Jeg skal bryde et venskab (Langt)

Jeg er ked af det og vil nu notere den her lorteoplevelse i et anonymt indlæg.

Hvis i havde en i følte jer tæt på. En i følte jer så tæt på at i delte alt. En hvor venskabet var gengældt og at i havde fundet jeres bedste veninde? Jeg havde ikke oplevet noget lignene siden 6 klasse så det at møde hende og få sådan et godt venskab betød alverden for mig! De historier hun delte blev vendt og drejet. Når hun var ked af det var det mig der hjalp hende. Mig der lyttede til hende. Et klasisk venskab for de fleste,men ikke for mig da jeg er dårlig til det med veninder. Jeg har primært kun dårlige oplevelser og det skulle vise sig at hun blev endnu et bidrag til minder om en spildt tid  

3 er en for mange,og hendes anden veninde var som et ondt genfærd i vores venskab. Hun forsøgte at skabe splid hvilket nu er lykkedes her 3 år senere. Jeg har forsøgt at ignore det her genfærd,jeg har forsøgt at ignorere deres facebookbeskeder tilhinaden på hendes væg,jeg endte ud i at blokere genfærdet da jeg ikke magtede at se på det,for til mig sagde min veninde at hun ikke kunne døje genfærdet. At hun hadede hende. at det på facebook var skuespil overfor familien og vennerne. Det syntes jeg var underligt da det er enten eller i min verden hvad både venskab og familie angår men vi alle er jo forskellige...I over 1 år havde jeg genfærdet på blok,og i den tid har mit venskab til min veninde taget en ny drejning. Hun stoppede med at gøre andet end at trykke "syntes godt om" i ny og næ. Hun ringede ikke. Hun skrev ikke. Jeg valgte at fjerne blokeringen af genfærdet og fik konstateret det jeg egentlig vidste i forvejen. Side op og side ned med sukkersøde hilsner fra og til genfærdet...

Jeg går rundt i nogle dage med mine tanker og fundere over vores "venskab",for hvis man ikke ses,ikke høre fra hinanden,ikke deler noget længere,så er der jo ikke længere et venskab,men hvordan skal man gøre det forbi på en god måde? Vi har foruden at tale sammen delt meget personlige ting over facebook og jeg frygter at hun vil dele det med andre i frustration og vrede hvis jeg bryder venskabet. Jeg er jo tilsyneladene hendes sikkerhedsnet,men jeg ønsker at være hendes oprigtige veninde,ikke bare en pyntenips i baggrunden man skriver til når ingen andre er online eller ingen andre har taget deres tlf ect 

Jeg tog mig sammen og startede samtalen. Hun fik det twistet til at lyde som om at jeg lød negativ,hun skrve at hun ikke kunne huske så godt,ikke kunne huske vores samtaler,ikke kan huske at der har været problemer med genfærdet,-alt dette er visket ud? Selv under fødslen af min søn deltog hun og hvad foretog hun sig det meste af tiden? Smsede med genfærdet og fortalte mig alle de sure opstød genfærdet kom med da hun ikke ville have at vores veninde var hos mig på syghuset..Jeg viste hende ikke hvor såret jeg var over at hun ikke kunne slukke sin tlf,eller hvor såret jeg var over at hun ikke havde overskud til at massere mig under fødslen som aftalt da hun havde ondt i sine hænder (men ikke ondt nok til at sms under næsten hele fødslen) Det var bare en af mange betydningsfuldsfulde oplevelser hvor genfærdet indgik som et problem-og hun kan ikke huske det? 

Fødslen af mit barn-ligegyldiggjort. Jeg fortryder at hun var tilstede. Jeg er så ked af det og ikke mindst skuffet!

