Hej til jer,
jeg får og tumler lidt og det synes jeg at jeg har gjort længe.
Lang historie gjort så kort som muligt.
jeg har brug for et indblik og muligvis at lige blive lidt mindre clingy og mere moden og Få et liv!!!
Min mand er selvstændig på 3. så der skal en masse timer i det. Hans arbejdstider svinger meget.
jeg går hjemme med vores piger på 1 og 4, har ikke det vilde sociale liv udover mine børn og så at gå og finde fejl med alt hvad jeg prøver at udrette.
Mit problem er at jeg er ikke selv vokset op med to forældre og er vokset op med frygt ikke respekt. Så efter at selv have fået børn er jeg blevet forundret over den uvidenhed og usikkerhed jeg har omkring nogle ting som skulle være normalt nok. Jeg troede jeg havde arbejdet mig igennem det.
Min mand elsker os alt hvad han kan, dette er jeg så god til at tvivle på, og han arbejder hårdt, er en fantastisk far og mand, når jeg giver ham lov, og han har brug for sin egen tid, og det ka jeg også godt forstå, men stadigvæk føler jeg at han direkte svigter os og prioritere forkert. Hvorfor gør jeg det? Jeg mener, det er normalt at man ikke kun arbejder og så tilbringer alt anden tid med sin familie? Hvordan er jeres familie liv med social liv?
Måske et mærkeligt og jeg føler næsten for personligt "brev", men jeg er træt af at være usikker og gå og tro jeg ved hvad et familie liv er, når jeg egentlig ikke ved hvad det er?!!!
Anmeld
