hvorfor siger de det ikke på dagen det sker? -.-

så kommer man op i børnehaven med sine fantastiske børn og bliver STRAKS grebet fat i af en af pædagogerne, hende og jeg kan bare ikke sammen, grundet at det hun siger ALTID er negativt, hvorimod de andre roser mig til skyerne, så hvem pokker skal man egentlig tro på???

nå men, hun kommer ihvertfald og spørger om der er sket noget derhjemme fordi Sebastian (3år) har hængt på hende hele mandagen, jeg sagde til hende at det kunne jeg altså ikke lige sare på hvorfor han havde gjort, men at hun jo skulle huske at de selv samme dag var kommet tilbage efter 3 ugers ferie, så det kunne jo altså godt være enten fordi han var træt eller fordi han lige skulle vende sig til at være i BH igen...

og det blev straks afvist, for det kunne ikke passe han havde så svært ved at komme igang... og jeg tænkte igen bare ved mig selv, jamen forhelvede dumme dig, hvis nu du havde sagt det mandag, så kunne jeg spørge ham, men nu kommer du om onsdagen og siger det til mig, hvad faen skal jeg gøre nu?

men ihvertfald ifølge hende, kan en dreng der virkelig har brug for en struktureret hverdag ikke have svært ved at starte i børnehave igen efter 3 uger, så i hendes øjne var det helt sikkert herhjemme der var sket noget.... men der er intet sket, det eneste der er sket er vi har hygget os i 3 uger -.-

hvordan faen banker man det lige ind i hovedet på hende, istedet for hun altid skal være så negativ omkring mig? -.-

jeg er den eneste unge mor i den børnehave, og til tider kan man virkelig godt mærke på hende at det er der den ligger, hun er undskyld gammel dame, som ikke kan se unge mødre kan gøre det lgieså godt som de "ældre" og jeg er bare ved at være så træt af det -.-

havde bare lige brug for at rase ud!

 Til dig. Men øhhhh hvorfor skulle en på 3 år ikke blive påvirket af at have været på ferie og væk fra BH i 3 uger?? Vores på 2,5 har i hvert fald været maks påvirket af at være væk fra VS. Det har resulteret i at jeg fredag måtte tage ham med hjem igen, og at mandag og tirsdag denne uge har han grædt når han blev afleveret (men stoppede igen så snart vi var gået). Snakkede med en af pædagogerne om det og hun sagde det var helt normalt! De skal lige kapere det, alle ændringerne. Og grunden til han "hænger" på hende kunne vel netop være fordi I har maks hygget og han derfor har brug for lige at "trappe ned" på den fysiske kontakt og bare synes det er dejligt at nusse/kramme?... Det ville jeg da i hvert fald tolke det som. Hvordan har han været de efterfølgende dage?

og så synes jeg da du på en pæn men bestemt måde skal sige, at det selvfølgelig er vigtigt du som forældre får sådan noget at vide PÅ DAGEN, så du ka snakke med din søn om det. Og hvis hun er gået hjem når du kommer for at hente, må hun jo sørge for at formidle det til en af de andre pædagoger, så du kan få besked. Hvis der er noget "galt" her, er det da klart hende der ikke har levet op til sin jobfunktion.

Jeg ville bede hende om at komme til dig med det samme, altså samme dag, når hun oplever en ændring...

Alt det negative, der ville jeg roligt sige - en dag hun igen snakker negativt - at jeg gider ikke høre på alt bare er negativt fra hende, og at hun kan da spørge sine kollegaer, for hun er den eneste der ser negativt på dig...

Din søns reaktion er helt normal, vi andre skal også lige falde til igen på jobbet efter 3 ugers ferie. Vi er bare ekstra trætte om aftenen. Det er sådan krop, og hjerne reagere

Forstår fuldt ud din frustration!

Vi er også de eneste "unge" forældre i Adams vuggestue og han er også lige starte igen efter 4ugers ferie. HOLD DA op man kan mærke det, han skriger bare vi kommer tæt på vuggestuen. Så selfølgelig er dert fordi at de lige skal vænne sig til den "normale" hverdag igen. Synes ikke det er noget hoku pokus i det. Sådan er det bare.

DianaRJS skriver:

så kommer man op i børnehaven med sine fantastiske børn og bliver STRAKS grebet fat i af en af pædagogerne, hende og jeg kan bare ikke sammen, grundet at det hun siger ALTID er negativt, hvorimod de andre roser mig til skyerne, så hvem pokker skal man egentlig tro på???

nå men, hun kommer ihvertfald og spørger om der er sket noget derhjemme fordi Sebastian (3år) har hængt på hende hele mandagen, jeg sagde til hende at det kunne jeg altså ikke lige sare på hvorfor han havde gjort, men at hun jo skulle huske at de selv samme dag var kommet tilbage efter 3 ugers ferie, så det kunne jo altså godt være enten fordi han var træt eller fordi han lige skulle vende sig til at være i BH igen...

og det blev straks afvist, for det kunne ikke passe han havde så svært ved at komme igang... og jeg tænkte igen bare ved mig selv, jamen forhelvede dumme dig, hvis nu du havde sagt det mandag, så kunne jeg spørge ham, men nu kommer du om onsdagen og siger det til mig, hvad faen skal jeg gøre nu?

men ihvertfald ifølge hende, kan en dreng der virkelig har brug for en struktureret hverdag ikke have svært ved at starte i børnehave igen efter 3 uger, så i hendes øjne var det helt sikkert herhjemme der var sket noget.... men der er intet sket, det eneste der er sket er vi har hygget os i 3 uger -.-

hvordan faen banker man det lige ind i hovedet på hende, istedet for hun altid skal være så negativ omkring mig? -.-

jeg er den eneste unge mor i den børnehave, og til tider kan man virkelig godt mærke på hende at det er der den ligger, hun er undskyld gammel dame, som ikke kan se unge mødre kan gøre det lgieså godt som de "ældre" og jeg er bare ved at være så træt af det -.-

havde bare lige brug for at rase ud!

Det var da noget underligt 

Jeg er også ung mor, og kan også mærke at der er en af pædagogerne som ikke er så ... kærlig ... over for os som de andre. Stikpiller osv. Så jeg spurgte ynglingspædagogen hvad det lige var, og vi fik reddet det ud.

Kram til dig