Vær sød at komme med forslag til hvordan man bryder et venskab på en god måde. Hun var trods alt et menneske med stor betydning for mig,og på trods af det hun har budt mig vil jeg gerne afslutte på en pæn måde selvom jeg har lyst til at være 10 år gammel og kaste en barbie i hovedet på hende 

Du får det lidt til at lyde som om i var kærester. I var bare veninder og hun voksede fra dig eller udviklede sig i en anden retning, det sker jo, det kan man ikke rigtig bebrejde folk. At hun har mere tilfælles med sin anden veninde er jo ikke noget hun har gjort imod dig, det er bare sådan det er. Og jeg synes det er plat du vil slå op med hende. I var bare veninder, nu er i ikke så tæt mere, ting sker, derfor behøver man ikke slette folk fra sit liv. Kom ud af de gamle minder og find nye venner der passer bedre til dig og hvor der er den kemi dig og din gamle veninde har mistet. :-)

C-Dog skriver:

Du får det lidt til at lyde som om i var kærester. I var bare veninder og hun voksede fra dig eller udviklede sig i en anden retning, det sker jo, det kan man ikke rigtig bebrejde folk. At hun har mere tilfælles med sin anden veninde er jo ikke noget hun har gjort imod dig, det er bare sådan det er. Og jeg synes det er plat du vil slå op med hende. I var bare veninder, nu er i ikke så tæt mere, ting sker, derfor behøver man ikke slette folk fra sit liv. Kom ud af de gamle minder og find nye venner der passer bedre til dig og hvor der er den kemi dig og din gamle veninde har mistet. :-)

"bare en veninde" veninder bør holde længere end forhold.. men ja man kan vokse fra hinanden, men kan godt forstå hun er ked af det..

 

til ts.. tror bare jeg vil lade venskabet glide ud i sandet og ikke begynde at danne drama.. hun er tydligvis ikke rigtigt andet end en bekendt for dig mere, så find nogle nye 

Jeg har venner,men jeg har ikke haft en som hende siden 6 klasse så netværk er ikke et problem. Det er måden hun har været på som hun ikke selv kan huske der er et problem  Jeg tror ikke på at hun ikke kan huske noget. Jeg tror hun begyndte at lyve da jeg endelig konfronterede hende! Et venindeliv er på mange måder som et forhold,og nogle gange er det bedst at bryde venskabet som det kan være bedst at bryde forholdet. Nogen forstår det. Andre gør ikke.. 

 

Jeg forstår godt hvorfor du føler det er som at bryde med hende. Sådan har jeg selv haft det med en god kammerat igennem mange mange år, da han begyndte at vrisse efter de "mænd" jeg datede.
Jeg kunne jo så bruge det som argument til at stoppe venskabet.

Her er det en anden situation. Jeg tror ikke du får noget ud af at være ærlig og sige at du ikke gider mere. Jeg tror det giver mere rod end glæde.

Som en anden skriver, så er det klogt bare at være der for hende mindre og mindre. Bloker genfærdet igen. Tryk synes godt om af og til, men mindre og mindre og glid ud.

Der hvor problemet er, er dine forventninger til at have sådan en hjerteveninde, synes jeg. Behøver man at have det?

Hvorfor ikke bare have nogen man snakker med om forskellige ting?

Det lyder som at I er vokset fra hinanden og hun har fundet ud af af at hun har mere tilfælles/bedre kemi med "genfærdet".
Jeg ville lade det glide ud som det ser ud til at hun selv er på vej til at gøre.
Hvis du vil redde venskabet, taler du med hende om at du savner hende osv. uden at tale om hvor meget hun taler med "genfærdet". Det er ligegyldigt.

Dette venskab lyder utrolig sms- og Facebookbaseret. Taler I overhovedet sammen og besøger hinanden? Det ville være et venskab i mine øjne.

Hvis jeres tekstbeskeder/samtaler handler om en tredje part, hvad får I så reelt ud af hinandens venskab og er der egentlig noget forkert i, at hun har en anden veninde? Måske hun lyver, fordi hun ikke vil såre dig....

