Hejsa. Har bare lige brug for at få det her ud, da det har været den værste dag i mit liv indtil videre.
Min søn på 8 måneder havde/har feber, og samtidig er der en tand mere på vej, så vi tænker ikke videre over det. Han får noget børnepanodil, fordi jeg synes han havde lidt rigeligt høj feber (39,3), Jeg tjekker til ham, flere gange i løbet af aftenen, og synes ikke rigtig at panodilen har hjulpet, så jeg tager hans temp, hvilket han knap nok reagere på, og den er faldet lidt, men ikke meget. (38,6) -jeg siger så til min kæreste, at jeg helst gerne vil have, at han sover inde ved os i hans tremmeseng, så føler jeg mig mest tryg. Vi får sengen ind, og han vågner så. Han virker glad og tilfreds selvom han har feber. Han får en flaske vælling til at falde i søvn på, men han har svært ved at sove pga feberen.
Jeg vælger at tage ham over ved siden af mig, og ligger mærke til at han giver nogle spjæt, og siger det til min kæreste. Så ligger jeg ham over i tremmesengen igen, og siger så: se nu gør han det igen. Men nu er han blevet helt stiv og giver sådan nogle små ryk. Jeg skynder mig at tage ham op, og vi tænder lyset, hvor jeg kan se at hans øjne ruller tilbage, og at han er ukontaktbar. Jeg skriger til min kærste, at han skal ringe 112, og det gør han. Jeg Tager min søn med neden under, og ligger ham i sofaen, hvor han så bliver ligeså slap, som en karklud. Han er stadig ukontaktbar, og jeg stortuder! De værste tanker ryger igennem mit hoved: Han dør, han har meningitis osv.
Ambulancen kommer og de undersøger, nu er han blevet sig selv igen, dog meget meget træt. Og da det er første gang det er sket skal vi indlægges på Skejby Hospital, på børneafd.
De undersøger ham på kryds og tværs, og finder intet, men siger at det jeg har haft det som barn er han arveligt disponibel, og at det ikke er farligt. Og at han muligvis har en virus.
Vi er blevet udskrevet og har fået nogle flydende ampuller med stesolid i, vi skal give ham hvis han kramper i mere end 2-3min.
Nu ved jeg at det ikke er farligt, men hold op hvor blev jeg bange. Bange for at miste ham, eller at han skulle få men af det.
Jeg ønsker det ikke for min værste fjenede, at skulle opleve sit barn sådan. Puha. Har haft helt ondt i maven hele dagen.
(sorry for det lange indlæg, havde bare brug for at komme ud med det. Håber i forstår)
