på 2 men der findes foranstaltninger og de små skal jo helst lære at begå sig og ikke hele tiden pakkes ind i vat, så ender de bare med at blive bange.

Tak for forslag. Vil bestemt ikke pakke dem i vat, synes især bare køkkensituationen er svær, normalt er de med i køkkenet men er især den ulvetid der driller og så bare indretningen i vores lille køkken som gør det svært men gitter er bestemt god ide og har også tænkt på et man kan sætte på ved kogepladerne så de ikke kan hive gruser eller lignende ned

Ja jeg er bange, har to børn i denne kategori, og inderst inde ved jeg at jeg gør mit bedste og gør alt for mine unger, men efter en hård sommerferie, blev jeg, som jeg har gjort før, så bange for at jeg skal svigte dem. At de skal føle sig afvist, feks er jeg nød til at tage dem ind i stuen når jeg laver mad, der er gitter imellem stue og køkken som er åbent, og ja jeg flipper hvis de kommer ud i køkkenet, da den store har fundet en måde at åbne lågen på, og er så ræd for de skal få varmt mad ned over sig jeg bliver nogle gange så gal og panikker, hvis jeg bliver bange, bla hvis de pludselig løber fra mig, så ræd for at de skal blive kørt ned. Ja er så bange for ikke at slå til, ikke give mine børn nok kærlighed og omsorg. Et sted føler jeg det er latterligt, og måske fordi jeg godt ved det ikke er sådan, men hvor kommer frygten så fra og jeg nogle dage sidder med sådan en dårlig samvittighed fordi jeg føler jeg burde gøre mere, lege mere og gør mit bedste, men frygten er der vel heller ikke uden grund. Vi prøver at lave nr 3 og vil så gerne en mere, og alligevel er jeg ved at tænke, bør vi, kan jeg give nok, blive god nok mor. Gad vide om andre også har off dage hvor man føler overskuddet burde ha været større og bekymringer for ikke at være der nok for børnene. Synes ungerne hænger meget på min, er ekstremt morfædre med pyller oveni, og at gå konstant med to børn på armen eller om benet er ikke nemt og den mindste hyler nemt i de her dage (tænder) nogle gange bliver det for meget at jeg altid har de umulige unger, mens alle andre får glæderne, og nogle siger det bare er fordi sådan er de overfor mor, men føler bare jeg gør det galt. Sætter faste rammer, grænser, giver kys og kram, varierer maden, men der er altid nogle ting jeg de spiser som går igen, faste putteritualer men er så bange for jeg presser dem, emmer ikke opfordrer dem nok når de skal lære alt det som kommer nu her, smide ble og sut, tage tøj af og på osv og bange for jeg ikke gør det godt nok. Hvordan kommer man lige det til livs, er så bange for at miste mine højt højt elskede børn og de ikke får det som er bedst for Dem. Tak fordi du læste med så langt

 

 

Jeg har lidt svært ved at vurdere om dit problem munder ud i praktikaliteter som det med aftensmaden, eller om der er større ting på spil. Umiddelbart tænker jeg det sidste... Jeg synes at du skal overveje meget nøje om det er det rigtige at få endnu en baby nu, hvis du føler dig nedkørt. Kan I ikke vente et par år til de større er mere selvhjulpne? Eller nøjes med to? Hvis du synes det er hårdt med to børn under tre år, bliver det da ulideligt hårdt med tre små. Jeg synes at det vigtigste må være hensynet til de to børn du allerede har - og til dig selv og din mand.

modesty skriver:

Jeg har lidt svært ved at vurdere om dit problem munder ud i praktikaliteter som det med aftensmaden, eller om der er større ting på spil. Umiddelbart tænker jeg det sidste... Jeg synes at du skal overveje meget nøje om det er det rigtige at få endnu en baby nu, hvis du føler dig nedkørt. Kan I ikke vente et par år til de større er mere selvhjulpne? Eller nøjes med to? Hvis du synes det er hårdt med to børn under tre år, bliver det da ulideligt hårdt med tre små. Jeg synes at det vigtigste må være hensynet til de to børn du allerede har - og til dig selv og din mand.

Jeg snakkede med min mand, og fandt ud af det ikke handler om, om jeg er en god mor, for eet er jeg. Vi fandt ud af det handler om jeg er bange for ikke at slå til og kunne gøre det rigtige for mine børn, da jeg selv har oplevet svigt og haft både problemer i barndommen og det tidlige voksenliv, hvor jeg er kommet videre. Men netop frygten for social arv og at jeg skal svigte, har gjort jeg måske er gået midti modsatte grøft, og har hjulpet en del at jeg nu er klar over hvad min frygt bunder i, og at jeg forlanger alt for meget af mig selv både som person, partner og mor og derfor ikke accepterer andet end end perfekte og det umulige. Som min mand sagde, bliver jeg jo ikke en dårlig mor af at sætte grænser selvom børnene bliver kede af de ikke får deres vilje