Se, hvad der sker. Hvis du ikke kontakter hende, kontakter hun så dig? Ellers lad det glide ud. Selv om det gør ondt, kan man ikke beslaglægge en menneske

jeg vil blot dele at jeg selv har stået med en veninde hvor det var bedst at bryde venskabet...

min eneste veninde som jeg virkelig dybt og inderligt elskede... Vi havde virkelig været igennem en del hvor vi havde valgt at støtte hinanden og kæmpet sammen... jeg var den hun ringede til hvis hun skulle bruge et sted at flygte hen hjemmefra forældrenes skænderier da de kun blev sammen for hendes lillesøsters skyld... jeg var den hun bad om hjælp til at hente hendes lillesøster da denne blev truet af en bande fordi en af pigerne i denne bande var sur over at hendes lillesøster fik opmærksomhed fra en fyr hun var vild med men hvor det ikke var gengældt... jeg var den første og eneste i meget lang tid der vidste noget både da hun troede hun var gravid, og da hendes lillesøster første gang røg ud i hårde stoffer og problemer...

men efter hun begyndte at date min kæretes lillebror så forandrede hun sig... og den dag da hun havde bedt hendes kæreste fortælle min kæreste at han skulle bede mig om at stoppe med at spørge ind til at hun havde det dårligt mens vi var sammen alle 4 ja da vidste jeg godt at nu var det nu.. det var slut...

min eneste veninde havde valgt at kaste mig væk som hun havde gjort med så mange andre gennem vores fællesksab sammen... og jeg begyndte at se hvor meget hun egentlig havde styret mig og fordrejet sandheder uden at jeg så det dengang da jeg var dybt forelsket i hende...

jeg stortudede da jeg skrev til hende en meget lang og forklarende sms om hvordan det fik mig til at føle at hun havde valgt det hun gjorde... forklarede hende at jeg virkelig havde troet og stolet på hende når hun sagde at hun også elskede mig... Men nu var det slut...

hun var min første rigtige veninde.. hun var den der forstod mig og støttede mig da jeg opdagede jeg var bi...

så jeg kan sagtens føle din smerte ved et venskab der ikke blev det du troede...

Håber du finder en mådedu føler er passende at stoppe det på...

for mig passede en meget lang sms da jeg vidste jeg ikke ville kunne sige det til hende ansigt til ansigt og vi så heller ikke hinanden uden vores respektive kærester så det ville ende med at være akavet....

Anonym skriver:

Jeg er ked af det og vil nu notere den her lorteoplevelse i et anonymt indlæg.

Hvis i havde en i følte jer tæt på. En i følte jer så tæt på at i delte alt. En hvor venskabet var gengældt og at i havde fundet jeres bedste veninde? Jeg havde ikke oplevet noget lignene siden 6 klasse så det at møde hende og få sådan et godt venskab betød alverden for mig! De historier hun delte blev vendt og drejet. Når hun var ked af det var det mig der hjalp hende. Mig der lyttede til hende. Et klasisk venskab for de fleste,men ikke for mig da jeg er dårlig til det med veninder. Jeg har primært kun dårlige oplevelser og det skulle vise sig at hun blev endnu et bidrag til minder om en spildt tid  

3 er en for mange,og hendes anden veninde var som et ondt genfærd i vores venskab. Hun forsøgte at skabe splid hvilket nu er lykkedes her 3 år senere. Jeg har forsøgt at ignore det her genfærd,jeg har forsøgt at ignorere deres facebookbeskeder tilhinaden på hendes væg,jeg endte ud i at blokere genfærdet da jeg ikke magtede at se på det,for til mig sagde min veninde at hun ikke kunne døje genfærdet. At hun hadede hende. at det på facebook var skuespil overfor familien og vennerne. Det syntes jeg var underligt da det er enten eller i min verden hvad både venskab og familie angår men vi alle er jo forskellige...I over 1 år havde jeg genfærdet på blok,og i den tid har mit venskab til min veninde taget en ny drejning. Hun stoppede med at gøre andet end at trykke "syntes godt om" i ny og næ. Hun ringede ikke. Hun skrev ikke. Jeg valgte at fjerne blokeringen af genfærdet og fik konstateret det jeg egentlig vidste i forvejen. Side op og side ned med sukkersøde hilsner fra og til genfærdet...

