Jeg har de sidste fem dage haft usædvanligt voldsomme jag/stik i højre side af underlivet, ved æggestokken, er jeg ret sikker på. Jeg plejer at mærke dette ved ægløsning, men det gør MEGET mere ondt end normalt - jeg hyler op, når det kommer, og jeg er ikke pivet.
Min cyklus har været meget mystisk længe - tre ugers blødning, ingen blødning i seks uger, to ugers blødning osv. Min læge og jeg har tolket det som begyndende overgangsalder - jeg er 42, og min mor gik også tidligt i overgangsalder.
Jeg fik et keglesnit for to år siden og var til sidste tjek ved gynækolog for ca. fire mdr. siden. Alt var fint, og jeg skal have næste tjek til november.
Kan det tænkes, at ægløsningen bare er mere smertefuld, fordi jeg - måske - er ved at gå i overgangsalder, eller skal jeg tage det alvorligt og søge læge nu? Kan symptomerne samlet set tyde på noget andet, mere alvorligt?
Jeg ved godt, jeg er en gammel krage i forhold til de fleste herinde, og at få af jer har erfaring med overgangsalder, men måske ved nogen noget alligevel.
Anmeld