Jeg går rundt i nogle dage med mine tanker og fundere over vores "venskab",for hvis man ikke ses,ikke høre fra hinanden,ikke deler noget længere,så er der jo ikke længere et venskab,men hvordan skal man gøre det forbi på en god måde? Vi har foruden at tale sammen delt meget personlige ting over facebook og jeg frygter at hun vil dele det med andre i frustration og vrede hvis jeg bryder venskabet. Jeg er jo tilsyneladene hendes sikkerhedsnet,men jeg ønsker at være hendes oprigtige veninde,ikke bare en pyntenips i baggrunden man skriver til når ingen andre er online eller ingen andre har taget deres tlf ect 

Jeg tog mig sammen og startede samtalen. Hun fik det twistet til at lyde som om at jeg lød negativ,hun skrve at hun ikke kunne huske så godt,ikke kunne huske vores samtaler,ikke kan huske at der har været problemer med genfærdet,-alt dette er visket ud? Selv under fødslen af min søn deltog hun og hvad foretog hun sig det meste af tiden? Smsede med genfærdet og fortalte mig alle de sure opstød genfærdet kom med da hun ikke ville have at vores veninde var hos mig på syghuset..Jeg viste hende ikke hvor såret jeg var over at hun ikke kunne slukke sin tlf,eller hvor såret jeg var over at hun ikke havde overskud til at massere mig under fødslen som aftalt da hun havde ondt i sine hænder (men ikke ondt nok til at sms under næsten hele fødslen) Det var bare en af mange betydningsfuldsfulde oplevelser hvor genfærdet indgik som et problem-og hun kan ikke huske det? 

Fødslen af mit barn-ligegyldiggjort. Jeg fortryder at hun var tilstede. Jeg er så ked af det og ikke mindst skuffet!

Vær sød at komme med forslag til hvordan man bryder et venskab på en god måde. Hun var trods alt et menneske med stor betydning for mig,og på trods af det hun har budt mig vil jeg gerne afslutte på en pæn måde selvom jeg har lyst til at være 10 år gammel og kaste en barbie i hovedet på hende 

Der er meget i dit indlæg, jeg ikke kan følge. 3 er en for mange i et kæresteforhold, men selvfølgelig må din veninde have andre nære veninder, og de må da skrive alle de søde beskeder, de vil. At du blokerede hende virker for mig som et udslag af voldsom jalousi fra din side. 

Din veninde har klart reageret dumt ved at bagtale den anden over for dig, men hun må virkelig også have følt sig presset med to veninder, der har kæmpet om hende som to 12-årige piger, der begge VIL være bedsteveninden. Det er helt ubegribeligt for mig, at det kan ske blandt voksne kvinder. 

Når veninden ikke giver lyd fra sig, er hun måske bare træt af alt det drama? Det virker, som om I begge har presset hende til at vælge mellem jer, og det har hun måske gjort nu. 

Under fødslen har din veninde måske troet, det ville more dig at høre om den andens misundelige beskeder - dybt fjollet og intrigant, men det lyder som om, det har været kendetegnende for jeres "trekantsdrama" - men altså, hvorfor bad du hende ikke bare om at slukke mobilen og være til stede? Man er da nødt til at være ærlig og sige fra over for sine nærmeste i stedet for at gå og ruge over det og trække det frem som en bebrejdelse længe efter. 

Måske er løbet kørt, men var jeg dig, ville jeg i stedet lukke dramaet ned ved at sige til veninden, at jeg var klar over, det her var gået alt for vidt, og foreslå, at I tog hul på en ny måde at være venner på - hvor hun selvfølgelig kunne beholde den anden veninde præcis, som hun ønskede det, blot ville jeg ikke overhovedet beskæftige mig med intriger og bagtaleri om den anden og koncentrere mig om vores venskab. Din veninde skal så til gengæld ikke tale om den anden udover det "normale". 

 

Anonym skriver:

Jeg er ked af det og vil nu notere den her lorteoplevelse i et anonymt indlæg.

Hvis i havde en i følte jer tæt på. En i følte jer så tæt på at i delte alt. En hvor venskabet var gengældt og at i havde fundet jeres bedste veninde? Jeg havde ikke oplevet noget lignene siden 6 klasse så det at møde hende og få sådan et godt venskab betød alverden for mig! De historier hun delte blev vendt og drejet. Når hun var ked af det var det mig der hjalp hende. Mig der lyttede til hende. Et klasisk venskab for de fleste,men ikke for mig da jeg er dårlig til det med veninder. Jeg har primært kun dårlige oplevelser og det skulle vise sig at hun blev endnu et bidrag til minder om en spildt tid  

3 er en for mange,og hendes anden veninde var som et ondt genfærd i vores venskab. Hun forsøgte at skabe splid hvilket nu er lykkedes her 3 år senere. Jeg har forsøgt at ignore det her genfærd,jeg har forsøgt at ignorere deres facebookbeskeder tilhinaden på hendes væg,jeg endte ud i at blokere genfærdet da jeg ikke magtede at se på det,for til mig sagde min veninde at hun ikke kunne døje genfærdet. At hun hadede hende. at det på facebook var skuespil overfor familien og vennerne. Det syntes jeg var underligt da det er enten eller i min verden hvad både venskab og familie angår men vi alle er jo forskellige...I over 1 år havde jeg genfærdet på blok,og i den tid har mit venskab til min veninde taget en ny drejning. Hun stoppede med at gøre andet end at trykke "syntes godt om" i ny og næ. Hun ringede ikke. Hun skrev ikke. Jeg valgte at fjerne blokeringen af genfærdet og fik konstateret det jeg egentlig vidste i forvejen. Side op og side ned med sukkersøde hilsner fra og til genfærdet...

Jeg går rundt i nogle dage med mine tanker og fundere over vores "venskab",for hvis man ikke ses,ikke høre fra hinanden,ikke deler noget længere,så er der jo ikke længere et venskab,men hvordan skal man gøre det forbi på en god måde? Vi har foruden at tale sammen delt meget personlige ting over facebook og jeg frygter at hun vil dele det med andre i frustration og vrede hvis jeg bryder venskabet. Jeg er jo tilsyneladene hendes sikkerhedsnet,men jeg ønsker at være hendes oprigtige veninde,ikke bare en pyntenips i baggrunden man skriver til når ingen andre er online eller ingen andre har taget deres tlf ect 

Jeg tog mig sammen og startede samtalen. Hun fik det twistet til at lyde som om at jeg lød negativ,hun skrve at hun ikke kunne huske så godt,ikke kunne huske vores samtaler,ikke kan huske at der har været problemer med genfærdet,-alt dette er visket ud? Selv under fødslen af min søn deltog hun og hvad foretog hun sig det meste af tiden? Smsede med genfærdet og fortalte mig alle de sure opstød genfærdet kom med da hun ikke ville have at vores veninde var hos mig på syghuset..Jeg viste hende ikke hvor såret jeg var over at hun ikke kunne slukke sin tlf,eller hvor såret jeg var over at hun ikke havde overskud til at massere mig under fødslen som aftalt da hun havde ondt i sine hænder (men ikke ondt nok til at sms under næsten hele fødslen) Det var bare en af mange betydningsfuldsfulde oplevelser hvor genfærdet indgik som et problem-og hun kan ikke huske det? 

Fødslen af mit barn-ligegyldiggjort. Jeg fortryder at hun var tilstede. Jeg er så ked af det og ikke mindst skuffet!

Vær sød at komme med forslag til hvordan man bryder et venskab på en god måde. Hun var trods alt et menneske med stor betydning for mig,og på trods af det hun har budt mig vil jeg gerne afslutte på en pæn måde selvom jeg har lyst til at være 10 år gammel og kaste en barbie i hovedet på hende 

Du lyder som en fantastisk veninde, lige sådan en som jeg ønsker mig!

din veninde derimod, ja kan kun sige at jeg kender typen. Synes ikke du skal tage nogen snak med hende, synes hun har misset chancen for at få din omsorg, hun fortjener i mine øjne ikke et pænt farvel.

nej se du bare at komme videre, og så kan du bruge din tid og kærlighed for en der fortjener det.

håber den næste bliver en du kan have for livet.